Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiler ... - Ordbøgerne: V - voile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1050
Spindler—Spinöla
1052
mer til ro og afkjøles, skiller fedtet sig ud, flyder
oven-paa og kan fjernes. Mange fabriker anbringer saaledes
af økonomiske hensyn fedtsamlere for at opsamle fedtet
og nyttiggjøre det.
Spiler (af træ, som oftest ask) benyttes paa kutteres
gaffelseil for at faa disses agterste, øverste del til at staa
stive uden rynker.
Spilledaase er et lidet mekanisk musikverk, som er
forsynet med afstemte staalstifter og enten dreies med
en sveiv eller trækkes op ved hjælp af en fjær.
Spillekort omtales sidst i 14 aarh. omtrent samtidig
i Italien, Frankrige og Tyskland. S. maltes oprindelig
paa papir, som var gjort stivt ved sammenklæbning;
senere anvendtes skabloner, hvorigjennem de maltes,
og i reformationstiden brugtes tryk med træsnit. — De
alm. s. bestod af fire farver og som regel 13 kort i hver
farve. Farverne var i franske og engelske kort de endnu
brugelige hjerter, ruder, spyd (piques) og kløver; i
Tyskland brugtes ekenødder, blade (Grün), hjerter (rødt) og
bjelder (Schellen), og fra Syd-Europa kom de saakaldte
trappolakort med sverd (espada), stokke (bastoni), bægere
(coppe) og pengestykker (denari). I hver farve var der
tre billedkort: konge, knegt og imellem dem damen
(fransk) eller ridderen (tysk, ital.); de andre kort
mer-kedes fra 1—10; undertiden kun fra 1—7, eller fra
10—6. — Foruden de alm. s. er der tarokkortene, som
indeholder en særlig række billedblade med nummerne
1—21, et unummereret kort, narren, og desuden i de
fire farver endnu et knegtkort, kavallen; fra tarokkortene
nedstammer gnavkortene. — Rundt om i Europas
museer findes samlinger af gamle s., da baade billedernes
dragter og udstyr har interesse. — Angaaende
stempelafgift af s., se Skattelovene (sp. 773).
Spiltaug el. spilt kaldes i en stald de for hver
enkelt hest afdelte rum, som adskilles fra hinanden ved
plankevægge eller bommer. De sidste kan være faste
eller løse (hængende). S. bør være saa brede og lange,
at hesten bekvemt kan ligge. S. med bomskiller kan
gjøres noget smalere end s. med hele væg’ge, da hesten
kan strække benene ind i nabospilten. Rimelig bredde
paa s. er 1.40—1.60 m., længde 2.0—2.30 m. Gulvet
bør skraane svagt bagover og være gjort af planker,
cement, asfalt, beton, sten. Er gulvet gjort af andet
materiale end træ, maa hesten staa paa strøelse af en
eller anden sort. Foran i s. er anbragt krybbe og
høi-hæk, som bør være anbragt lavt.
Spina, spidst knokkelfremspring. Hvirvelsøilens
hvirvelbuer støder sammen i en bagtil vendende spids,
processus spinosus. Undertiden er hvirvelbuerne ikke
sammenvokset ved fødselen, saa at rygmarven med dens
hinder mangler den benede beskyttelse og kommer til at
ligge under huden, posende sig frem som en svulst.
Denne tilstand kaldes s. befida. Den kan undertiden
helbredes ved operation, men giver ofte anledning til
død. S. ven to sa, en ténformet opsvulmning af
fingrenes knokler, oftest af tuberkuløs natur.
Spinachia, se Stikling.
Spinacia, se Spinat.
Spinal, hvad der henhører til rygmarven.
S.-gang-lie, normalt tilstedeværende, knudeformet fortykkelse
paa de fra rygmarven udgaaende bagerste nervestammer.
voile—vokal
S.-irr itation, en form af nervøs svækkelse, neurasteni,
hvor symptomerne særlig henføres til rygmarven, uden
at der dog kan paavises nogen organisk lidelse i denne.
S.- m e n i n g i t i s, en betændelse i rygmarvshinderne.
S.-nerver de fra rygmarven udgaaende nervestammer.
S.-paralyse, rygmarvslamhed.
Spinat (spinacia oleracea), en til meldefamilien
hørende enaarig, meterhøi plante med trekantet eg- eller
spydformede glatte blade og uanselige, særkjønnede
blomster i tætte samlinger langs stængelen. De
grundstillede blade benyttes i husholdningen. S.s dyrkning
begyndte i Europa først i 15 aarh. Den kan dyrkes
med held i Norge helt op til Vardø.
Spind, herred i Lister og Mandal amt, straks øst for
Farsund; 41.28 km.^ med 1248 indb. 1910 mod 1336 i
1900; 30.2 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. sogn af
S. prestegjeld, er et kystdistrikt; flere øer. Terrænet er
skogbart og smaaknauset med høider paa mellem 200
og 300 m. Kysten er sterkt indskaaret. Talrige mindre
vande. Gjennem S. fører hovedvei fra Farsund til
Lyngdal. Af arealet opgives 5.53 km.^ at være aker
og eng, 1.92 km.^ skog, 3.75 km.^ ferskvand; resten er
udmark og myr. Der opgives at være 1246 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 171
maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 41405 kr., deraf
falder 39 220 kr. paa hummerfangsten. S. sparebank,
oprettet 1903. Antagen formue 1910 1027 600 kr.,
indtægt 171185 kr.
Spindehus, gammel d. betegnelse paa tugthuset,
hvor især kvinderne blev sat til at spinde og væve.
Spindekjertler forekommer hos edderkopper,
insektlarver og enkelte andre dyr; afsondrer et sekret, som
hærdner i luften og kan trækkes ud til fine traade
(silketraade), hvoraf dyrene ved hjælp af egne
indretninger paa visse lemmer tillaver fangenet, klatretraade,
kokoner om eggene o. s. v. S. munder hos
edderkopperne ved bagenden (smig. Edderkopper), hos
insektlarverne i nærheden af munden.
Spindel, en aksel, som kan rotere enten glat eller
skrueskaaren. Betegnelsen benyttes særlig ved
verktøi-maskiner, spindemaskiner og ure.
Spindeldokke, se Dreierbænk.
Spindeldyr, spindler, se Edderkoplignende dyr.
Spindere (bombycidæ) er den gamle betegnelse for
adskillige sommerfuglfamilier, hvoraf mange ikke er videre
nær beslegtede indbyrdes. Det er hovedsagelig store
former med brede vinger af douce farver og med tyk
krop. Hannen har ofte kamdannede følehorn. Hunnen
er hos flere former vingeløs. Larverne er ofte sterkt
haarede, og ved haarenes basis findes da oftest
giftkjert-ler. De har lange spindekjertler, af hvis sekret de ved
forpupningen spinder kokon. Til s. hører f. eks.
harlekinspinderen (arctia caja), furuspin deren
(bombyx pini), nonnen (lymantria monacha) og
silkespinderen (bombyx mori) (s. d. art.), o. m. a.
Spindesiden kaldes en mands afkom gjennem hans
kvindelige descendenter i mods. til mands- el. sverdsiden.
Spinding. Herved betegnes den behandling,
tekstil-stoffene undergives for at omdannes til garn eller traad
(se Garn). Spindeprocessen indledes ved en opdelings-
voile ® m, slør; (fig.) skin,
maske, le v. du palais
gane-seilet.
voiler (D tilhylle, -sløre; skjule,
dække (over); (ud)rigge.
voilerie (D f,
seilmagerverk-sted; seilloft.
voilette (f) f, lidet slør.
voilier ® m, seilmager; seiler
skib).
voilure (f) f, selføring, -masse,
voir® se; bese; omgaaes (med);
(ind)se.
voirie® f, veiopsyn; rakkerkule,
grande v. brolægningsvæsen.
voisin ® tilstødende, nabo-,
grande-.
voisin ® m, nabo, grande,
voisinage ® m, grandelag,
naboskab; nærhed; naboer.
voisiner (f) omgaaes sine
naboer.
voiturage ® m, transport,
voiture® f, vogn, vognladning;
fragt(penge).
voiturée ® f, læs.
voiturer ® befordre,
transportere; kjøre.
voiturette ® f, motorvogn,
automobil.
voiturier ® m, fragt-,
vognmand.
voiturin ® m, drosche(kusk) ;
vognmand.
voix ® f, stemme, røst; (jagt)
halsing; afstemning; register (i
orgel); (gramm.) form (aktiv, passiv).
Vokabel ® f, glose,
vokal - d) Vokal, Selbstlauter
m - @ vowel - ® voyelle f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
