Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprængt ... - Ordbøgerne: V - Vorlegelöffel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1081
Sprængt—Spurgeon
1082
Vorlegelöffel—Vormundschaft
eksplosionens hurtighed fremkaldte stødvirkning.
Berthelot har foreslaaet til sammenligning produktet af
det saakaldte specifike gasvolum og temperaturstigningen.
Da de gaser, som dannes af de forskjellige s., er omtrent
de samme, og deres specifike varme saaledes bliver
omtrent den samme, pleier man at forenkle det af Berthelot
foreslaaede udtryk, idet man istedetfor
temperaturstigningen indsætter de udviklede kalorier. Følgende
opstilling viser nogle s.s styrke efter denne beregning:
Vu X Q
Nitroglycerin......... 1125000
Skydebomuld......... 945 000
Pikrinsyre........... 710000
Sortkrudt........... 195 000
Knaldkviksølv........ 129 000
Den ovenfor omtalte sammenligning tager dog intet
hensyn til omsætningens hastighed. Den hastighed,
hvormed den fuldkomne eksplosion, den saak. detonation,
forplanter sig gjennem et s.s masse, er yderst forskjellig
og varierer fra ca. 300—ca. 8000 m. pr. sekund. Og af
den større eller mindre detonations hastighed afhænger
den dynamiske stødvirkning eller brisans. Praktisk
prøves styrken af s. ved den saakaldte blyblokprøve,
idet 10 gram s. bringes til eksplosion i en blyblok af
bestemte dimensioner. Blyblokken udvides karaffelformet,
og udvidelsen maales. Man faar i blyblok med 10 gram s.
cm.3 udvidelse
Nitroglycerin...........600
Sprænggelatine..........520
Skydebomuld...........420
Knaldkviksølv .......... 29
Sortkrudt............. 6
Man kan inddele s. efter deres anvendelse i: 1. S. til
teknisk brug, 2. s. til militært brug, 3. s. til initialtænding.
1. Man forlanger i regelen af disse stor brisans. Det
vigtigste er nitroglycerin og den deraf fremstillede dynamit
(s. d.). En særlig form er sprænggelatine, der bestaar af
91—93 pet. nitroglycerin + 9—7 pet. kollodiumuld (omtr.
det samme som skydebomuld, s. d.). Det er det
kraftigste s., man kjender. Af særlig betydning i kulgruberne
er de saakaldte sikkerheds-s., der udmerker sig ved
kortvarig og ringe flamme, forholdsvis lav
eksplosions-temperatur (1800—2000°; nitroglycerin eksploderer ved
ca. 3000°) og gastryk. De anvendes for at forhindre
antændelse af grubegasen og den eksplosive blanding
af luft og kulstøv. De indeholder enten som
hovedbestanddel ammoniumnitrat blandet med kulstofholdige
bestanddele (dahmenit A) eller nitroglycerin blandet med
salpeter og kul og forskjellige uvirksomme salte
(kul-karbonit, roburit, foerdit o. s. v.). — 2. Til militære
for-maal, d. v. s. til brug i skydevaaben, kræves s. med
langsom forbrænding for at undgaa ødelæggelse af vaabenet
og for at paavirke projektilet jevnt under dets bevægelse
i løbet. Ogsaa her er nitroglycerin og skydebomuld de
almindeligst anvendte. Brugen af sortkrudt (se Krudt)
er i stadig aftagende. Til fyldning af granater anvendes
pikrinsyre (s. d.) under navn af melinit, lyddit etc. og
i den sidste tid særlig trinitrotoluol (s, d.\ som ogsaa
anvendes til miner og torpedoer. Skydebomuld (s. d.)
anvendes meget til torpedoer o. 1. samt af ingeniør-
vaabenet til brosprængning etc. — 3. Hertil anvendes
knaldkviksølv (s. d.) enten i ren tilstand eller blandet
med svovlantimon, klorsurt kali, pikrinsyre eller
trinitrotoluol. Det anbringes i smaa kobberhylstre, fænghætter,
og eksploderer ved slag. I den senere tid anvendes
ogsaa fænghætter, hvor knaldkviksølvet er erstattet af
blyazid, kvælstofvandstofsyrens blysalt. Dette anvendes
sammen med tetranitrometylanilin.
Sprængt (kjød og fisk), d. s. s. lindsaltet (se Saltning).
Sprængverk, se Broer (bd. I, sp. 1347).
Spræt, se Myg.
Sprødglaserts, se Skj ørglansmal m.
Sprødglimmer, en gruppe silikatmineraler, som i
udseende, krystalform, spaltbarhed og optiske egenskaber
viser megen lighed med de egentlige glimmermineraler.
Haardheden er dog noget større (omkring 5), og tynde
blade af s. er skjøre, medens blade af de egte glimmere
er elastisk bøielige. I kemisk henseende er s.
vandholdige aluminium-kalk-magnesiumsilikater med en
noget lavere kiselsyregehalt end hos de egte glimmere.
Af de mange arter s. merkes især c 1 i n t o n i t, som
danner rødbrune til gule krystaltavler med
perlemor-glans. Den forekommer i serpentinholdig kalk ved
Amity og Warwick i New York, samt chlor i to id
(chloritspat), som findes i mørkegrønne sekssidige tavler
i Tirol, Ural og fl. a. st.
Sprødhed, den egenskab ved mange legemer, at de
ved stød mod en eller anden paavirkning af overfladen
let springer istykker, f. eks. glas.
Sprøite, redskab til at drive vædsker frem i en
straale, bestaar i almindelighed af et i den ene ende
tilspidset rør, hvoraf vædsken drives ud ved bevægelse
af et stempel, tryk paa en gummiballon, hydrostatisk
tryk el. 1. (jfr. Brandvæsen).
Sprøiteflaske (smig. Herons kugle) kaldes et i de
kemiske laboratorier meget ofte benyttet apparat, der
anvendes til udvaskning af nedslag paa filtre o. 1. S.
bestaar af en tyndvægget, kugleformig glasflaske med
cylinderformet hals. I denne sidder en tætsluttende
prop, hvorigjennem der gaar to glasrør. Det ene gaar
næsten tilbunds og ender oventil i en fin aabning, der
ved en bøining af røret er rettet skraat nedover. Det
andet rør ender lige under proppen. Fylder man nu
vand i s. og blæser med munden gjennem sidstnævnte
rør ind i flasken, vil vandet af lufttrykket presses op i
det første rør og løbe ud af dets trange aabning som en
kraftig, fin straale.
Spuns («spons»), indfældt lap i dæk, skibshud eller
rundholter. Ogsaa tap i en tønde.
Spunsvæg, væg af tømmer eller planker, der er
rammet side om side og griber ind i hinanden med not
og ifjær (spunsning). S. anvendes ved
vandbygnings-og fundamenteringsarbeider, f. eks. hvor der skal
fremstilles en fangdam. S. behøver ikke at være absolut
vandtæt, men maa være tæt nok til at tilbageholde det
egentlige tætningsmiddel (jord, 1er el. L). I nyere tid
fremstilles S. ogsaa af profiljern.
Spurgeon [spddzBnJ, Charles H a d d o n (1834—92),
berømt eng. prædikant. Af gammel puritansk
preste-slegt fik han som ung sit gjennembrud hos metodisterne
og sluttede sig 1850 til baptisterne. Allerede som 17-aarig
Vorlegelöffel ® m, suppeske.
Vorlegemesser (t) n,
forskjær-kniv.
vorlegen (t) lægge, hænge,
sætte for.
Vorlegeschloss (t) n,
hænge-laas.
Vorlegung ® f, forelæggelse,
fremlægning; forskj æring,
anret-Jiing.
Vorlese (t) f, forhøst.
vorlesen ® forelæse; oplæse,
vorletzt ® næstsidst,
vorlieb ® til takke.
Vorliebe ® f, forkjærlighed,
vorliegen ® ligge foran ; hænge
for; ligge fremme; foreligge.
vormachen (t): eim. etw. v.
vise en, hvorledes noget skal gjøres;
kaste en blaar i øinene.
vormalen (t) skildre, udmale,
vormalig © forhenværende,
fordums.
vormals (t) før, fordum.
Vormann ® m, formand, fører;
forgjænger; (spil)
forhaand-Vormars ® m, foremers.
Vormarsch (t) m, fremrykning.
vormarschi(e)ren ® rykke
frem.
Vormast (g m, fokkemast.
Vormauer ® f, udenverk; vern.
vormerken (î) optegne,
anmerke.
Vormittag (t) m, formiddag,
vormittags (t) om formiddagen.
Vormund, Vormünder (t) m,
formynder.
Vormundschaft ® f,
formynderskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
