Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporveie ... - Ordbøgerne: V - voluntary ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1067
von—Voraussicht
Berlin 1879, undergaaet en rivende udvikling. Som
maalestok for denne udvikling kan nævnes, at der i
Kra. i 1890, da der endnu kun var heste-s.,
befordredes ca. 2.3 mill, passagerer, tilsvarende 15 ture
gjennem-snitlig pr. indbygger og aar, medens passagerantallet i
1911 var vokset til 31 mill, tilsvarende 126 ture pr.
indbygger. Kra. fik som allerede nævnt heste-s. i 1875;
denne ombyggedes i 1898—99 til elektrisk; byen havde
dog allerede i 1894 elektrisk s., den fjerde i Europa.
En kommunal elektrisk s. anlagdes 1899—1900, særlig
med sigte paa at overtage de to private selskaber, naar
disses koncessioner udløb ; i 1905 blev den imidlertid
besluttet overdraget til et af de private selskaber. Bergen
fik elektrisk s. 1897, Trondhjem har en kommunal elektrisk
s. siden 1902, og Drammen har siden dec. :(909 sin
elektriske skinneløse bane (s. d.). Holmenkolbanen ved Kra.
forbinder byen med det velkjendte udfartssted
Holmenkollen nordvest for byen; den er nærmest en elektrisk
lokaljernbane med sporveisstrøm som drivkraft; der
paa-gaar for tiden (1912) arbeide med dens forlængelse, paa
den ene kant underjordisk ned til byens centrale strøg,
hvilket arbeide antages færdig 1915, paa den anden kant
fra endestationen Holmenkollen op til Voksenkollen,
Frog-nersæ^teren og Tryvandshøiden ; fra banens nuværende
begyndelsesstation Majorstuen er netop færdigbygget en
sidelinje langs Sørkedalsveien, der blev aabnet for trafik
nov. 1912, og tiere lignende sidelinjer er under forberedelse.
S. har sin store sociale betydning, bl. a. derved at byernes
arbeiderbefolkning og mindre bemidlede kan sættes istand
til at leve forholdsvis langt fra sine arbeidssteder under
sunde landlige omgivelser. I dette øiemed har s.
anordnet specielle arbeidertog med reduceret kjøretakst
og beregnet paa at befordre arbeidere paa en rask og
billig maade fra deres hjem til arbeidspladsen.
Sporvidde, se Jernbaner (bd. IV, sp. 739),
Sporveie og Smalt spor.
Sporvige (sporveksel), anordning til at føre
lokomotiver, vogne eller hele tog fra et spor til et andet. Den
hyppigst anvendte form for s. er den enkelte s. (fig. 1).
J ■ "
Sporvidde—Sporvige
1068
Wangskinne
a uingeshinne h
Ved denne kan den krumme streng seet i retning mod
spidsen afvige tilhøire eller tilvenstre og benævnes
derefter høirevige eller venstrevige. En s. bestaar af tre
hoveddele: 1. Tungerne med indretning for disses
omstilling; 2. hjertestykket (krydset), hvor overskjæringen
mellem ytre streng i sidesporet og indre streng i
hoved-sporet finder sted; 3. de skinnestrenge, der forbinder
tungerne med hjertestykket. — Tungerne er dreibare i
sideretning om deres bagre ende (tungeroden), saaledes
at sporet ligger aabent enten for tog i retning a—b
og omvendt eller for tog i retning a—c og omvendt.
Hovedsporets ytre og sidesporets indre streng er ikke
afbrudt, medens de to andre skinnestrenge paa en kort
strækning er afbrudt i hjertestykket. Dette er
nødvendig for at skaffe plads for hjulkransene for begge
kjøreretninger, og for at sikre hjulenes rigtige gang paa
dette sted. Hvor føring mangler, anbringes ved hjerte-
stykket vingeskinner og ved de ret overfor liggende
skinnestrenge tvangskinner. Krydsningsvinkelen ved
hjertestykket kan variere fra 1 : 7 til 1 :10 (1 :13). I
hovedspor anvendes hyppigst 1 : 9. Foruden den enkelte s.
kan nævnes den dobbelte s., hvor der fra samme sted
eller tæt ved hinanden udgrener en høirevige og en
venstrevige (fig. 2). Den dobbelte krydsningsvige forbinder
to krydsende spor (fig.3). S.-sikr i ng (sporvekselsikring).
Fig. 3.
Da s.s urigtige stilling er særlig farlig for trafiken, maa
de forsynes med tilfredsstillende sikringsanordninger.
Hvor ikke saadanne er anbragt, maa alle s., der befares
(mod spidsen) af tog, være betjent eller aflaaset. I
almindelighed sættes de for ind-, ud- og gjennemkjørsel
bestemte signaler i et saadant afhængighedsforhold til
s., at et signal først kan stilles paa «klart», naar alle
s., der vedkommer togets passage, er rigtig stillet og
laaset, saa at de ikke kan omstilles, saalænge signalet
staar paa klart. Forat s.s stilling allerede skal kunne
sees paa afstand, forsynes de med s.-s i gnåler (fig. 4),
der dreier sig samtidig med tungernes omstilling og viser
forskjellige billeder. Nr. 1 vises, naar vigen er stillet til det
rette spor og gjælder for begge kjøreretninger, nr. 2 vises
for kjørsel fra sidesporet ind i hovedsporet (med spidsen),
nr. 3 og 4 for kjørsel mod spidsen ind i det krumme
spor tilhøire (3) og tilvenstre (4). For at sikre sig mod
/. 2. 3.
^^ iâb ^^
^ffWy^r ^BSBn
Fig. 4.
indgang; udgang; § ogs.
bræk-middel.
von ® af, fra, for, om, paa.
vond sb — Wasserratte f — (é)
water rat - ® rat (rn) d’eau.
vond adj - ® böse - (e) angry
® fâché.
vonnöt(h)en ® fornøden,
nødvendig.
vor - ® unser - @ our(s)
-® notre, le nôtre.
vor ® for(an); fremfor; før;
for .. . siden.
vorab ® først og fremst; især;
i forveien.
Vorabend ® m, kvelden lør.
vorace ®, voracious
graadig, forslugen.
voraciousness, voracity (g),
voracité ® f, graadlghed,
forslugenhed.
Vorahnung ® f, forudanelse,
-følelse.
voran ® foran, i spidsen ; først
og fremst.
Voranschlag ® m, overslag.
Voranstalt (t) f, forberedelse.
Voranzeige ® f, foreløbig
meddelelse.
vorarbeiten ® forberede,
einem v. arbeide hurtigere end;
vise en arbeidsmetoden,
vorauf ® foran, forud,
voraus ® forud; paa forhaand.
Voraussage ® f, forudsigelse.
Voraussetzung ® f,
forudsætning.
Voraussicht ® f,
forudseenhed, beregning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
