Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stord ... - Ordbøgerne: W - weitschweifend ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1193
Stord—Store nordiske krig
1194
byggelse ved strandstedet Leirvik, straks syd for kirken.
Af arealet opgives 9.40 km.^ at være aker og eng, 39.72
km.^ skog, 2.17 km.’^ ferskvand; resten er snaufjeld og
myr. Der opgives at være 2964 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 459 maal.
Vigtigste næringsveie er jordbrug og industri. Adskillig
frugtavl, 1845 frugttrær. Flere industrielle bedrifter:
hermetikfabrik, silderøgeri, flere baadbyggerier, flere
sag-og møllebrug, elektricitetsverk. S. kobbergruber
be-skjæftigede i 1908 35 mand. lalt opgives 145 mennesker
at være beskjæftiget i industrielle bedrifter. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1910 til 3700 kr. S. offentlige
lærerskole (seminar), oprettet 1838. S. sparebank,
op-rettét 1862. Antagen formue 1910 2 478 200 kr.; indtægt
443 940 kr. I Leirvik (se næste art.) udkommer tre
ugeblade. Flere hoteller og sommerpensionater. Mange
sommergjester, særlig fra Bergen. Livlig
dampskibsforbindelse med Bergen, Haugesund og Hardanger.
Stord (Stora), 235.45 km.^ stor ø syd for Bergen. S.
hører med en halvdel til Stord og en halvdel til Fitjar
herreder. 1 1910 3924 mennesker i 629 huse. S. er ved
Langnuen, hvorigjennem den vanlige dampskibsled gaar,
skilt fra Tysnesøen i øst. Fra Bømmeløen i vest er S.
skilt ved Stoksundet. S. har en langstrakt form med
længdeudstrækning i retningen nord—syd. Østkysten er
jevn og i øens nordlige del falder den steilt. Vestkysten
er lavere og sterkt indskaaret. Paa sydøstspidsen S.
hovedkirke med Leirvik strandsted og S. seminar i
venlige skogklædte omgivelser. Paa nordvestspidsen Fitjar
hovedkirke; i nærheden skogplantninger. Paa
sydvestsiden Sagvang med skibsbyggeri og skibning af trælast
og kis.
Stordalen, herred i Romsdals amt, s.ø. for Aalesund,
259.28 km.^ med 918 indb. (1910); 3.54 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Stranden prestegjeld,
ligger omkring den indre del af Storfjorden
(Søndmørs-fjorden), væsentlig paa fjordens vestside. Mægtige, spidse
fjelde opfylder den væsentlige del af herredet. Ind
gjennem fjeldmassen skjærer den velbebyggede S tor dal
sig i østlig retning fra S. kirkested. Fra dalens bund
Qeldovergange til Vestnes og Grytten ved
Romsdalsfjorden. Maandalstind i øst er 1800 m. Af arealet
opgives 6.61 km.’^ at være aker og eng, 14.19 km.^ skog,
2.59 km.^ferskvand; resten er snaufjeld, udmark og
myr. Der opgives at være 169 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 232 maal.
Vigtigste næringsveie er fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter.
Meieri, hjulfabrik. S. sparebank, oprettet 1897. Antagen
formue 1910 773 600 kr., indtægt 131250 kr.
Dampskibsforbindelse med Aalesund.
Storebelt, Danmark, mellem Sjælland og Fyn,
begrænses mod nord af linjen mellem Refsnes og
Fyns-hoved, mod syd af linjen mellem Gulstad paa Langeland
og Kappel kirke paa Lolland. Mod n.ø. ligger den farlige
Vengeancegrund. Gjennem hele S. gaar en rende indtil
60 m. dyb; udenfor denne er dybden meget vekslende.
Storebrofoss, vandfald (14.5 m.) i Begna, Søndre
Aurdal herred, Valdres; opgives for tiden (1912) at
repræsentere 1088 eff. hk.
Storedom, en altingsdom (d. e. altingsvedtægt, lov i
domsform) om hor- og leiermaalssager fra 1564. Ved
weitschweifend—weU-draîn
denne lov indførtes paa Island dødsstraf for
blodskam mellem nærbeslegtede og besvogrede, samt strenge
straffe for leiermaalssager i alm. Loven bestod til 1775;
senere efterhaanden ophævet.
Storeggen benævnes den lange ryg i havbunden
vest for Aalesund fra Stad til Smølen, hvor bunden
fra dybder paa mellem 100 og 200 m. falder brat
nordøstover til dybder paa omkr. 900 m. S. ligger i
en afstand fra den søndmørske skjærgaard paa omkr.
70 km. Den har en længderetning fra s.v. til n.ø.
paa omkr. 100 km. Søndenfor S. falder havbunden
mere jevnt, nordenfor fortsætter den i en anden eg,
Nyeggen. Ved S. foregaar de rige søndmørske
bankfiske-rier (kveite, lange, brosme). Dens forskjellige dele har
særskilte navne, saasom Aktivneset, Koralneset,
Gnause-botten, Brateeggen, Bugta, Steinmaren, Haalla, Nordenga,
Storeneset og Vesleneset. [Litt.: Johan Hjort, «Norsk
havfiske )>.]
Storegut el. Olav Eddand (1764—91),
telemarks-kjæmpe, blev skudt af en avindsmand, og ikke mindst
dette gjør ham til en central skikkelse i folkesagnet.
Hans liv er gjort til gjenstand for digterisk behandling
i Vinjes digtcyklus «S.>. [Litt: R. Berge, «S.» (1906).]
Storehedinge, Danmark, kjøbstad paa halvøen Stevns,
paa en træbar flade 3^/2 km. indenfor Stevns klint;
2047 indb. Syd for byen har S. sin havneby, Rødvig.
Kirke fra middelalderen.
Stor-Elvedalen, herred i Hedemarkens amt, i den
sydlige del af Østerdalen, 1628.07 km.^ med 3567 indb.
(1910); 2.20 pr. km.’-^ Herredet, der svarer til S.
prestegjeld med S. og Strand sogne, er et skogdistrikt langs
Glommens hoveddalføre. Mod vest grænser S. til
Kristians amt. Bebyggelsen er tæt omkring Koppang og
S. kirkested, ellers ligger gaardene spredt langs
Glom-mens begge bredder. Udstrakte skogvidder og jevnt
skraanende skoglier. Eldaahøgda i vest 1234 m. Af
arealet opgives 19.81 km.’^ at være aker og eng, 1210.84
km.’^^er skog, 35.09 km.^ er ferskvand; resten er snaufjeld,
udmark og myr. Der opgives at være 15 788 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
der 575 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift)
og skogbrug. Gode sæterbeiter. Flere sagbrug og
høv-lerier, skiferbrud. Adskillige indtægter af sommergjester.
Gode jagttrakter (elg, storfugl). Amtsskole. S. sparebank,
oprettet 1885. Antagen formue 1910 8 693 050 kr.,
indtægt 3 828144 kr. Rørosbanen passerer gjennem
herredet (stationer: Rasten, Koppang, Bjøraaneset, Atna).
[Litt.: Ivar Sæter, «S.» (1908).]
Storelvfossene, vandfald i Namsen, opgives for tiden
(1913) at repræsentere 700 eff. hk.
Store Molla, se M ol la.
Store nordiske krig kaldes Sveriges kamp mod
nabomagterne 1700—21. I tillid til den svenske kong
Karl XlFs ungdom og tiliyneladende letsind havde
Fredrik IV af Danmark, August II af Polen og Sachsen
og Peter den store af Rusland 1699 indgaaet aftaler om
en fælles aktion mod Sverige. Denne indlededes med
et polsk indfald i Livland og med et dansk togt mod
hertug Fredrik IV af Gottorp, Karl XII’s svoger og
forbundsfælle. Karl XII tvang, efter at have gjort
landgang paa Sjælland, Danmark til freden i Travendal 18
weitschweifend, -schweifig
® vidtiøfUg, langtrukken.
weitsichtig ® langsynt;
skarpsynt.
weitspurig ® bredsporet,
weittragend ® vidtrækkende,
weitumfassend ®
omfangsrig, udstrakt.
Weizen ® m, hvede.
Weizengriess ® m, -griitze
f, semouîegryn.
welcher® som, hvilken; hvad
for en; nogen, irgend w. en
eller anden, nogensomhelst.
welcome (e) (byde) velkommen ;
kjærkommen; velkomsthilsen;
venlig modtagelse.
weld @ (bot.) en gulfarvende
plante og dens farvestof.
weld @ sveise; sveisning.
welfare (e) velfærd, lykke,
welk ® vissen, falmet, tør.
welk (ê) dale; falde; (lade)
visne; sammentrække, forkorte;
gjennemvæde, bløde; baske.
welken (g visne, falme, svinde,
well @ I kilde(væld); opkomme;
brønd; hyttefad; pi bade-, kursted;
(vb) (lade) vælde, springe frem.
well © II vel, godt; frisk,
welladay © ak!
wellaffected © velsindet,
hengiven.
well-basket @ dyb torvkurv.
wellbeing © velfærd, -være.
well-boat © fiske(r)kvase.
well-bred © velopdragen ;
dannet.
well-drain © grav, graft, rende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
