Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stefan ... - Ordbøgerne: W - walking ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1141
Stefan—Steiermark
1142
nu af indflydelsen paa pavevalget. S. tilhørte det kirkeligs
reformparti og var ivrig for at indføre presternes cølibat
og udrydde simonien.
Stefan, navn paa fem konger i Ungarn. S. I, den
hellige, Ungarns første konge, omvendtes ca. 995 til
kristendommen, blev 997 hertug og lod sig 1001 krone
med den fra pave Sylvester II sendte kongekrone
(«Stefanskronen»). S. støttede geistligheden, men kuede
høvdingernes magt; han døde 1038 og kanoniseredes 1087.
St. Stefansdag (20 aug.) er Ungarns nationalfestdag.
Stefan af Blois [blwå], konge af England 1135—54;
dattersøn af Vilhelm Erobreren, valgt til konge i London
mod Henrik I’s datter Mathilde, seirede i begyndelsen,
men blev fanget af Mathilde, der blev kronet 1141. S.
kom fri igjen og fortsatte kampen, der endte med et
forlig 1153, hvorefter Mathildes søn Henrik af Anjou
skulHe arve tronen efter ham.
Stefani^t, se Skjørglansmalm.
Stefa’novic [-vits], S ve ti si a v (1877—), serb. læge
og digter. Har studeret engelsk filologi og er meget
be-kjendt som oversætter; specielt har han oversat flere af
Shakespeares verker til serbisk. Af hans originaldigte
maa nævnes «Pesmel», «Pesmell» og «Pesmelll», der
er blevet meget populære i Serbien. S. har ogsaa
skrevet novelletter.
Stefânsson, Jon (1851—), isl. bonde og forfatter. S,
har udgivet en del mindre fortællinger, hvoraf særlig
maa fremhæves «Dyrasögur (dyrehistorier) I» (1910), og
én større «Upp viS fossa» («Oppe ved fossene», 1902).
S.s sprog er kraftigt og velformet; hans skildringer af
islandsk natur, af mennesker og ikke mindst dyr hører
til de bedste i islandsk litteratur.
StefPani, A gos ti no (1655—1730), ital. komponist,
kapelmester og sanger, gesandt og titulær biskop. Skrev
en række operaer og andre verker, hvoraf dog meget
er udkommet i andres navn.
Steffen, Gustaf Fredrik (1864—), sv. sociolog og
socialøkonom. Studerede 1885—87 mineralogi i Berlin,
men kom her ind paa socialvidenskabelige studier, hvor
han fandt sit livskald. 1887—97 opholdt han sig i
London, hvor han navnlig var optaget af social historie,
samtidig som han drev en omfattende journalistisk
virksomhed. 1897—1902 var han i Italien, tog 1902
doktorgraden i Rostock og har siden 1903 været professor i
socialøkonomi og sociologi ved Göteborgs høiskole. S.s
vigtigste skrifter er «Studier öfver lønsystemets historia
i England» (2 bd., Sthm. 1895, 1899), «Lönarbetaren
och samhället» (smst. 1900), «Studien zur Geschichte der
Englischen Lohnarbeiter» (3 bd., Stuttgart 1901—05),
«Sociala studier. Försök til belysning af nutidens
sam-hällsutveckling» (1905—08), «Lebensbedingungen
moderner Kultur» (Jena 1909), en haandbog i «Sociologi. En
allmän samhällslära» (4 dele, 1910—11), «Das Problem der
Demokratie (Jena 1912). Af mere populær art er «Från
det moderne England» (1893, d. overs. 1894), Brittiska
stroftåg» (1895), «England som världsmakt och
kulturstat» (1898) og «England och demokratismen» (1909).
1910 indvalgtes S. i rigsdagen, hvor han har sluttet sig
til socialdemokraterne.
Steffens, Haagen Krog (1873—), n. arkivmand og
genealog. Student 1892, cand. jur. 1897 og s. a. ama-
walking—wall-fruit
nuensis i Rigsarkivet, hvor han siden 1907 har været
arkivar. Blandt hans mange genealogiske og
personalhistoriske arbeider er at nævne: «Hvitebjørn og
Stub-Ijan» (1898), «Linderud og slegterne Mogensen og
Mathiesen» (1899), «Siegten Wiel» (1903), «Siegten Stang»
(1905), og det store pragtverk om «Siegten Aall» (1908),
hvorhos han 1912 har offentliggjort bd. 1 af en række
«Norske slegter».
Steffens, Henrich (1773—1845), d.-t. filosof og
naturforsker, f. i Stavanger, søn af en læge af holstensk æt.
S. tog en slags naturvidenskabelig eksamen, foretog 1794
en videnskabelig reise i Norge, blev dr. phil. og
privatdocent i Kiel, men kom saa ind paa naturfilosofien ved
Schellings skrifter, drog til Jena, kom ind i
romantikernes kreds og optoges aldeles af den romantiske idé.
Udgav 1801 «Beiträge zur innern Naturgeschichte der
Erde» i romantisk aand. Vendte 1802 tilbage til
Danmark, holdt 1802—04 forelæsninger paa Elers kollegium
(udgivet er «Indledning til filosofiske forelæsninger», 1803);
hans betydning som «vækker» erkjendes af alle hans
tilhørere; endnu større virkning havde dog hans daglige
omgang, saaledes med Oelenschläger. S. søgte ansættelse
ved Kbh.s universitet, men kronprinsen vilde ikke have
en saadan rabulist, og 1804 blev S. professor i Halle,
hvorfra han 1811 kom til Breslau, 1832 til Berlin. Han
var sterkt optaget af frihedskampen mod Napoleon,
deltog som frivillig og vandt jernkorset. Igjennem den
romantiske panteisme naaede S. tilsidst til
lutherdommen («Wie ich wieder Lutheraner w^ard», 1831,
«Christliche Religionsphilosophie», 1839). [Litt.: H. S.,
«Was ich erlebte» (1840—44; dansk overs. 1840—45):
R. Petersen, «H. S.» (1881).]
Steffensurt (bot.), d. navn paa troldurt (circæa).
Steganografî (græ.), lønskrift.
Steganosi, 1726 m. høit snefjeld paa halvøen mellem
Nærøfjorden og Aurlandsfjorden i Sogn, Aurland herred.
Stege, Danmark, by paa vestkysten af Møen, paa en
halvø mellem fjorden S. Nor og bugten S. Strand; 2250
indb. (1911). Mod nord begrænses S. af de gamle
fæstningsvolde, af hvis tre porte Mølleporten er tilbage. Ved
indløbet til Noret laa Stegeborg, som efter en
berømmelig krigshistorie sprængtes i luften under grevens feide.
I nærheden stor sukkerfabrik.
Stegocefäler, vigtig hovedgruppe af fossile
padde-artede dyr, som levede i karbon-, perm- og triasperioden.
S. var dels smaa, af form firbenlignende, dels store,
krokodilleagtige. Karakteristisk for s. var bl. a.
tilstedeværelsen af et ydre benpanser om hovedet og et skjællet
bugpanser. Til s. hører bl. a. siegten branchiosaurus
samt de vigtige labyrintodonter (s. d.).
Stegosaurier, fossile krybdyr, tilhørende
dinosauri-ernes (s.d.) orden. S., som levede i jura- og kridttiden,
var planteædende landdyr af optil 10 m.s længde og
med en opreist gang.
Steiermark, Østerrige, kronland (hertugdømme)
mellem Ungarn i øst, Salzburg, Kärnten og Krain i vest,
fra Save i syd til ud over Enns i nord; 22 426 km.^,
1444000 indb. (1910), 64.4 pr. km." S. er et alpeland
(Østalperne). I nord strækker sig de nordlige Kalkalper
(Dachstein 2996 m., Schnee- og Raxalp o. a.), søndenfor
dem Eisenerzer skiferalper (Gösselk 2315 m.). Ved Enns-,
walking © gaaende; gang,
spaseren.
walking-fern (e) (bot.)
kraake-fod.
walking-leaf (e) en amer.
bregneart; vandrende blad (et
insekt).
walking-Stick @ spaserstok.
walking-papers, -ticket te)
(amer.): get a w. faa løbepas.
walkmill (ë) valsemølle, stampe,
walk-over (e) seier; omvalg
uden modkandidat.
Walküre ® f, valkyrje.
Wall (t) m, wall el vold, dæm
ning; ® ogs. land, kyst; © ogs.
mur, væg; stengjærde; omgive
med mure. W. up @ tilmure,
indemure.
Wall ® m, vol (80 stykker).
Wallach (t) m. vallak, gjelk.
Wallbruch (î) m, bresche.
wall-cress @ skrinneblom.
wallen (D bølge, bruse, syde;
boble; flagre; strømme; vandre,
valfarte.
wällen ® koge, give et opkog.
Waller ® m, vandringsmand,
pilegrim ; slidre, malle (fisk),
waller (e) væggemurer.
walleye @ glasøie, især hos
hest.
» wall-eyed @ glasøiet; blindt,
om vindu.
wallfahren ® valfarte.
Wallfahrer ® m, pilegrim.
Wallfahrt ® f, valfart,
wallflower @ gyldenlak; (blot)
tilskuer, væggepryd, paa bal.
wall-fruit @ spalierfrugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
