Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Springflod ... - Ordbøgerne: V - Voreltern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1073
Springflod—Sprog
1074
Voreltern—Vorgänger
Her boede Abraham Lincoln ; han ligger begravet paa Oak
Ridge-kirkegaarden, 4 km. fra byen. — 2. S. i
Massachusetts, ved elven Connecticut, 120 km. vest for Boston;
88 926 indb. (1910). Stor industri, papir-, bomuld- og
uldvarefabriker, vogn- og maskinfabriker etc. Stor vaaben
fabrik, tilhørende Unionen. — 3. S. i Missouri, 300 km.
s.v. for St. Louis; 35 201 indb. (1910). Baneknudepunkt
for den s.v. del af staten. — 4. S. i Ohio, 70 km. vest
for Columbus; 46291 indb. (1910). Sæde for det lutherske
Wittenberg college.
Springflod, se Tidevand.
Springfrøfamilien (balsaminaceæ), tofrøbladet
plantefamilie, bestaaende af urtagtige, oftest enaarige planter
med skjøre, saftige stængler, som er saa
gjennem-skinnelige, at karstrengene kan sees udenfra. De enkelte
og spredte blade er fjærnervede, blomsterne, som gjerne
er pragtfuldt farvet, er sterkt zygomorfe; bægerbladene
er farvet, det bagerste er sterkt forlænget i en spore,
kronbladene er tre, idet de sidestillede og bagerste er
parvis sammenvokset. Frugten er en kapsel, som ved
berøring pludselig aabner sig, hvorved de fem klapper
ruller sig elastisk sammen og frøene kastes langt ud,
en søile bliver staaende igjen i midten. 225 arter, især
i Asien. I Norge én art vildtvoksende, impatiens noli
tangerCj med temmelig store, lysegule blomster, tre til
fire sammen fra bladhjørnerne. Almindelig dyrket er
balsamine (s. d.).
Springhaler (collemhola, poduridæ), smaa vingeløse
insekter, der ikke gjennemgaar nogen forvandling og
lever paa fugtige og skyggefulde steder af formuldnende
plantedele i jorden, under stene, mose eller bark paa
træstammer. I enden af bagkroppen har de et
springapparat, ved hvis hjælp de hopper og sprætter omkring.
Herhen hører bl. a. de saakaldte snelopper, der under
mildt veir om vinteren kan vise sig i mængde paa sneen,
samt gletscherloppen (s. d.). 1 jorden i
blomsterpotter, drivbænke etc. findes ofte forskjellige slags s.,
som kan blive skadelige for planterødderne.
Springhare, se Springmus.
Springhøide el. forkastningshøide er den høide,
som partiet paa den ene side af et forkastningsplan under
forkastningen (s. d.) forskyves i forhold til partiet paa
den anden.
Springkilder er kilder, som springer op fra
jordoverfladen, ofte med betydelig hastighed. De kan dannes,
naar der staar grundvand mellem to relativt
ugjennem-trængelige jordlag under saa sterkt hydrostatisk tryk, at
vandet baner sig vei til overfladen (jfr. Artesiske
brønde), eller ogsaa kan de bevirkes ved gasudviklinger,
som f. eks. ved den berømte Sprudel i Karlsbad. En
anden slags s. er geysirer (s.d.).
Springklap (cardamine), langskulpet korsblomstret
planteslegt, bestaaende af urter med oftest finnede blade
og hvide, sjelden fiolette blomster. I Norge fem arter,
af hvilke én er høifjeldsplante, nemlig c. bellidifolia, en
af vor floras mindste vekster; af de øvrige forekommer
c. hir suta især i kystegnene. C. impatiens, som er
sjelden i vort land, har elastisk opspringende frugter. Til
denne siegt hører ogsaa engkarse og bækkekarse (s.d.).
Springmus (dipodæ), familie tilhørende gnavernes
orden. Familiens væsentlige eiendommeligheder bestaar
i store ører og øine, paafaldende lange bagben, lang hale,
ofte med en kvast i enden. De fleste arter lever i Afrika
og Asien, nogle faa i Syd-Europa og Amerika. Næsten
alle er natlige dyr; mange er ørkendyr eller dyr, som
fortrinsvis lever paa tørre og sandede steder. Mest kjendt
er den ægyptiske ørken-s. (dipus ægyptius), som
lever i Nord-Afrika og Arabien (32 cm. lang inklusive
halen), samt springharen (pedetes caffer). Den sidste
lever familievis i jordhuler. Bliver ca. 60 cm. lang med
lidt længere hale. Oventil brun, under hvid. Forekommer
i indre dele af Syd-Afrika, hvor den jagedes ivrig af
buskmændene.
Springorm, barneorm (oxijuris vermicularis),
rundorm, en af menneskets almindeligste indvoldsorme.
Farven er hvid, længden hos hannen 0.5, hos hunnen
1 cm. (Se forøvrigt Ormesygdom.)
Springpadder, en gruppe af paddernes (s. d.) klasse,
uden hale og med fuldstændig forvandling. S. findes
over den hele verden, naar undtages de koldeste dele af
polaregnene, i et usedvanlig stort antal familier, slegter
og arter. I Norge lever to arter af frosk (s. d.) samt
padden (bufo vulgaris)^ som let kjendes fra frosken
ved, at den er kort og tyk og har en vortet hud. Den
lever i Norge helt op til 65° n. br. Den er i meget
høiere grad end frosken et landdyr, som bare i
parringstiden opsøger vandet. Larverne (rumpetroldene) er meget
mindre end froskens, næsten helt sorte med graa bug.
Padden overvintrer i jordhuller og under stene og stubber.
Er i almindelighed et natligt dyr, men i tungt og fugtigt
veir kommer den ogsaa frem om dagen.
Springvand, se Fontæne.
Sprinkler, automatisk virkende overbrusningssystem
for brandslukning. Bruges ved større fabriker, teaterscener
o. 1. Fra vandledning med tilstrækkeligt tryk,
høitlig-gende beholder i bygningen eller fra særskilt pumpeverk,
som i saa fald sættes automatisk igang, ledes rør
gjen-nem bygningen og forgrenes under de forskjellige rums
tagflader. I disse grene indskrues «sprinklers» i saadan
afstand fra hverandre, at hvert punkt i rummet kan
paaregnes overbruset i brandtilfælde. Overbrusningen
sættes igang, naar temperaturen i rummet bliver høi nok
til at smelte den legering, som holder vandet stængt i
hver enkelt s. I almindelighed sættes samtidig en
alarmklokke igang. Hovedkran indskydes i ledningen udenfor
bygningen. Ved større udenlandske teatre er s.-anlæg
gjort obligatorisk for sceneafdelingen. Fabriker, som
gaar til s.-anlæg, faar som regel stor nedsættelse, indtil
50 pet., i assurancepræmien.
Sprit, se Alkohol.
Sprog kaldes ethvert meddelelsesmiddel mellem levende
væsener, men i regelen bruges det om det menneskelige
s. og her igjen fortrinsvis om talen, skjønt tegnsprog,
beregnet paa at opfattes af øiet alene, flere steder findes
i høit udviklede former. En mellemstilling indtager
skriftsproget, der opfattes af øiet, men symboliserer
talesproget. Det menneskelige talesprog er en
virksomhed, hvorved tankerne faar udtryk gjennem en bestemt
forbindelse med de af taleorganerne frembragte lyd.
Hvordan denne forbindelse er kommet istand, altsaa
hvordan sproget er opstaaet, lader sig ikke i det enkelte
eftervise ; sikkert skyldes dog s. en bevidst akt af den
Voreltern (t) pi, forfædre,
vorempfinden (t) forudføle.ane.
vorenthalten ® forholde, holde
tilbage.
Vorerinnerung ® f,
forud-gaaende mindelse; forord.
vorerst ® fremfor alt; i
forveien; foreløbig.
vorerwählen (t) udvælge forud;
prædestinere.
vorerwähnt ® ovennævnt, før
omtalt.
Voressen (t) n, forret, første ret.
vorfabeln (t) binde (en noget)
paa ærmet.
Vorfahr (t) m, forfader;
formand, forgjænger.
vorfahren (t) kjøre frem;
kjøre fra.
Vorfall ® m, begivenhed; brok.
vorfallen ® falde frem, foran;
ske, hænde.
vorfassen ® forudfatte.
Vorfeier ® f, indledningsfest.
Vorfenster ® n, dobbelt vindu,
vorfinden ® forefinde(s).
vorflunkern ©binde (en noget)
paa ærmet.
vorfordern ® indkalde, -stevne.
Vorfrage ® f, forespørsel.
Vorfragen ® forespørge,
forhøre sig.
vorfühlen sich v. føle
sig for.
vorführen ® føre frem;
fremstille.
Vorgang ® m, tildrageise,
affære; sammenhæng; eksempel,
mønster; forrang.
Vorgänger (î) m, forgjænger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
