Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spidskatarrh ... - Ordbøgerne: V - vognbret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1045
Spîdskatarrh—Spil
1046
vognbret—Vogt
slam. Apparaterne er kasser alm. af form som
omvendte firkantede pyramider, der stilles op ved siden
af hverandre. Slammassen strømmer fra kasse til kasse,
og hver af de efterfølgende kasser har noget større
dimensioner end den foregaaende. Idet strømprofilet
efterhvert udvides, vil de tyngste korn falde tilbunds,
medens de lettere vil gaa videre. Paa denne maade vil
de tyngste korn samle sig i første kasse, og de mindre
tunge efterhvert i de følgende. — Spidsslutterne adskiller
sig fra s. derved, at der nedenfra bunden af kassen
ledes op en vandstrøm, som vil hindre de malte korn i
at synke tilbunds. Vandstrømmen kan reguleres, saa
man ved de sidstnævnte apparater har i sin haand at
faa en god sortering efter godsets beskaffenhed.
Spidskatarrh, katarrh i den øverste spids af en
lunge; skyldes næsten altid tuberkulose.
Spidsmus (soricidea), familie tilhørende de
insekt-ædende pattedyrs orden. De minder i bygningen meget
om mus og rotter, har sterk krop med langt hoved.
Snuden er slank og spids, ender i et tryne. En
eien-dommelighed i benbygningen er, at kindbuen mangler
paa kraniet. De fleste har paa begge sider af halen
kjertler, som afsondrer moskus. Pelsen er kort, blød og
fl^øielsagtig. S. har en vid udbredelse over næsten hele
jorden. De mangler dog helt i Australien og Sydamerika.
I Europa forekommer fire slegter med otte arter. Blandt
disse kan nævnes desmanen (myogale moschata), som
lever i det sydøstlige Rusland. Den bliver over 40 cm.
lang, inklusive halen. Dens pels benyttes til pelsverk.
En anden art, bisam-s. (myogale pyrenoica), bliver
28 cm. lang og lever i Pyrenæerne. 1 Norge lever to
slegter med tilsammen tre arter, nemlig s kog-s. (sorex
araneus) og dverg-s. (sorex minutus). Begge er alm.
i det sydlige Norge, den sidste dog sparsommere end
den første. Vand-s., «vandskjær», «musskjær» (crossopus
fodiens) forekommer jevnt udbredt i alle landets
dele, helt op til Finmarken. Lever oftest nær vand,
hvor den svømmer og dukker fortræffelig. Gjør megen
skade paa fiskerogn i elve og bække samt i
udklækningsanstalter. [Litt.: Collett, «Norges pattedyr».]
Spidsning kaldes den behandling, hvorved
kornbusterne fjernes og spiren løsnes. Ved s. behandles
kornet i en spidsekvern mellem maleskiver, som staar
saa langt fra hinanden, at de kun fjerner materiale, naar
kornet staar paa ende (lodret).
Spidsrod (af t. Spiessruten, spydpisk), en militær
straf, der i tidligere tider idømtes for desertering,
disciplinærforseelser o. 1. Skal have sit navn fra
lands-knegttiden, da dødsstraf fuldbyrdedes ved, at misdæderen
blev jaget ind mellem de opstillede kameraters lanser.
Paa Gustaf Adolfs tid blev s. en aim. legemsstraf for
militære, idet samtidig spydene erstattedes med kjepper.
Delinkventen maatte med nøgen overkrop og hænderne
bundet foran brystet passere langsomt mellem to rader
soldater, som hver skulde give synderen et kraftigt slag
paa ryggen med sin kjep. Seks gange s. mellem 300
mand i tre dage regnedes lig dødsstraf. S. afskaffedes i
Norge i 1814.
Spiegel, Friedrich (1820—1905), t. orientalist,
1849—90 professor i Erlangen. Han var først optaget
med studier af pali (s. d.), senere af iransk filologi
og oldtidsforskning, og det er paa dette omraade, han
har vundet et anseet navn gjennem en række
betydningsfulde arbeider som f. eks. «Grammatik der
Parsi-sprache nebst Sprachproben» (1855), «Avesta, die heiligen
Schriften der Parsen. Aus dem Grundtexte übersetzt»
(1—3 bd., 1852—63), «Avesta, zum ersten Male im
Grundtexte sammt der Huzwaresch-Übersetzung» (1—2
bd., 1853—58), «Die altpersischen Keilinschriften. Im
Grundtexte mit Übersetzung, Grammatik und Glossar»
(1862, 2 udg. 1881), «Eranische Altertumskunde» (1—3
bd., 1871—78).
Spiekeroog, Tyskland, østfrisisk ø mellem
Dollart-bugten og Jadebugten, 14 km.^ 200 indb. Sjøbadested,
redningsstation.
Spielhagen, Friedrich (1829—1911), t. forfatter.
Slog afgjørende igjennem med sit første større arbeide,
samfundsromanen «Problematische Naturen» (1860), og
stod i de følgende tyve aar som den betydeligste
digteriske samfundsskildrer i tysk litteratur. Af hans
talrige arbeider kan nævnes: «Durch Nacht und Licht»
(1861), «In Reih und Glied» (i hvis hovedperson han
har givet et billede af Lassalle; 1866), «Hammer und
Ambosz» (1869), «Sturmflut» (1877) og «Quisisana» (1880).
S.s omfangsrige romaner, som helt igjennem præges af
hans frisindede og høit dannede personlighed, interesserer
mere som bidrag til tidshistorien end som kunstverker.
Ogsaa som lyriker har han ydet noget værdifuldt;
derimod var hans dramatiske forsøg uden betydning.
Læseværdig er hans bog om «Theorie und Technik des
Romans».
Spiker. I modsætning til traadstifte (s. d.) frem
stilles s. ved smedning enten for haanden eller (nu mest
i en s.-maskine. Jernbaand, sedvanlig fremstillet ved
sam-mensveisning og udvalsning af smedejernsaffald, opdeles
i firkantede plader, som i glødende tilstand bringes ind
i maskinen og her opklippes til emner, som valses i
længderetningen, saa de bliver tyndere mod den ene
ende, medens der i emnets anden ende ved et
presse-stempel dannes et s.-hoved. I s.-maskinen fremstilles s.
af forskjellig størrelse, lige fra store tømmermands-s. til
smaa kasse-s., medens nellik-s. (s. d.) sedvanlig smedes
i sænker. S.s størrelse angives som oftest ved dens
længdemaal i tommer, f. eks. 3" s.
Spikerhud, seForhudning.
Spikier, se Skelet.
SpiL Gjæld, der stammer fra s., er ikke juridisk
bindende, men betales der, kan ikke beløbet søges
tilbage. Om hasardspil s. d.
Spil drives ved haandkraft (se under Gangspil
og Bratspil) eller ved mekanisk kraft, damp,
elektricitet, hydraulisk kraft eller eksplosionsmotor. Store
seilskibe har ofte en dampmaskine (donkey) til at drive
ankerspillet (bratspillet), samt en winch (s. d.) til at
udføre tungere arbeider, heisning af seil, naar skibet
forlader land, losning, lastning etc.
Spil (fugle). Den eiendommelighed i naturen, som
kaldes f u g 1 e s p i 1 eller f u g 1 e 1 e g, foregaar væsentlig
i april og mai. I hønseslegten er de mest
fremtrædende af disse musikanter tiurfuglen og aarfuglen,
hvilke arter begge lever i flergifte. Ogsaa ryperne, som
lever i engifte, driver et intenst s. om vaaren, indtil de
phaeton, brougham, break; (karet)
coach; (jernbane-, amer.) car;
(drosche) cab — ® voiture ; carosse
f; (drosche) ogs. fiacre m.
vognbret — (t) Fussbrett n —
@ foot-board — (f) marchepied m.
vogndør — ® Kutschenschlag
m — @ carriage-door - (f)
portière f.
vognlæs — ® Fuder n, Fuhre
f — @ waggon-, cart-load — (f)
voie, charretée, charge, voitur(é)e f.
vognmager — (t) Wagner,
Stellmacher m — @ coach-maker,
-builder; cart-, waggon-wright —
(î) carossier m.
vognmand — ® Fuhrmann,
Lohnkutscher m — @ coach-master,
hack(ney)-man — ® loueur de
voitures; charretier m.
vognmandshest — ® Fuhr
manns-, Mietpferd n — @
hack-ney(-horse) — (?) cheval (m) de
fiacre.
vognrammel ~ ®
Wagen-gerassel n — (e) din of carriages ~
® roulement (m) des voitures.
vognskur — (£) Wagenremise
f, -schuppen, -schauer m — (g)
coach-, cart-house — (f) remise f.
vognsmørelse — ®
Wagenschmiere f, Wagenschmer m — @
cart-grease - ® (vieux) oing m.
vognstang — ® Deichsel m
— pole of a waggon, carriage
— ® timon m.
vogntrin se vognbret.
Vogt® m, foged; kurator;
forvalter; statholder, guvernør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
