Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen ... - Ordbøgerne: W - Waise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1139
Wald-walker
merket ved sit arbeide for postvæsenets udvikling, for
statshjælp til dræneriag af myrland og som talsmand
for forurettede indianerstammer, hvorfor han 1904 til tak
blev adopteret som medlem af chippewa-indianerne.
Steensen, Niels (1638—86), studerede 1660—64
anatomi, navnlig i Holland, blev 1666 lærer i anatomi
i Florens. Gik to aar senere over til den katolske tro.
1672 professor i anatomi i Kbh. Forlod 1674 Danmark,
hengav sig mere og mere til religiøse grublerier og lod
sig 1675 prestevie. Opdagede allerede 1660 den efter
ham opkaldte udførselsgang for den store spytkjertel
(parotis), paaviste hjertets muskuløse bygning og skrev
desuden talrige afhandlinger om taarekjertlerne, hjernen,
musklerne etc. Lagde ved sin afhandling «De solido etc.»
(1667) grunden til et virkeligt geologisk studium.
Steenstrup, Johannes Christoffer Hagemann
Reinhardt (1844—), d. historiker, udgav 1874 «Studier
over kong Valdemars jordebog»; 1876—82 fulgte det
grundlæggende verk «Normannerne» I—IV. Af S.s senere
rige og mangesidige videnskabelige produktion kan særlig
fremhæves hans studier af den danske bondestands
historie, hans litteraturhistoriske, historisk-geografiske og
etnografiske afhandlinger og hans studier over danske
stedsnavne.
Steenstrup, Johannes Japetus Smith (1812
—97), d. naturforsker. Vandt 1837 Videnskabernes
selskabs medalje med «Geognostisk-geologisk undersøgelse
af skovmoserne Vidnesdam og Lillemose» (1841), som
blev torvmyrforskningens klassiske verk. 1841—46 lektor
ved Sorø akademi. Skrev 1842 «Om forplantning
gjen-nem vekslende generationsrækker i lavere dyreformer»,
som vakte opsigt overalt i den zoologiske verden. Hertil
slutter sig «Hermafroditismens tilværelse i naturen».
1846—85 professor i zoologi ved Kbh.s universitet. —
S.s omraade er mere vidtspændende end nogen anden
dansk naturforskers. Af rent zoologiske arbeider kan
nævnes de talrige, tildels meget betydningsfulde
undersøgelser over biækspruterne. Et arbeide om
flyndrefiskenes skjævhed (1863) fremkaldte en langvarig
videnskabelig strid. S. skrev ogsaa adskilligt om krebsdyrene,
navnlig snyltekrebsene. Danmarks forhistorie og dets
beboeres levevis optog ham sterkt, ligesom han ledede
den naturhistoriske undersøgelse af de af Worsaae
opdagede skaldynger, som han gav navnet
«kjøkken-møddinger» (s. d.).
Steenstrup, Peter Severin (1807—63), n.
sjø-officer og tekniker, gjennemgik sjøkadetakademiet i
Fredriks værn, men tog afsked som kapteinløitnant 1854. S.
konstruerede allerede under sit Fredriksværn-ophold en
dampmaskine, sandsynligvis den første i Norge, og gjorde
sig senere bemerket som kontrollør ved reparation af
statens dampskibe. Anlagde 1842 Akers mekaniske
verksted (s. d.), som han med stor dygtighed bestyrede til sin
død. S. var medlem af flere kommissioner og en
aar-række medredaktør af «Polyteknisk tidsskrift».
Steenstrup, Poul (1772—1864), n. bergverksdirektør,
eidsvoldsmand. S. var dansk af fødsel, men var fra 1796,
da han kom til Kongsberg som bergstudent, knyttet til
Norge. Da sølvverket blev nedlagt 1805, fik han i
opdrag af regjeringen at træffe foranstaltninger til
sysselsættelse af den ledigblevne arbeidsstok og anlagde vaaben-
Steensen—Stefan
1140
fabriken, et jernverk og en uld- og linnedmanufaktur,
samt for egen regning en staalfabrik. Han var med i
disse bedrifters styre indtil 1824, da han gik af med
vartpenge. Vinteren 1826 eksperimenterede han med et
lokomotiv paa fjordisen ved Kra., og i England fik han
patent paa et dampskibshjul. 1831 blev han bergme ster,
og 1833—39 var han direktør for sølvverket. Hin mødte
som repræsentant fra Kongsberg paa rigsforsamlingen
paa Eidsvold, hvor han sluttede sig til
selvstændighedspartiet, samt paa det overordentlige storting 1814 og
stortinget 1824.
Steenwinkel, van, kunstnerfamilie af hollandsk
oprindelse, bosat i Danmark. 1. Hans S. den ældre
(d. 1601), fra Amsterdam, elev af arkitekten Hendrik de
Keyser, indkaldt af Fredrik II, blev 1582 kgl. bygmester,
opførte Slangerup kirke og Tycho Brahes Stjerneborg
paa Hven, befæstede Varberg, Baahus og Akershus, hvor
de betydelige fæstningsanlæg i 1593 — 1604 udførtes efter
hans planer. — 2. Hans S. den yngre (1587—1639),
foreg.s søn, var kgl. bygmester under Kristian IV og den
af kongen mest benyttede arkitekt; opførte Børsen i Kbh.,
dele af Frederiksborg slot, Kristianstad kirke samt
muligens Rundetaarn.
Steeplechase [stipdl-tsez]. Steeple betyder
klokke-taarn ved en kirke eller et kirketaarn. S. betyder altsaa
lige til kirkejagt og angiver herved s.s oprindelse. S.
var kapridt efter punkter i terrænet, hvorunder
dettes naturlige hindringer maatte overvindes. Forlængst
rides s. paa udstukken bane over hindringer, som, om
end paa en konventionel maade, svarer til hindringer i
det naturlige terræn. S. heder paa tysk Jagdrennen.
Til banen stilles mindre fordringer end til en flad bane.
Den sværeste s. i verden er vistnok Grand national s.
i Liverpool (7200 m.) med ca. 30 hindere paa 1.50—
1 60 m.s høide. Kjendt er ogsaa Grand s. de Paris,
Auteuil og Groszes Arméejagdrennen, Berlin.
Stefan, Joseph (1835—93), østerr. fysiker, fra 1863
professor ved Wiens universitet; har udviklet teorien
for friktion i gaser og for gasdiffusion, maalte
varmeledningsevnen i gaser og fandt overensstemmelse med
de af den kinetiske gasteori udledede love. Berømt er
S.s lov om varmestraaling (se S tr aal in g).
Stefan, ni paver. 1. S, I, pave 254—57, en myndig
mand, som overfor Cyprian (s. d.) hævdede^ at kjettere,
der optoges i kirkesamfundet, ikke skulde døbes. —
2. S. II, 752—57, som mod de fremtrængende
langobarder søgte støtte hos frankernes major domus Pippin,
hvem han 754 salvede til konge. Pippin fratog
langobarderne landet omkring Ravenna og overlod paven det.
— 3. S. III, 768—72, søgte som S. II at holde
lombarderne stangen, men med mindre held. — 4. S. IV,
816—17. — 5. S. V, 885—91, fordømte den græske
patriark Fotius. Overfor forholdene i Italien var S.
magtesløs. — 6. S. VI, 896—97, der fordømte sin
for-gjænger Formosus, idet han lod hans lig grave op,
foranstaltede en formelig proces imod det og lod det kaste
i Tiberen. Det opbragte folk reiste sig mod S og dræbte
ham. — 7. S. VII, 929—31. — 8. S. VIII, 939—42. —
9. S. IX, 1057—58, eg. Friedrich, hertugsøn fra
Lothringen, var abbed paa Monte Cassino, da han ophøiedes
til pave. Keisermagten blev ikke spurgt og mistede fra
Wald (t) m, skog.
Waidblösse, -blössung ® f,
lysning i skogen.
Waldbruder ® m. eremit.
Waldhorn ® n, valdhorn.
Waldicht (î) n, tæt skog,
tvk-ning.
waldîg (t) skogrig, bevokset.
Waldmann (t) m, skogmand;
grævUngehund.
Waldmännchen ® n,
skog-aand.
Waldmeister ® m, (bot.)
mysk(e).
Waldung ® f, skogstrækning.
Waldwärter(t)m skogbetjent.
Waldwirt(h)schaft ® f,
skog-brug.
wale @ stribe efter slag;
(tilsjøs) barkholt.
Walfisch (t) ra, hval.
Walfischbarte ® f,
hval-barde.
Walfahrer ® m,
hvalfangerskib.
Walfang (t) m. hvalfangst.
Walfänger ® m, hvalfanger.
walk @ gaa ; spasere ; (lade) gaa,
ride 1 skridt; gaa igjen, spøge;
(skridt)gang; maade at gaa; (spa-
ser)vei, allé; havn til kreaturer;
sfære, (virke)kreds, felt; branche;
kundedistrikt.
Walke (t) f, valkning;
valkemølle, stampe Walkerei f.
walken (t) valke; banke, prygle,
walker (ej gaaende, spaserende ;
forstbetjent; kolportør. W. of
the hospitals medicinsk
studerende, hospitalskandidat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
