Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprængt ... - Ordbøgerne: V - Vorlegelöffel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1083
Vormundschaftsamt—vorrechnen
modtog han sin første kaldelse som prest, 1854 kom
han til baptistmenigheden i New Park street i London,
hvor han samlede tusener under sin prækestol, saa
at man byggede ham Metropolitan tabernacle. S. er en
typisk vækkelses- og folketaler. Paa sin mangelfulde
uddannelse bodede han ved flittigt studium, hvoraf hans
«Davids skatkammer» er den modne frugt. Ogsaa som
prestelærer havde s. stor betydning.
Spurve (emberizini), underfamilie af finkefugle (s. d.),
karakteriseret ved, at overkjæven ofte er smalere end
underkjæven og mundhulens tag forsynet med en
langs-gaaende benkjøl. Nebkanterne slutter ikke tæt sammen,
og overnebbet har et lidet hak bag spidsen. Næseborene
delvis dækket af fjær. Halen svagt kløftet. De hækker
parvis, men lever om høsten og vinteren i flok. Nogle
er trækfugle, andre ikke. Ungerne opfødes mest med
insekter, men lever senere væsentlig af frø. Herhen ca. 50
slegter med over 200 arter; hos os er spurveslegten,
snespurvslegten (s. d.), lapspurvslegten (s. d.).
— Spurveslegten (emberiza) kjendes let fra de to øvrige
norske slegter ved at have en middelslang og krum klo
paa bagtaaen, medens den hos sne- og lapspurven er
forlænget og næsten ret. De egte spurve lever i
buskeller skogbevoksede landskaber. Hos os findes
gulspurven (e. citrinella), som har rødgraa ryg og skuldre
med sorte flekker samt rødbrun overgump. Forbrystet
rødbrunt, undersiden forøvrigt gul. Længde ca. 175 mm.
Hunnens farve er lidt afvigende. Gulspurvens hjem er
Europa og Vest-Sibirien. Den er sparsom i Finmarken,
men ellers alm. over hele Norge; gaar ikke op paa
fjeldene. Om vinteren samles den i flokke ved
menneskeboligerne. Den er trækfugl i det nordligste Norge, ellers
standfugl. Redet lægges paa marken eller i lave buske.
Dens fire til fem eg er graahvide med brune og sorte
flekker og streger (længde ca. 22, tykkelse 17 mm. —
H ortulane n (e. hor lal ana). Hovedet, halsen og
forbrystet askegraa med grønlig anstrygning, ryggen
rødgraa bied langsgaaende sorte flekker, overgumpen
rust-graa, undertiden med sortagtige streger. Struben er gul,
undersiden forøvrigt brunrød. Hunnen er lidt anderledes
farvet Længde ca. 160 mm. Hortulanens hjem er Europa.
I Asien træft’es nærstaaende arter. Den er noksaa alm.
i detl sydøstlige Norge, men findes sparsomt helt op i
Finmarken. Egte trækfugl. Ansaaes som en stor
lækkerbisken i det gamle Rom. Redet lægges paa marken,
bygges af straa og udfores gjerne med hestehaar. Dens
fire til seks eg er bleggraa med sorte flekker og prikker
(længde ca. 19, tykkelse 15 mm.). — S i v s p u r v e n (c.
scbocniclus): Hovedet og den forreste del af halsen sort
med en hvid streg fra underkjæven omkring halsen;
r3^ggen og skuldrene sort med rustgule fjærkanter,
over-gumpim askegraa med sorte flekker. Undersiden hvid
med langsgaaende brune streger paa forbrystet og siderne.
Længde ca. 150 mm. Sivspurven er udbredt over hele
Europa og Nord-Asien. I Mellem- og Syd-Europa lever
den i lavlandet paa fugtige, med vidjekrat etc. bevoksede
steder. 1 Syd-Norge, hvor denslags lokaliteter er sjeldne
i lavlandet, findes den fortrinsvis høit tilfjelds, i
Finmarken atter talrig i dalene. Redet lægges paa eller nær
marken. Dens fire til seks eg er graagronne med graa
og brune flekker (længde ca, 20, tykkelse 15 mm.).
Spurve—Spydeberg
1084
Vormundschafisamt (t) n,
overl’ormynderi.
vorn, vorne, vornen ® foran,
fremme(ntil).
Vornahme ® f, foretagelse;
foretagende).
Vorname ® m, fornavn, døbe-
vornan (t) fremme(ntii) ; fremst,
øverst.
vornehm (t) fornem,
vornehmen (t) tage, binde,
sætte for; beskjæftige sig med;
skride til; tage i skole. sich
etwas v. foresætte sig noget.
Vornehmen (t) n, forehavende,
foretagende; beslutning, plan.
vornehmlich ® fornemmelig,
især.
Trækfugl. — K o r n s p u r v e n (e. miliaria). Oventil
askegraa med sorte flekker, under hvid med
sammen-lobende sorte Hekker paa brystet og sorte streger paa
siderne. Over øinene en hvidagtig streg. Længde ca.
195 mm. Kornspurven findes over den største del af
Europa, Nord-Afrika og Vest-A si en, men hækker i Norge
kun paa Lister og Jæderen. Meget stationær. Om høsten
samler den sig i flokke og holder til ved beboede steder.
Redet lægges paa marken. Dens fire til seks eg er
bleg-graaa med brune og sorte flekker og streger (længde
ca. 26, tykkelse 17 mm.). — Dvergspurven (e. pusilla).
Issen med et brunrødt baand paa midten og to sorte
paa siderne, ryggen sort med rustgraa fjærkanter,
overgumpen rustgraa med brune flekker. Hagen rødbrun,
undersiden forøvrigt hvid med langsgaaende sorte flekker.
Længde ca. 135 mm. Dvergspurvens hjem er
Nord-Rusland, Sibirien og Nord-Kina. Den udbreder sig stadig
længere vestover og er paatruffet i Finmarken. Dens
fem eg er gulhvide med brunlige flekker og streger
(længde ca. 19, tykkelse 14 mm.). — Vidjespurven
(e. rustica). Hovedet sort med hvid streg paa issen og
et bredere hvidt baand over øiet, ryggen og de større
vingedækfjære sorte med rustgraa kanter, den bagerste
øvre del af halsen samt overgumpen rødbrun. Under
hvid med tætte, brunrøde flekker paa forbrystet og siderne.
Længde ca. 142 mm. Hos hunnen er farverne urenere.
Har omtrent samme udbredelse som dvergspurven og er
ligesom denne paa vandring vestover. Den er paatruffet
nogle gange i svensk Lappland. Dens fem eg er graa med
brune flekker og streger (længde ca. 19, tykkelse 15 mm.).
Spurvefuglenes orden (passeres) omfatter over
halvparten af alle kjendte fugle og omfatter de høiest
organiserede fugleformer. Karakteristisk for gruppen er, at
de øvre vingedækfjære aldrig er mere end halvt saa lange
som svin g’jærene, samt at bagtaaen kan bøies uafhængig
af fortærne, og at dens klo er længere end fortærnes.
De fleste herhen hørende fugle har i det nedre
strubehoved (syrinx) et eget sangapparat. Spurvefuglene er
smaa eller middelsstore, oftest skogfugle. Begge forældre
hjælpes ad med at opføde ungerne, som ved fødselen er
nøgne og ubehjælpelige. De bygger ofte kunstfærdige
reder. Herhen hører foruden flere udenlandske
grupper følgende familier: Trostefugle^ fuglekonger,
sangere, meiser, svaler, erler, finkefugle og
kraakefugle (s. d. art.).
Spurvehøg, se Høgeslegten.
Sputum (lat), se Opspyt.
Spy, se S py flue.
Spyd er et stød- eller kastevaaben, bestaaende af en
od eller et s.-blad paa et skaft; s. har været anvendt
fra de ældste tider, bruges endnu af vilde folkeslag til
jagt og til krig, især som kaste-s., medens s. som
stød-vaaben i form af lanser (s. d.) endnu er alm. brugt i
de fleste staters kavaleri. K a s te-s. kan være forsynet
med kastesnor eller rem, fæstet til tyngdepunktet,
undertiden anvendes kastetræ ved s s udslyngning.
Spyddannet (bot.) kaldes et blad, fra hvis grund der
udgaar to spidse flige omtrent vandret til bladets
længderetning, f. eks. rumex acetosella.
Spydeberg, herred i Smaalenenes amt, s.v. for Øieren,
138.86 km.^ med 2353 indb. 1910 mod 2563 i 1900; 16.9
vorneigen ® bøie sig, (helde)
fremover.
vornherein (t): von v. fra
første færd. paa forhaand, à priori,
vornüber ® forover.
Vorort ® m, forstad,
verplappern (t) foresnakke.
Vorplatz (t) m, pladsen foran,
forgaard
Vorposten ® m, forpost.
Vorprüfung ® f, foreløbig
prøve.
vorquellen ® vælde frem.
V.de Augen fremstaaende øine.
vorragen ® rage frem.
Vorrang ® m, forrang.
Vorrat(h) ® m, forraad.
vorrät(h)ig ® i forraad, paa
Jager, i betiold ; tilovers,
vorrechnen ® opregne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
