Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stadium ... - Ordbøgerne: V - vort(h)eilhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
vorvorgestern—Vorzeichnung
jægerkorps. Han har store fortjenester af korpsets
underofficersskole, som blev et mønster for landets
øvrige underofficersskoler. Under krigsmobiliseringen
mod England 1801 fik S. som oberstløitnant
kommandoen over en brigade ved Fredriks værn. En lignende
kommando fik han, da krigen med England brød ud
1807. Da Norge ogsaa fik krig med Sverige vaaren 1808,
blev han chef for venstre fløibrigade i Elverum og Solør.
Oberst S.s brigade har bl. a. sit navn knyttet til seieren
ved Trangen 25 april og angrebet paa Jaren 12 mai.
Under den sidste del af krigen blev S. ikke uden grund
dadlet for uvirksomhed. — 1814 blev han
general-løitnant og fik under aarets felttog kommandoen over
en brigade paa 4000 mand øst for Glommen. S. havde
liden tro paa seier og neppe synderlig tillid til kong
Kristian Fredriks ledelse. Hans operationer var præget
heraf. Efter krigen blev hans forhold undersøgt ved en
overkrigskommission. Han forlangte dom i sin sag, blev
først frikjendt, men ved høiesteret 1816 dømt til «at
straffes paa livet». Dommen blev formildet til
fæst-ningsarrest «paa kongelig naade». Af helbredshensyn
fik han senere tage bolig paa sin eiendom «Rolighed»
ved Larvik, hvor han døde.
Staffeli (t.), træstel til at stille maleriet paa under
arbeidet. S. kan ved hjælp af en bevægelig støtte paa
bagsiden opstilles mere og mindre skraat; maleriet kan
hæves og sænkes, idet det hviler paa et flytbart tverbret.
Staifëre, udstyre, udsmykke; heraf staffage (s. d.).
Stafford [stæpd], England. 1. Grevskab i midtlandet,
omkring de sydligste udløbere af de nordengelske aaser og
omkring Trents øvre løb fra dens kilder til det punkt,
hvor den bliver farbar (Burton upon Trent), 3033 km.^,
739 000 indb. (1911, indenfor de ældre grænser flere). —
2. Grevskabets hovedstad, ved mundingen af Sow i Trent;
21 000 indb. Skofabrikation, støberier, saltverker.
Stafylokokker, eg. druebakterier (fordi de
leiligheds-vis optræder i klaseformige klumper), er hyppig
forekommende kuglebakterier, af hvilke enkelte (især
staphylococcus pyogenes aureus, tildels ogsaa s. p. albus) hos
mennesket fremkalder betændelser i huden («furunkel»,
«kong») og forskjellige tilfælde af blodforgiftning.
Stag, et taug, som løber skraat nedover og forover
til støtte for master eller stænger. S.-seil heises langs
stagene mellem masterne eller fra den forreste mast til
baugspryd eller klyver- og jagerbom.
Stagbolt er en bolt, som tjener til at holde to plader
eller andre maskindele i rigtig afstand fra hinanden.
Ved kjedler anvendes ofte stagrør istedetfor s.
Stager kaldes i tømmerhandelen mindre sortement
rundlast af tre à fire toms midtmaal, to toms topmaal
og 28 fods gjennemsnitslængde.
Stagnation (lat.), stillestaaen; stagnere, forsumpe,
staa stille.
Stagnëlîus, Erik Johan (1793—1823), sv. digter.
Tilhørte en gammel presteslegt; var fra barndommen
svagelig, i aandelig henseende altfor tidlig udviklet; 1815
juridisk eksamen, ansat i kancelliet. Levede meget
ehsom, men hengav sig enkelte tider til utøilede
udsvævelser, hvis følge igjen var melankoli og asketisk
livsfiendskab. I sine sidste aar havde han anfald af
ligefrem sindssyge. — 1817 udkom (anonymt) det episke
Staffeli—Stakaandethed
1096
digt «Wladimir den store», en begeistret forherligelse af
kristendommen. Fra omtrent samme tid stammer de
først senere udgivne nordiske dramaer «Sigurd Ring» og
« Visbur» m. m. 1821—22 kom hans digtsamling «Liljor
i Saron», der indeholder baade glødende sensualistiske
digte og salmer, elegier o. 1., der er udtryk for S.s
pessimisme. Denne dobbelthed kommer ogsaa frem i
hans dramatisering af Orfeus-myten, sørgespillet
«Bac-chanterna» (1822). Fra hans sidste tid stammer
dramatiske arbeider som «Glädjeflickan i Rom» og «Albert
ocb J^iia». — Hammarskiöld udgav 1824—26 hans
samlede skrifter; 1868 kom en ny udgave ved Eichhorn
(med biografi), og en standardudgave ved F. Book er
nylig paabegyndt (1912).
Stagnere, se Stagnation.
Stagno, Østerrige, havneby i Dalmatien, ved roden
af den lange halvø Sabbioncello, mellem Ragusa og
Narentas munding; 6400 indb. Sardelfiske, saltudvinding.
Stagnone [stahå’ne], Isole dello, Italien, øgruppe ved
vestkysten af Sicilien, kort nordenfor Marsala, i prov.
Trapani: San Pantaleone o. fl.
stagseil, se Seil.
Stagvende er at vende et skib gjennem vinden i
modsætning til at vende unda vinden, kuvende. Et
raaseilskib ligger bidevind ca. 6 streger fra vinden
og skal altsaa luffe 6 streger, før det har vinden ret
forud, hvorpaa det falder af 6 streger for at komme til
at ligge bidevind paa den anden baug.
Stahl, Georg Ernst, se Flogiston.
stainer (Steiner), Jacob (1621—83), en fattig
fiolin-mager fra Tirol, hvis instrumenter nu staar høit i pris.
Døde sindssyg.
Si2i\v [stæd]. 1. John Dalrymple, første jarl af S.
(1648—1707), skotsk-eng. statsmand; 1689 tilhænger af
Vilhelm III, 1691—95 statssekretær for Skotland; for
haardt frem mod de stuartsindede klaner, 1703 jarl af
S., 1707 en af hovedmændene for sammensmeltningen
af Englands og Skotlands parlamenter. — 2. John
Dalrymple, anden jarl af S. (1673—1747), foreg.s søn;
udmerkede sig i den spanske arvefølgekrig, 1714—2®
gesandt i Paris, modarbeidede Stuarterne. 1742
felt-marskalk og slog franskmændene ved Dettingen 1743 i
den østerrigske arvefølgekrig.
Stak kaldes de større hauger eller saater, hvori hø
og halm undertiden opsættes for at opbevares i længere
tid. Den gives sedvanlig en cirkelrund bundflade, og
siden nedenfra gjøres enten lodret eller lidt udadgaaende
for længere oppe at skraane jevnt tiltagende mod den
afrundede top, omtrent som «Columbus’ eg». For s.s
størrelse er der ingen alm. regel, den maa afpasses efter
den mængde halm eller hø, som skal stakkes, idet det
dog erindres, at jo større s. er, jo forholdsvis bedre
bliver indholdet beskyttet. Ved opsætningen har en at
iagttage, at s. stadig holdes høiest og pakkes bedst mod
midten, og efter opsætningen bliver den omhyggelig
afpudset med riven. S. maa sættes paa et tørt underlag,
helst paa en fod af træ eller jern (stakfod). Foruden
til hø og halm benyttes s. ogsaa til grønfor (se Ensilage).
Stakaandethed, kortaandethed, hurtige
aandedræts-bevægelser ved sterke anstrengelser og ved sygdomme i
lunger og hjerte.
vorvorgestern ® dagen før
iforgaars.
vorvorig (t) næstsidst,
vorvorletzt ® tredje sidst,
vorwagen sich v. vove
sig frem.
Vorwahl (t) f, prøvevalg,
vorwalten ® (være)
frem-herské(nde) ; raade.
vorwälzen ® velte for, frem.
Vorwand (t) m, paaskud.
vorwärts ® frem(over).
vorweg ® i forveien ; paa
for-haand.
Vorwegnahme ® f,
antecipa-tion.
vorwegnehmen (Î) antecipere.
vorweisen (î) forevise, fremvise,
vorwenden ® foregive, anføre
til undskyldning.
vorwerfen ® kaste for;
tilkaste; bebreide.
Vorwerk (t) n, forpagtergaard ;
udenverk.
Vorweser ® m, formand,
for-gjænger.
. vorwiegen ® være
fremherskende, raade.
Vorwitz ® m, utidig
nysgjer-righed; næsvished, taktløshed.
vorwitzig ® nyflgen; næsvis;
taktløs.
Vorwort ® n, forord;
præposition.
Vorwurf ® m, bebreidelse;
gjenstand, emne, motiv. stof.
vorzählen ® tælle op for,
opregne.
Vorzeichen ® n, tegn, varsel.
Vorzeichnung ® f, fortegning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
