Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporvogn ... - Ordbøgerne: V - voraussichtlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1069
Sporvogn—Sprang
1070
omstilling under et togs passage, hvilket uvægerlig har
afsporing tilfølge, anbringes trykskinner (sperreskinner)
ved og foran tungespidsen. Disse skinner, der maa
være saa lange som største hjulafstand, umuliggjør
omstilling a f s., før det sidste hjul par er kommet ind i
tungerne. 1 samme øiemed anvendes tidssperring,
hvorved omstilling umuliggjøres i en bestemt begrænset tid.
— Sporsperrer forhindrer, at vogne paa et tilstødende
spor kan komme i farlig nærhed af passerende tog.
Rigler og tungelaase anvendes for at fastholde tungerne
sikkert i rigtig stilling. Til sikring af trafiken stilles og
laases en stations signaler og s. som regel fra et sted
(ved større stationer flere), de saakaldte stilverk. I disse
stilverk indrettes da afhængighedsforholdet mellem s.
og signaler, og man opnaar den fordel, at én betjent kan
greie et stort antal af disse, der ligger spredt i større
eller mindre afstand fra hverandre. Omstillingen i
stil-verkerne sker ved hjælp af hævarme, der ved
traad-(el 1er stang-)ledninger er forbundet med signalerne og s.
Man har ogsaa stilverk, der drives med elektricitet,
trykluft eller trykvand. Blandt de vigtigste fordringer til
et sikringsanlæg er, foruden hvad ovenfor er anført,
følgende : klartsignal for «fiendtlige» togveie maa ikke kunne
gives samtidig, medens derimod dette maa kunne ske
for tog, som uhindret kan kjøre ved siden af hinanden.
Alle s. maa frit kunne omstilles, saalænge det tilhørende
signal staar paa stop. Traadledningerne maa forsynes
med selvvirkende traadstrammere, saa at den sikre
betjening af signaler og s. ikke influeres af
temperaturforandringer. Ved traadbrud i en signalledning maa
vedkommende signal falde tilbage til «stop» og maa ikke
kunne stilles paa klart, før ledningen atter er bragt i
orden. Ved traadbrud i en s.-ledning maa s. fastslaaes
i sin endestilling og vedkommende signal ikke kunne
stilles paa klart.
Sporvogn, se Sporveie.
Spottefugl (in i m ns polygloltas), en amerikansk
troste-art. Navnet skriver sig fra fuglens ualmindelige evne
til at efterligne andre dyrs og fugles stemmer. Den
ligner i udseende og i flugten en trost. Nærstaaende
former benævnes i Amerika ogsaa s.
Spoveslegten (mimcnins), siegt af sneppefugle (s. d.).
Nebbet er meget længere end tarsen, nedadbøiet;
vingerne er spidse, halen middels lang med 12 penner,
benene høie, fortærne sammenvokset ved roden og med
korte, stumpe klør. Hunnen er størst. Farverne er
enkle, brune, sorte eller graa; ungfuglenes noget afvigende.
Spoverne flyver udmerket og løber hurtig; de hækker
parvis paa aabne steder i nærheden af ferskvand, ofte
i smaakolonier, og lægger fire flekkede eg. De er skye.
Deres sterke, langtrukne skrig er meget karakteristisk
og høres langt. Hos os to arter. S tor spoven (n.
arcuatus). Bagryggen hvid, oversiden forøvrigt sortbrun
med rustgraa fjær kanter, halsen og brystet rustgul med
brune flekker, maven og siderne hvid med langsgaaende
brune streger. Svingfjærene sortbrune. Halen hvid
med sortbrune tverbaand ; nebbet sort, benene blygraa.
Længde ca. 565 mm. Storspoven forekommer fra
Nord-og Mellem-Europa østover til Baikal og paatræffes
tilfældig i Nordamerika. Den findes paa sumpige myrer,
mosemarker o. 1. st. over hele Norge, alm. langs kysterne.
voraussichtlich—Vorbild
og gaar paa fjeldene op i birkeregionen. Den
ankommer tidlig om vaaren og trækker tidlig sydover
igjen, overvintrer stundom paa vestkysten. Eggene, som
lægges i en fordybning paa marken, er olivengrønne
med brune flekker (længde ca. 68, tykkelse 45 mm.). —
S m a a s p o V e n (n. phaeopus). Hovedet oventil
sortbrunt med et langsgaaende graahvidt baand, ryggen og
skuldrene sorte med graagule fjærkanter, bagryggen hvid.
Halsen og br^^stet graagul med langsgaaende brune
flekker, undersiden forøvrigt hvid med mørke flekker
paa haledækfjærene. Nebbet sort, benene blygraa.
Længde ca. 450 mm. Smaaspoven lever i Europa og
Vest-Asien, men har en nordligere udbredelse end
fore-gaaende art. Den mangler i det sydøstlige Norge, men
forekommer alm. langs kysten fra Jæderen til
Øst-Finmarken. Nordpaa træffes den ofte ogsaa i indlandet.
Den trækker ligesom storspoven tidlig sydover og sees
ofte i følge med denne. Eggene er lyst olivengrønne
med brune flekker (længde ca. 60, tykkelse 42 mm.).
S. P. Q. R., forkortelse for senatus populusque
Romanus, senatet og det romerske folk.
Sprang el. hop er en del gymnastiske øvelser og
idrætsøvelser, hvorved man forsøger at komme op paa
eller over en hindring eller et redskab. Af hop har
vi et meget rigt udvalg, og man regner dem, og særlig
redskabshoppene (paa hest, buk, kasse, bom o. s. v.),
for at være af de aller vigtigste gymnastiske øvelser.
De giver nemlig en alsidig legemlig udvikling og
udvikler i høi grad kraft, smidighed og mod. De blandt
idrætsøvelserne mest brugte hop er høidehop,
længdehop, treskridtshop og stavhop. Høidehoppet
udføres over en stang, som hviler paa to stativer. Man
tager et tilløb paa 8 à 10 m.; sats paa den ene fod.
Som regel passerer man over stangen med ryggen næsten
nedadvendt. Verdensrekorden er 2.01 m., norsk rekord
1.835 m. — Høidehop uden tilløb udføres fra
staaende stilling med siden vendt mod stangen.
Verdensrekord 1.66 m., norsk rekord 1.455 m. —
Længdehop udføres fra en i marken nedgravet planke. Man
tager et tilløb paa omtrent 30 m. og sætter sterk
fart paa som i et spurtløb. Verdensrekord 7.61 m.,
norsk rekord 6.89 m. — Længdehop uden tilløb
udføres fra staaende stilling paa en nedgravet planke.
Kroppen heldes godt frem og armene svinges kraftig til
hjælp. Verdensrekord 3.56 m., norsk rekord 3.105 m.
— Treskridtshop (trestegshop) udføres fra en i
marken nedgravet planke. Man tager tilløb som i
længdehop. Det kan udføres paa forskjellige maader;
ofte udføres det ved tre paa hinanden følgende størst
mulige skridt (hop), men som regel ved hink, skridt og
hop. Verdensrekord 15.25 m., norsk rekord 14.27 m.
— Stavhop udføres over en stang lagt paa to
stativer, ved hjælp af en stav (bambusstav), som man
støder i marken i en dertil lavet liden grop. Man fatter
staven med vel skulderbreddes afstand mellem hænderne,
og den haand, som bliver øverst i hoppet, saa langt fra
rodenden paa staven, som stangens (merkets) høide over
marken. Man tager tilløb paa henimod 30 m., som i
alm. længdehop, støtter staven i gropen, flytter samtidig
hermed nederste haand op til øverste, tager satsen og
lader saa kroppen svinge tilveirs og over stangen, som
voraussichtlich ®
sandsyn-lig(vis\ som man maa vente.
Vorbau ® m, fremspring paa
en bygning,
vorbauen (t) forebygge,
forhindre.
Vorbedacht ® m, overlæg,
vorbedächtig (g forsigtig,
varsom.
vorbedeuten ® varsle.
Vorbehalt ® m, forbehold,
reservation ; forudsætning.
vorbehalten ® forbetiolde,
reservere.
vorbei ® forbi : til ende, ude.
vorbeilassen ® slippe forbi,
vorbemeldet, -benannt (t)
førnævnt, ovennævnt.
Vorberat(h)ung (t) f, første
behandling; foreløbig overveielse.
vorbereiten (t) forberede.
Vorberge ® pl, udløbere (fra
en fjeldkjede).
Vorbericht ® m, forord,
indledning.
vorberührt, -besagt ®
ovennævnt.
Vorbescheid ® m, stevning;
foreløbig besked.
Vorbescheiden ® stevne,
indkalde for retten.
Vorbesitzer ® m, tidligere
eier.
Vorbestimmung ® f, forud-
bestemmelse.
vorbeugen ® bole over ;
forebygge, forhindre,
Vorbild ® n, forbillede,
mønster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
