Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiler ... - Ordbøgerne: V - voile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1051
Spindler—Spinöla
vokalisk—vol
og rensningsproces, som varierer efter materialets art,
og som har til hensigt at isolere de enkelte fibre (haar
ved nid og bomuld, fiberbundter ved lin, hamp, jute o. L).
Før den egentlige s. forenes først de enkelte fibre til
baand, hvori fibrene ligger parallele, og som derfor kun
har liden styrke mod afslidning. Hertil benyttes
karde-maskiner (s. d.) ved uld, bomuld, lin, hamp, jute etc.
og kjæmmemaskiner ved kamgarn (s. d.). Disse baand
underkastes ofte en videre behandling i strække- og
dubbleringsmaskiner, hvor baandene strækkes, saa fibrene
bliver liggende mere parallele, og hvor flere strukne
baand forenes til ét, saa ujevnhederne i de enkelte
baand ophæver hinanden. De saaledes behandlede baand
(f or garn) bliver i spindemaskinen strukket, tvundet
og opviklet paa en spole eller sneide. Ved bomuld
(som underkastes den mest gjennemførte spindeproces),
ved lin o. 1. gjentages s. paa flere efterfølgende
spindemaskiner, og disse inddeles da i to grupper for- og
finspindemaskiner. Traadene vil da efterhvert
blive finere, jevnere og mere tvundne. Tykkere traade
dannes ved forening af enkelttraade i en
sammen-tvindingsmaskine. De forskjellige spindemaskiner
kan inddeles i to hovedgrupper, ved den ene foregaar
strækning, tvinding og opvikling samtidig og uafbrudt
(water-maskiner), medens ved den anden gruppe
disse operationer foregaar periodisk (s e 1 f a c t o
r-maskiner). De til første gruppe hørende maskiner
er enten vingespindemaskiner eller ringspindemaskiner.
Ved samtlige spindemaskiner benyttes til strækningen
et strækverk, hvor fiberbaandet føres mellem valsepar,
som roterer med forskjellig hastighed, saa at det
efterfølgende bevæger baandet hurtigere end det foregaaende
og derved forskyver en del af fibrene i baandets
længderetning, hvorved baandet jevnes og tyndes. Afstanden
mellem valseparrene maa være større end længden af
de enkelte fibre i baandet, hvorfor dette ved langfibret
materiale, f. eks. lin, maa understøttes mellem
valseparrene af kamstave. Ved vingespindemaskinen
eller drosselmaskinen føres baandet fra strækverket
til en toarmet vinge paa en lodret aksel (spindel), som
er lagret i stativet og kan sættes i omdreiende bevægelse.
Paa spindelen er løst anbragt en spole, hvis
underflade hviler paa et spolebord, som meddeles op- og
nedadgaaende bevægelse. Ved at føres rundt af vingen,
bliver traaden tvundet, og ved at vinge og spole roterer
med forskjellig hastighed (spolen som regel langsommere),
bliver den opviklet paa spolen i cylindriske lag, hvis
høide bestemmes ved spolebordets op- og nedadgaaende
bevægelse. Tvindingsgraden bestemmes af traadens
frem-madningshastighed og vingens omdreiningstal, ca. 4500
pr. minut. Ved ringspindemaskinen føres baandet
fra strækverket gjennem en liden staalbøile og videre
til en spole, som er fastsiddende paa en spindel, som
roterer med meget stor hastighed, helt op til 10 000
omdreininger pr. minut. Staalbøilen, den saakaldte
rytter, er forsky velig paa en ring anbragt paa et
ringbord, som bevæges op og ned paa saadan maade, at
traaden opvikles paa spolen i koniske lag. Da
staalbøilen ved stramningen i traaden bringes til at rotere
paa ringen, opnaaes herved, at traaden tvindes.
Ringspindemaskinen er mere produktiv end vingespinde-
1052
maskinen og denne mere end selfactoren (s. d.). En
spindemaskine har altid et stort antal, f. eks. 500,
spindler anbragt ved siden af hinanden i samme stativ.
Sammentvindemaskinerne kan enten være udført som
vinge eller som ringspindemaskiner, men er uden
strækverk. Et spinderis størrelse bestemmes ved angivelsen
af antallet af spindler, som producerer traad (altsaa
uden sammentvindingsspindlerne). Norges største spinderi
har 37 000 spindler. — Haandspinding udførtes i oldtiden
ved en haandten, som var et rundt træstykke
af-smalende mod begge ender og belastet ved en metalring.
Ved at fæste fiberbundten til tenen, og sætte denne i
omdreining, kunde spinderen trække ud materialet til
en traad og tvinde den. Opviklingen af den spundne
traad paa tenen foregik periodisk. Først i 1530 opfandt
tyskeren Jürgen rokken, som er en vingespindemaskine
med en enkelt horisontalt lagret spindel, som drives fra
et fodtrædebret. 1743 blev den første spindemaskine
med 250 spindler drevet af æsler (mulemaskiner), udført
af englænderen Paul og forbedret af Arkwright, som
1775 anvendte vandhjul som drivkraft (water-maskine).
Samtidig opfandt Hargreaves en spindemaskine, som
blev forløberen for selfactoren, som blev opfundet af
Smith. Ringspindemaskinen blev først udført 1830 af
amerikaneren Jenks, medens franskmanden Girard 1810
opfandt de nu brugelige spindemaskiner for lin, hvor
traaden føres gjennem vand (vaadspinding).
Spindler, Fritz (1817—1905\ t. pianist og komponist,
musiklærer i Dresden, er særlig bekjendt ved sine
salonstykker for piano, hvoraf flere endnu er meget populære.
Spindmøl (hyponomeutaj, en mølslegt med flere
hinanden meget lige arter, alle med hvide og fint
sort-prikkede forvinger og graa bagvinger, og som tiltrækker
sig opmerksomhed ved, at larverne forfærdiger
iøine-faldende fælles spind paa rogn, æble, heg, hvidtorn,
slaape m. m., hvori de lever sammen i selskaber og
forpupper sig. I enkelte aar kan de optræde i saadanne
masser, at trærne bliver helt indspundet og afløvet af
dem. Almindeligst forekommer paa heg h. evonymelliis
(padi) og paa rogn og æhle h. padellus (variabilis).
Larverne er gulhvide med sorte prikker og sort hoved.
Spinell, regulært krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende er et oksyd af magnesium og aluminium
(MgAl2 04). S. har en meget betydelig haardhed og er
enten farveløs eller ogsaa med en rødlig, grønlig eller
brunlig farve og har sterk glasglans. Af varieteter
merkes den ædle s., som har en smuk rødlig farve. Den
bruges som ædelsten og forekommer især paa Ceylon og
i Ragindien. Ædel s. er i sleben tilstand vanskelig at
kjende fra rubin. En anden varietet er ceylanit
(pleo-nast), som er forurenset med en betydelig jerngehalt.
Den er sort, men er flaskegrøn gjennemskinnende og
findes bl. a. steder paa Vesuv og ved Rom og forekommer
som kontaktmineral ofte i større krystaller i Tyrol, Ural,
flere steder i Nordamerika og paa Ceylon. — Til s. slutter
sig en gruppe isomorfe mineraler, som har faaet navnet
spinelgr uppen.
Spinett, se Klaver.
Spinöla, Ambrosio, marchese de los Ralbäzes
(1569—1630), sp. general, blev 1602 i spidsen for en
troppestyrke paa 9000 mand sendt til Nederlandene,
vokalisk — ® vokalisch - @
vocalic — (f) de voyelle(s); vocal.
vokativ — ® Vokativ m - @
vocative — (?) vocatif m.
voks - d) Wachs n — (e) wax
- ® cire f.
voksdug - (t) Wachstuch n
-@ oil-, wax cloth, American cloth,
oilskin; (til gulv) floor-cloth —
(f) toile (f) cirée.
vokse — (t) wachsen ;
zunehmen - @ grow; wax; (tiltage)
increase; (frodig) luxuriate — (f)
(s’ac)croître; (harn) grandir;
(planter) ogs. pousser, venir; (tiltage,
øges) ogs. s’agrandir, augmenter.
vokse (med voks) — ®
wachsen, wächsen — @ wax, cere —
® cirer; enduire de cire.
voksen — ® erwachsen, ge-
wachsen — @ (full-)grown, grown
up; (be) equal (to a task) - ®
adulte, grand; (homme) fait; (de
voksne) les grandes personnes,
voksfyrstik - ®
Wachskerzchen n - @ vesta — ®
allumette-bougie f.
vokskabinet - ®
Wachs-flgurenbude f,
Wachsfigurenkabinett n — @ wax-works, wax-work
show — (D cabinet (m) de figures
en cire.
vokskage - ® Wachsscheibe,
Wabe f - © wax-comb — ®
gâteau, pain (m) de cire.
vokslys - (t) Wachslicht n —
(e) wax-candle, taper – ® bougie f.
vol ® m I, flugt; (tanke)flugt;
vingefang; flok (fugle), sværm;
jagtfugl, -falk; falkejagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
