Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprogvidenskab ... - Ordbøgerne: V - vorhanden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vorkehren—Vorlegegabel
1079
Sprænggummi—Sprængstoffe
1080
for det første de enkelte ord, baade med hensyn til
deres form og deres betydning, dernæst ændres selve
ordbestanden ved at ord gaar af brug og nye ord dannes.
Ogsaa ordenes forbindelser undergaar alle mulige
ændringer, og endelig kan et sprogs skikkelse i høiere
eller ringere grad forandres ved paavirkning fra andre
sprog. Ordenes formændringer er af to slags: enten
paavirker ordene hinanden indbyrdes, eller de enkelte
lyd ændres med større eller mindre regelmæssighed i
mange ord paa én gang uden hensyn til deres
indbyrdes forhold. Idet ordene efter sin form, betydning
eller anvendelse i bevidstheden er associerede i en
mængde forskjellige grupper, vil et ord altid som en
slags bitoner fremkalde andre ord af samme gruppe,
og dette fører ofte til^ at de sammenblandes i udtalen:
«Gavstrik» er opstaaet af «gavtyv» sammenblandet med
«galgenstrik», fr. meugler, brøle, af mugir og beugler
o. s. V. En mængde saadanne udjevninger finder sted
mellem samhørende bøiningsformer. Ældre «stal» og
«staalen» er blevet til «stjal» og «stjaalen» ved
indflydelse fra «stjæle», «stjæler». Lignende udviklinger
forekommer i massevis i alle sprogs verbalbøininger
ligesom i navnordenes bøining, f. eks. «søn», «sønner»
af ældre «son», «sønner». Stamord og afledninger
paavirker ogsaa hinanden: hvor man tidligere sagde «arv»
— «ærve» heder det nu «arv» — «arve». Gamle
fortidsformer som «svam», «grov» o. s. v. er erstattet af
«svømmede», «gravede» o. s. v., dannet paa regelmæssig
maade efter den saakaldte svage bøining, der breder sig
paa bekostning af den sterke. Alle denslags
formændringer sammenfattes i regelen under benævnelsen
analogidannelse. Herhen hører ogsaa de saakaldte
«folkeetymologier» (s. d.) og «subtraktionsdannelser»,
hvorved ordene leddeles paa urigtig maade ved at
henføres til en urigtig klasse: den gamle entalsform et
«blomster» er blevet sat i klasse med ord som «frugter»,
«knopper» o. s. v. og er derfor fradraget som
formentlig flertalsendelse, saa at «blomster» nu altid er
flertal, og ental dertil heder «blomst». I en vis
modsætning til de formændringer, der beror paa ordenes
indbyrdes associationer, staar de, der sammenfattes
under betegnelsen lydændringer, hvorved netop ofte
samhørende former rives fra hinanden, som f. eks. naar
oldn. auga bliver til ø i e, men vindauga til vindu.
Lydene forandres dels ved at paavirke hinanden, ved
assimilation og dissimilation (s. d.), dels
tilsyneladende uafhængig af hinanden, som naar f. eks.
oldn. à (d. e. langt a) i alle mulige forbindelser er
blevet til å. Lydændringerne er i udpræget grad
regelmæssige og fører til formulering af lydlove (s. d.)
eller bedre lydregler, der angiver, at en vis
lydændring engang er indtruffet for alle eller en stor
mængde ords vedkommende. De fleste lydregler har
flere eller færre undtagelser beroende paa indflydelse
fra andre faktorer, som i de fleste tilfælde kan paavises,
først og fremst associationsvirkningerne, der dels hindrer
lydændring, dels udjevner de af lydændringen
frembragte forskjelligheder. Uafhængig af formændringerne
forandres ogsaa ordenes betydninger. Aarsagerne hertil
er flerfoldige. I mange tilfælde ændres et ords
betydning ved sammenblanding med uvedkommende ord:
«Tingstud» er opr. d. s. s. støtte paa tinge, men har
faaet nedsættende betydning ved, at det sidste led er
sat i forbindelse med dyrenavnet stud. En overordentlig
stor rolle spiller direkte overførelse af et ord til
betegnelse for ting, der kræver udtryk. En mængde ting
benævnes efter deres lighed med andre ting: «ben» paa
stole og borde, «blade» paa knive, aarer o. s. v. Ofte
overføres ogsaa navnet paa en ældre ting paa det, der
afløser denne: en «fælde» er ogsaa betegnelse for et
apparat, som ikke er indrettet til at falde ned.
Overføring af ord finder ogsaa sted, hvor der ikke er trang
til en ny betegnelse, men til et kraftigere og mere
personligt udtryk: hovedet kaldes f. eks. for «krukken»
o. 1., saaledes fr. tête, opr. krukke, tysk Kopf, opr. d. s. s.
vort «kop». Ogsaa paa mange andre maader anvendes
ord vilkaarlig istedetfor andre, saaledes for at undgaa
at nævne uanstændige ord («kloset» betyder opr. kun
«lidet værelse»). Ved siden af saadanne psykologiske
aarsager virker forskjellige ydre forhold med til ordenes
betydningsændringer: «korn» bliver ensbetydende med
byg, hvor denne kornsort dyrkes udelukkende, «fisk»
faar betydningen «torsk», hvor torskefangsten er eller
har været hovedvirksomheden o. s. v. Ord gaar af brug,
naar tingene, de er udtryk for, ikke mere anvendes,
men ogsaa af flere andre aarsager, som sky for at udtale
bestemte ord, optagelse af fremmedord med samme
betydning, anvendelse af uegentlige betegnelser, tildels
ogsaa lydligt sammenfald med andre ord. Paa den anden
side beriges sproget uafladelig med nye ord, hvoraf de
fleste dannes ved sammensætning og afledning, forsaavidt
som de ikke laanes fra andre sprog.
Sprænggummi, se Dynamit.
Sprængning. Ved s. forstaaes saavel selve et
sprængstofs eksplosion som den frembragte virkning paa det
medium, i eller ved hvilket ladningen er anbragt. Ved
de saakaldte brisante sprængstoffe (skydebomuld, dynamit
o. s. V.) sker gasudviklingen i større mængde og paa
meget kortere tid end ved krudt. Krudtet, der særlig egner
sig til udvinding af bygningssten, maa derfor altid
for-dæmmes, hvilket ikke ubetinget behøves ved førstnævnte.
Sprængstoffe er kemiske forbindelser eller blandinger
af saaadanne, der ved ydre forandringer (slag eller
opvarmning) under varmeudvikling omsætter sig meget
hurtig til væsentlig gas eller dampformede forbindelser,.
De er altid dannet ved endotermiske processer, d. e.
dannet under varmeabsorption, idet energien er kemisk
bundet. Omsætningen maa kunne udløses med en
passende i n i t i a 1 i m p u 1 s, d. v, s. det eksplosible system
maa besidde sensibilitet. Sensibiliteten maa dog
ikke være for stor, hvorfor ikke alle eksplosive stoffe
egner sig til s. Saaledes er klorkvælstof saa sensibelt, at
det i tør tilstand eksploderer ved berøring. Det samme
gjælder mange diazoforbindelser. Ved passende
behandling, saaledes ved tilsætning af andre s. eller uvirksomme
stoffe, ved ydre form, passende overfladebehandling o. s. v.
kan man gjøre et s. mere eller mindre hurtig
eksploderende, d. e. ændre dets brisa ns, og man kan fremstille
s. med netop de egenskaber, der passer bedst til de
forskjellige anvendelser, man vil gjøre af dem. S.s styrke
afhænger af de udviklede mængder af gas og damp samt
af disses temperatur, men desuden ogsaa af den ved
vorkehren ® vende frem ;
anvende, bruge.
Vorkehr(ung) (t) f,
forholdsregel.
Vorkenntnis ® f,
forkundskab.
Vorkirche ® f, vaabenhus.
vorklingen ® klinge, lyde
høiest.
vorkommen ® komme frem;
se ind hos en; komme i forveien
for; hænde, ske; forebygge.
Vorkomnis ® f, begivenhed,
tildragelse ; foreteelse.
vorkosten ® smage (først) paa.
vorladen ® lade, læsse foran;
(ind)stevne.
Vorlage ® f, forelæg;
fortegning, forskrift; manuskript;
lovforslag, -udkast.
vorlängst ® for længst, for
længe siden.
Vorlass ® m, foretræde,
adgang.
vorlassen ® give adgang,
foretræde.
Vorlauf ® m, forsprang;
forløber.
vorlaufen ® løbe frem, foran,
fra.
Vorläufer ® m, forløber;
forbud.
vorläufig ® foreløbig,
midlertidig.
vorlaut ® næsvis, kjephøi.
Vorleben ® n, tigligere liv.
Vorlegeblatt ® n, fortegning,
forskrift.
Vorlegegabel ® f,
forskjær-gaffel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
