Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stakade ... - Ordbøgerne: V - vorzeigbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1099
vouchee—vovelig
Stamme, et træs nedre, ugrenede elier dog kun svagt
grenede del af den overjordiske stængel, i modsætning
til den sterkt grenede, blad- og blomsterbærende krone.
Stammler, Rudolf Karl Edward Julius Theodor
(1856—), t. retslærd, professor i Halle. Bekjendt ved
retsfilosofiske skrifter, deriblandt «Wirtschaft und Recht
nach der materialistischen Geschichtsauffassung» (1896).
Stamnes, herred i Nordlands amt, mellem Vefsen- og
Ranenfjorden, 316.76 km.^ med 3062 indb. (1910); 9.7 pr.
km.’^ Herredet, som svarer til S. sogn af Alstahaug
prestegjeld, omfatter den nordlige del af øen Alsten og partiet
omkring Leirfjorden. Paa Alsten den vakre fjeldrække
de Syv søstre med høider paa 1060 m. i grænsen mod
Alstahaug og Tjøtta. Paa nordvestsiden af Alsten og langs
nordbredden af Leirfjorden veldyrkede lavlandspartier
med vidtstrakte, for dyrkning velskikkede myrer og adskillig
skog. Af arealet opgives 16.75 km.^ at være aker og eng,
38.92 km.^ skog, 6.34 km.- ferskvand; resten er udmark,
snaufjeld, sne og myr. Der opgives at være 27 528 maal
udyrket, til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
der 949 maal. Næringsveie er jordbrug og fiskeri. Et
meieri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
19 300 kr. Inden herredet paa Alstens nordspids
strandstedet Sandnessjøen (s. d.\ der er et knudepunkt i
Helgelands kommunikationsnet. S. sparebank. Antagen
formue 1910 925 200 kr., indtægt 379 640 kr. — S. er ogsaa
navnet paa et sogn under Bruvik prestegjeld, Søndre
Bergenhus amt.
Stampe, Henrik (1713—89), d. retslærd. 1739
professor i filosofi, 1753 juridisk professor og
general-prokurør, og fik som saadan stor indflydelse paa
retsudviklingen. S. havde sæde blandt Struensees dommere
og affattede dommen over denne. 1784 statsminister.
StampemøHe er en morter, hvori der stødes med en
stamper, som bevæges op og ned med mekanisk drivkraft.
S. anvendtes tidligere meget til fremstilling af papir af
filler og blev da drevet af vandhjul, nu benyttes istedet
hollændere (s. d.).
Stamsild regnes af en del zoologer som en
under-siegt af sildene, men pleier oftest at henregnes til
silde-slegten (clupea). S. er nær besiegtet med sardinen. Den
udmerker sig fremfor andre sildesorter ved sin størrelse.
Langs Vest-Europas kyster fra Middelhavet og lige til
62 ° n. br. findes s. (c. alosa). Den gaar i Nederlandene
og Tyskland under navn af «maifisk», i England kaldes
den «shad^ eller «Allice shad». Den bliver optil 70 cm,
lang og kan veie 3—4 kg. Om vaaren søger den op i
elvene for at gyde, og de vigtigste fiskerier efter s.
foregaar i elvene. — Der er ogsaa beskrevet en anden
art af s. (c. finta), hvis udbredelse skal være noget
nordligere, men mange fiskere anser denne art bare for
en nordlig form af foregaaende. I Norge er s. sjelden.
Den faaes en sjelden gang fornemmelig i kilenøter og
bliver da ofte omtalt som kjæmpesild, idet de fleste
anser den for et kjæmpemæssigt eksemplar af den alm.
sild. Paa den amerikanske side af Atlanterhavet lever
andre s.-arter og en af disse, «the common shad», er
blevet overført til det Stille hav, hvor den trives og
formerer sig.
Stamsund, fiskevær med dampskibsanløb, post og
telefon i Vest-Lofoten, Buksnes herred, Nordlands amt.
Stamme— Standard
1100
Flere hoteller, sparebank, apotek. Flere fabriker,
hvoriblandt en olje-, guano- og foderstoffabrik, to trandamperier,
to meierier, en mineralvandfabrik, en kemisk fabrik. 1910
261 mennesker i 44 huse. I S. opfiskedes der i 1910 af
4169 fiskere 3 005 000 stykker skrei. Ved indløbet S. anden
ordens kystfyr. Hvidt, rødt og grønt lys med lysstyrker
paa 120, 30 og 15 normallys og lysvidder paa 8.5, 5.5
og 4.5 kvartmil. Hvidt træhus, bygget 1858, forandret 1902.
Stamtavle er en grafisk fremstilling af samtlige en
slegts medlemmers indbyrdes slegtskabsforhold.
Stamfaderen sættes øverst. Derunder paa en linje samtlige
hans børn, som regel forbundet med et klammer eller
en linje. Derunder opføres saa disses børn, idet hver
søskendekreds sammenbindes paa tilsvarende maade
o. s. V. Navnet s. anvendes ogsaa undertiden med
samme betydning som s 1 e g t r e g i s t e r, hvor
optegnelserne om familiens medlemmer leveres i bogform.
Enten omhandles hver generation for sig i rækkefølge
fra den første til den sidste med nødvendige
henvisninger til, hvor forældrene findes; eller samtlige børn
anføres i aldersorden efter sine forældre, idet rækken
saa-ledes kommer til at afbrydes af børnenes børn, disses
børn o. s. v. Som regel medtages i s. og slegtregistre
kun den «agnatiske descendens», saaledes at døtrenes
børn ikke opføres. Dette gjælder dog ikke de saakaldte
«legatstamtavler», der leverer opgave over samtlige, der
paa grund af slegtskab er berettiget til at nyde godt af
vedkommende legat.
Stand (flert. stænder), et menneskes stilling i
samfundet, forsaavidt denne er betinget af ydre livsforhold
som fødsel, næringsvei, løbebane; samlingen af de til
samme stilling eller næringsvei hørende personer
(embeds-s., handels-s., haandverker-s., officers-s., de lærde stænder
o. s. V.}. I videre betydning bruges benævnelsen om de
fire, i middelalderen udviklede stænder: adel, geistlighed,
borgere og bønder, og paa hvilke dens
samfundsorganisation var bygget. For nutidens samfund savner disse
stænder som saadanne betydning, uden forsaavidt som
der endnu i endel lande (særlig England) er knyttet visse
forrettigheder til det at tilhøre adelen eller geistligheden,
navnlig af forfatningsmæssig art. I Norge forbyder grl.s
§ 23 at meddele nogen adelsskab, og § 108 forbyder
oprettelsen af nye grevskaber, baronier o. s. v. Lov af
1 aug. 1821 ophæver adelsskabet for de adelige slegters
medlemmer, som er født efter denne dato. Grundlovens
bud om, at alle uden hensyn til stand skulde være
pligtige til at deltage i fædrelandets forsvar, blev først
virkelighed i 1885. I Danmark ophævedes
stænderrepræsentationen 1849, i Sverige 1866.
Stand (urets) er forskjellen mellem den rette tid og
det klokkeslæt, uret viser.
Standard, eg. som holder maal, mønstergyldig; s.
work, «klassisk» verk om et udmerket litterært,
kunstnerisk eller videnskabeligt arbeide. Ï engelsk og
amerikansk mynt-, maal- og vegtvæsen er s. betegnelsen for
den lovfæstede enhed; udtrykket benyttes ogsaa i
mynt-tekniken om en mynts «fmgehalt», d. v. s. indhold af
rent metal. S. som maal for trælast bruges alm. ved
sjøtransport, idet man skjelner mellem en engelsk s. =
6.116 m.^ og en russisk («Petersburger») s. = 4.672 m.’
saget trælast og 3.398 m."’’ rundt virke.
han kan godtgjøre sin adkomst;
indestaa (for).
vouchee @ en som indkaldes,
forat han kan godtgjøre sin
berettigelse.
voucher (e) vidne; skriftligt
bevismiddel, bilag, kvittering; (jur.)
indkaldelse.
vouchsafe (e) tillade; bevilge;
forunde, skjænke.
vouer (Î) love (nøitidelig). (se)
V. (ind)vie, hellige, ofre (sig, sit
liv).
vouloir (D ville (have), kræve,
(bien) v. gjerne ville; være saa
venlig.
vouloir (f) m, vilje,
vous ® Dere; De, Dem.
vousoyer ® sige De til, være
«dis» med.
vousseau ® m, voussoir (e)
& (g m, hvælv(ings)sten.
voussure (?) f, runding,
bueform.
voûte (D f, hvælv(ing) ; runding,
bue.
voûté (g hvælvet; buet,
krum-(bøiet).
voûter (g : (se) v. hvælve, bue,
krumme sig.
vouvoyer ® se vousoyer.
vove se bølge.
vove — ® wagen — @
venture; (sætte paa spil) risk; dare
(to) — ® risquer, hasarder; oser
(faire qc.).
vovehals — (f) Wagehals m —
(e) desperado - (ï) téméraire m.
vovelig, vovsom — ®
wag-lich, gewagt — @ adventurous,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
