Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stakade ... - Ordbøgerne: V - vorzeigbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1097
Stakäde—Stamme
1698
Stakäde, se Estakade.
Stake [sieh] (eg. indskud) betegner oprindelig saadanne
løb, hvor præmierne bestrides af samtlige indkomne
indskud. S. kaldes nu ogsaa løb, hvor præmierne er
forudbestemt.
Stal, olåia. stallr, den forhøining i det nordiske tempel,
hvor gudebillederne var anbragt, svarende til alteret i
en kirke. (Se Hov.)
Stalaktitter kaldes istapformede drypstensafsætninger,
som hænger ned fra taget i drypstenshulerne. De af
den dryppende draabe paa gulvet dannede tilsvarende
tappe kaldes stalagmiter. (Jfr. Drypsten.)
Stalheim, stort landshotel paa toppen af den bratte
Stalheimsklev, hvorigjennem hovedvei i talrige slyng
lører ned i Nærødalen i Sogn. S. ligger i Opheim herred,
Søndre Bergenhus amt. Stor turisttrafik. Automobilrute
til Vossevangen.
Stallare (mid.-lat. stabularius), en af de høieste
embedsmænd ved de nordiske kongers hird. Hans
hverv var oprindelig at forestaa kongens staldvæsen og
sørge for hans skydsfærd og reiser omkiing i landet. 1
Norge førte han desuden ordet paa tingene under kongens
forhandlinger med bønderne. I hirden var han dommer.
S.-embedet blev i Norge ikke besat efter 1299.
Stalle, lade vandet (om heste). Samme udtryk paa
svensk, dansk o. a. sprog.
Stallo (d. V. s. den staalklædte) kaldes hos finnerne
et overnaturligt væsen, som har menneskeskikkelse, men
er større end et menneske og er overmaade sterk og
farlig. S. optræder som onde magters erendsvend og
er finnernes fiende og meget frygtet. Naar han nærmer
sig, merker man det paa en ildevarslende piben. Han
kjæmper med finnen, til en af dem maa lade livet. S.
kjæmper med dødsforagt, men viser gjerne en ædel
godmodighed og ridderlighed. S. synes oprindelig at
have været væbnede krigere, som kom for at kræve
skat af finnerne, enten nordiske helte (hvortil navnet S.
henviser), eller ogsaa kjæmper af russisk nationalitet.
(Se Helland, «Finmarkens amt», II, s. 274 ff.)
Stalsberg, Rikard Fredrik (1834—1907), n.
bergmand, tog 1858 bergeksamen, var en tid overstiger ved
Kongsberg sølvverk og senere hyttemester ved samme
verk. S. udgav flere fagvidenskabelige arbeider,
hvoriblandt et over jernets metallurgi blev belønnet med
universitetets guldmedalje.
Stalybridge [stélibrVdz], England, by i Cheshire, øst
for Manchester; 28 000 indb. Bomulds-, maskinindustri.
Stambog. 1. Bog, hvori man samler sine venners
og bekjendtes navnetræk, hvortil disse gjerne føier et
citat, et valgsprog eller et originalt vers. Et kort digt
bestemt for en s. kaldes gjerne stambogsblad. —
2. Register, som føres over en races avlsdyr, forat
man skal blive istand til at holde racen ren. Hvert
enkelt individ faar sit nummer. Paabegyndelsen af en
s. er et meget vanskeligt arbeide, da individerne jo maa
vælges (kaares). 1 udlandets avl af ældre kulturracer
haves gamle komplette s. I Norge har vi s. for vore to
kesteracer, vore hunderacer og under arbeide s. for flere
andre husdyrracer. I moderne aviskultur bliver det mere
og mere klart, at aarsagerne til individuelle egenskaber,
lyder som dyder, ofte maa søges længere tilbage i stam-
vorzeigbar—vouch
træet. S.s betydning vokser herved. I senere aar er
s.-føring for kulturplanter begyndt.
Sta’mbul, tyrkisk navn paa Konstantinopel.
Stambulov, Stephan (1855—95), bulg. statsmand;
frivillig i den rus.-tyrk. krig 1877—78, 1879 medlem af
sobranjen, 1884 dens præsident, fører for det liberale
parti. Ledede modrevolutionen 1886 (se Bulgarien)
og overtog regentskabet 7 sep. s. a. og fik 7 juli 1887
prins Ferdinand (s. d.) valgt til fyrste. S. blev selv
premierminister, førte en nationalistisk, anti-russisk
politikø hævdede landets uafhængighed, organiserede
forvaltningen og fremmede den økonomiske udvikling. Hans
tyranniske fremfærd og grusomhed mod politiske
modstandere vendte stemningen mod ham. 30 mai 1894 gik
han af, saaredes haardt af en snigmorder 15 juli 1895
og døde 18 juli s. a. Trods alt feires S. som
grundlæggeren af det Bulgarien, der okt.—nov. 1912 knuste
de tyrkiske hære.
Stamford [stæmfdd], England, gammel by i det
sydvestligste hjørne af Lincolnshire, ved Weiland; 8000 indb.
Abbediruiner fra 7 aarh. Kornhandel.
Stamford [stæmfdd], by i de Forenede stater^
Connecticut, ved Long Island-sund, 50 km. n.ø. for New York;
25138 indb. (1910). Sommeropholdssted for mange folk
fra New York.
Stamhed, forstyrrelse i talemusklernes samvirken.
I lettere tilfælde ytrer s. sig kun som en mangelfuld
udtale, idet enkelte bogstaver eller stavelser gjentages,
inden hele ordet kommer frem. I sværere tilfælde
indtræder krampe i talemusklerne allerede, naar
vedkommende prøver paa at tale. Ofte hænder det, at der
samtidig opstaar bevægelser i andre muskler. Særlig
vanskelig har den stammende for at udtale konsonanterne
b, p, d, t, g og k. Aarsagen til s. kan være mangelfuld
opøvelse i tale under opveksten, nervelidelser eller
medfødte feil i taleorganerne. Kan ofte helbredes ved
planmæssige øvelser.
Stamhus er en ved Kristian V’s norske (og danske) lov
5—2—65 indført privilegeret form for eiendomsbesiddelse.
Efter denne lov kunde adelige eller lige med adelen
privilegerede eiere af en sædegaard med underliggende
gods, forsaavidt dette tilsammen udgjorde mindst 400
tønder hartkorn,ved et saakaldt erektionspatent eller s -brev
lade dette overgaa til at blive s. for et af sine børn eller
andre arvinger, saaledes at godset udelt skulde forblive
i s.-besidderens families besiddelse. Besidderen var da
henvist til kun at nyde indtægterne af s., som forblev
uangribeligt af hans kreditorer. Dette retsinstitut blev
ikke meget benyttet. I Danmark oprettedes mellem 1690
og 1746 kun 17 s., og antallet af danske s. har ikke
overskredet 35 (1905). I Norge er der i henhold til nævnte
lov kun oprettet et s. (Rosendal 1749), medens enkelte
andre s. er oprettet ved særlig kgl. bevilling.
Grundlovens § 108 afskar adgang til senere at oprette nye s.;
derimod er ved en særlig lov af 8 aug. 1842
lensgrev-skabet Jarlsberg omdannet til et s.
Staminodmm, feilslaaet, gold støvdrager. Hos mange
maskeblomstrede slegter er det bagerste støvblad et s.
Stamme, sprogvidenskabelig betegnelse for den del
af et ord, der bliver tilbage, naar bøinings og
afledningsendelser fradrages.
vorzeigbar ® præsentabel.
Vorzeige, -zeigung ® f,
forevisning.
vorzeigen ® fore-, fremvise,
præsentere.
Vorzeit ® f, forlid.
vorzeiten (|) fordum, i gamle
dage.
vorzeitig (D (for) tidlig moden ;
fremmelig.
vorzeitlich ® fortids-,
forhistorisk.
vorziehen ® trække frem;
trække for; foretrække; drage i
forveien, frem.
Vorzug (D m, fortrin,
vorzüglich ® fortræffelig,
ypperlig, udmerket.
vorzugsweise ® fortrinsvis,
votant (D (m) stemme(nde).
votary @ indviet; tilbeder,
dyrker.
votation afstemning,
votering.
vote @ & (f) m, stemme;
afstemning; beslutning.
vote voter ® stemme (for) ;
vedtage.
voter © stemme(nde) ;
stemmeberettiget.
votere se stemme,
votering se afstemning,
votif (f), votive @ givet, bygget
ifølge et løfte, lovet.
voting (e) afstemning; stemme,
votre ® Deres, eders,
votum se stemme,
vouch (e) kalde til vidne; vidne,
bekræfte; støtte; indkalde en, forat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
