Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spidskatarrh ... - Ordbøgerne: V - vognbret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vogte—voile
1047
Spilderen—Spildvandslednînger
1048
har parret sig. Af aldeles overveiende betydning er
tiur-fuglens og aarfuglens s. Det er paa et vis en national
skik i Norge at have anledning til at komme paa tiurleg
og paa aarreleg om vaaren. Da for nogen tid siden
dette skytteri blev hindret, reiste der sig en saa
uimod-staaelig bevægelse, at loven maatte forandres. — Tiuren
spiller ogsaa, dog sedvanlig, hvor den har sat sig ind
om kvelden, nogle morgener om høsten. Aarhanen
kan slaa mange buldrende strofer til forskjellige tider af
aaret, særlig naar den venter stygveir. — Tiurens s. er
meget svagt, hvilket er dens beskyttelse. Var ikke det
tilfælde, vilde tiuren snart udryddes, da i ethvert af dens s.
forekommer en strofe, under hvilken fuglen befinder sig
i ekstase og er let tilnærmelig. Aarhanen derimod ser og
hører godt under det hele spil, høres lange leien. —
Røiens og aarhønens lyd er kaggel; røiens en grovere
aa-lyå, aarhønens en finere a-lyd. Tiurens og aarhanens
s. om vaaren foregaar i den første tid (størstedelen af
april) her i landet kun om morgenen, og begynder,
saa-snart daggry stiger frem paa den østlige horisont. Det
varer da en halv til en time, hvorpaa det afbrydes, for
at fortsættes i trætopperne, naar solen er kommet vel op.
Morgenspillet foregaar baade nede paa marken og i træ.
Solspillet næsten altid i træ. Senere paa vaaren spiller
baade tiur og aarhane ogsaa kveldspil, dels i træ, dels
paa marken. Spilpladsene er traditionelle gjennem lange
tidsrum. Tiurlegene og aarfugllegene er derfor
mangesteds aarvisse gjennem tiderne. Ved siden af disse større
lege, hvor mange fugle af begge kjøn samler sig aarvist,
naar de ikke forstyrres og forjages, findes gjerne enkelte
smaaspil, hvor en enslig tiur eller aarhane har nogle faa
høner om sig.
Spilderen (Spildra), 30.21 km.^ stor bjergrig ø i den
midtre del af Kvænangsfjorden, Skjervøy herred, Tromsø
amt. Paa S. boede i 1910 121 mennesker i 15 huse.
Spilderhesten, vakkert formet tinderække syd for
Ørnes, Meløy herred, Nordlands amt. Høieste top er
1195 m.
Spildvandslednînger. Spildvandet fra husene føres
gjennem hus-s. til gadekloaken. Ledningerne i et hus
inddeles i oplæg, grundledninger, drænsledninger og
udtræksledning. Oplæg kaldes de ledninger, som gaar
op gjennem etagerne, og hvorpaa er anbragt vasker,
servanter, bad, vandklosetter etc. Grundledninger er de
ledninger, som ligger i grunden og optager afløbet fra
oplæggene. Drænsledningerne lægges enten udvendig
eller indvendig langs bygningens grundmure, de tjener
til at optage og bortlede grundvandet. Alle
grundledninger forenes tilslut i en ledning, som fører bygningens
spildvand ud i hovedkloaken i gaden, denne ledning
benævnes udtræksledning eller udtrækskloak. De
forskjellige byer har bestemte regler for, hvorledes
ledningerne skal anordnes indbyrdes (system), og for de
materialer, som skal anvendes. Man skjelner gjerne
mellem to hovedsystemer: 1. Det lukkede og 2. det
a ab ne system. I det lukkede system er der anbragt
et stængsel, vandlaas, mellem gadekloaken og
husled-ningerne, ved det aabne system er vandlaasen sløifet.
De fordringer, som stilles til et godt system, kan
sammenfattes i følgende: 1. Alt spildvand maa hurtig og
sikkert føres bort fra bebyggelsen. 2. Anlægget maa
konstrueres saaledes, at det yder den største sikkerhed
for lækager og indtrængen af kloakgaser i rummene. I
dette øiemed maa ledningerne lægges med godt fald, de
maa føres retlinjet, og alle forgreninger gjøres under
skjæv vinkel, 45° eller 60° med strømretningen. I de
fleste byer er derfor bestemt et «mindstefald» for
grundledningerne, d. V. s. det daarligste fald, ledningerne
tillades lagt med. Dette mindstefald udgjør i
almindelighed 1:60 for alm. ledninger (1:40 for tilløbsledninger
til septic-tanks) og 1:100 for drænsledninger.
Grundledningerne udførtes tidligere mest af glacerede lerrør,
i skjøderne mellem rørene blev lagt drev og udenpaa
en cementpaastøbning (asfaltkit bruges ogsaa) for at faa
en tæt og god forbindelse. De større byer har dog nu
forladt dette materiale og forlanger grundledningerne
inde i beboelseshuse udført af asfalterede støbejernsrør
til udenfor grundmuren (drain-pipes), i skjøderne bruges
smeltet og drevet bly. For at kunne efterse og rense
grundledningerne anbringes der paa bekvemme steder,
f. eks. i en bøining, aabninger med paaskruede laag paa
røret, rense- eller stakeluger. Forat disse renseluger
skal være tilgjængelige, anbringes de i saakaldte
tørkummer; at anvende aabne kummer i kjelderne er
nu for det meste forbudt. Oplæggene udførtes før, og
tildels endnu, af tynde støbejernsrør, saakaldte skotske
rør, til skjøderne anvendtes mønjekit. Disse rør var
tynde og blev let ødelagt; man har derfor i den senere
tid ogsaa for oplæggenes vedkommende gaaet over til
at anvende asfalterede støbejernsrør (svil-pipes), der er
noget lettere og tyndere end de, som bruges til
grundledninger; i skjøderne bruges bly. Paa oplæggene sættes
ogsaa stakeluger, saa at ledningerne, i tilfælde de skulde
tilstoppes, kan opstakes. — En del forurensninger vil
altid leire sig af i ledningerne, gaa over i forraadnelse
og herved udvikle baade ildelugtende og
sundhedsskadelige gasarter. Forat disse ikke skal kunne trænge
ind i rummene, anbringes under tilløbene et stængsel,
der som regel bestaar i en S-bøi paa tilløbet, denne
fyldes med vand, vandlaas. Forat vandlaasene ikke
skal brydes eller udsuges, maa oplægget føres op over
husets tag, ventileres; gasarterne i ledningerne kan
herved undvige i fri luft; at føre oplægget til luft- eller
røgpibe tillades nu ikke mere. En almindelig
luknings-høide eller stængningshøide for vandlaase er 8 cm.
Hvis vandlaasen ligger langt fra oplægget, kan den dog
udsuges ved hævertvirkning. Dette undgaaes ved at
ventilere vandlaasen, d. v. s. fra vandlaasens øverste punkt
føres en ledning, som enten direkte eller gjennem en
anden ledning har forbindelse med fri luft. — Det ofte
varme vand fra kjøkkenopvasker, restauranter o. 1. samt
fra enkelte fabriker, eksempelvis sæbefabriker,
pølse-magerier etc., indeholder ofte en større del fedt.
Eftersom vandet passerer ledningerne og afkjøles, skiller
fedtet sig ud og afsætter sig paa ledningernes vægge og
kan tilslut tilstoppe ledningen. For at undgaa denne
ulempe anbringes fedtsamlere paa de steder, hvor der
kan være fare for saadant. En fedtsamler har form af
en beholder og er for de større fedtsamleres
vedkommende indvendig forsynet med delevægge, som tvinger
vandet i bestemte retninger, som regel opad. Ved denne
opadgaaende bevægelse samt ved at vandet delvis kom-
vogte — (t) hüten ; (sich) in acht
nehmen ~ @ watch, guard; (gjæte)
tend, (v. sig for) take care, take
heed, beware of — ® garder,
surveiller; protéger, défendre; (v.
paa) observer, suivre (des yeux);
(v, sig) prendre garde.
Vogtei (t) f, fogderi ; fogedbolig,
-embede; fængsel.
vogteilich (t) foged-.
vogter — ® Hüter m — @
keeper - ® gardien, garde.
vogue (f): avoir la, être en
v. være i velten; trække godt;
være søgt, feteret.
vogue-avant(f)m, forreste roer.
voguer ® ro, glide, seile frem.
voice (g stemme, røst; votum;
(gramm.) form (aktiv, medium,
passiv); (vb) stemme, v.d stemt.
voiceless (g stemmeløs, stum.
voice-tube @ (fast) talerør,
voici (f) se her; her er;
vær-saagod.
void @ tom ; blottet (for) ; ledig,
ubesat; ugyldig; tomrum; tømme ;
rydde; rømme; give frasig; gjøre
ugyldig.
voidance @ tømning; røm-
ning; udtømmelse; afsættelse fra
presteembede ; ledighed.
voidness @ tomhed;
ugyldighed.
voie (?) f, vei; spor; sporvidde;
skinner; (anat.) gang. kanal;
middel, udvei. v. de fait selvtagen
ret; voldshandling.
voilà ® se der; værsaagod.
voile (D f, seil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
