Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stord ... - Ordbøgerne: W - weitschweifend ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1195
Welle—welschen
aug. 1700, tilføiede i nov. s. a. en i tal flere gange
overlegen russisk her et afgjørende nederlag ved Narva og
tvang efter et seierrigt felttog gjennem Polen og Sachsen
August II til ved freden i Altranstädt 1706 at afstaa
Polens krone. Karl XII vendte sig nu paany mod
Rusland, men led, efterat hans hær paa sit tog
gjennem rigets indre var svækket af sult og kulde, et
afgjørende nederlag ved Poltava 1709. Karl XII flygtede
til Tyrkiet, men Fredrik IV og August II optog nu
paany kampen imod Sverige. Et dansk indfald i Skåne
sloges tilbage af Magnus Stenbock; heldigere var det
danske angreb paa Sveriges tyske besiddelser, der endte
med Stenbocks overgivelse i Tonningen 1713. Aaret efter
vendte Karl XII efter et eventyrligt ridt gjennem Europa
hjem og reiste paany Sveriges sidste kræfter mod de
forenede fiender, til hvilke nu Preussen og Hannover
havde sluttet sig. I krigens sidste del udførtes der fra
dansk-norsk side glimrende bedrifter tilsjøs (Ivar
Huitfeldt, Kristian Thomesen Sehested, Tordenskjold), og kort
efter at Karl XII var faldt ved Fredriksten, maatte
Sverige indlede fredsunderhandlinger. Med Danmark
sluttedes fred i Frederiksborg 1720, med Rusland i
Nystad 1721. Krigens vigtigste resultater var Sveriges
afstaaelse af Livland, Estland, Ingermanland og Viborg
län til Rusland, af Bremen og Verden til Hannover og
af svensk Pommerns sydligste del til Preussen, dets
opgivelse af toldfriheden i Øresund samt det gottorpske
Slesvigs inddragelse under den danske krone.
Store Slavesjø, se Sla ve sjøen.
Store Sotra, se Sart or ø.
Store Tamsøen, se Ta m s øen.
Storfjeldsæter, høifjeldspensionat i Ringebu herred,
Kristians amt, nær grænsen mod Hedemarkens amt.
Kjørevei fra Atna station i Østerdalen. H. o. h. 879 m.
Storfjorden (eller Søndmørsfjordene) er navnet paa
den brede, dybe fjord, der fra Breisund straks syd for
Aalesund skjærer sig ind mellem Søndmørs alper, først
i østlig senere i sydlig retning. S. udsender mod syd
flere dybt indtrængende arme, vestligst Hjørundfjorden,
med sine grene: Storfjorden og Norangfjorden, østligst
og som en direkte fortsættelse af hovedfjorden
Sunn-elvsfjorden, hvorfra igjen Geirangerfjorden grener sig ud,
og Norddalsfjorden med sin inderste gren Tafjorden.
Ved mundingen er S. 376 m. dyb og 5 km. bred. Den
smalner af indefter. Fjeldene hæver sig, særlig i de
indre fjordarme steilt op til henimod 1600 m.s høide.
I den ytre del, særlig omkring Ørskog, er bredderne
venlige med veldyrkede marker og skog.
Storfoss, hyppig forekommende navn paa vandfald.
Særlig nævnes: 1. S. i Røsaaen (18 m.); opgives for tiden
(1912) at repræsentere 5000 eff. hk., der ved regulering
vil kunne bringes op i 30 000. — 2. S. i Rana (5 m.),
200 eff. hk. – 3. S. i Vefsenelven (5 m.), 75 eff. hk. — 4. S.,
to vandfald i Orkla, henholdsvis 260 og 240 eff. hk. —
5. S. i Nidelven, 1720 eff. hk. — 6. S. i Sanddøla, 165
eff. hk. —- 7. S. el. Forrå foss i Forrå (38 m.), 570 eff. hk.
— 8. S. i Klara (4.6 m.), 510 eff. hk., der ved regulering
antages at ville kunne bringes op i 1335. — 9. S. i
Top-dalselven (18 m.), 290 eff. hk. — m. fl.
Storfyrste, titel for de russiske prinser, siden 1866
dog kun for tsarens nærmeste slegtninge. Siden 1581
Store Slavesjø—Storjohann
1196
er Finland et storfyrstendømme. Tsarens statshandlinger
i fînske sager udøves i egenskab af s. af Finland.
Storgrækenland, i oldtiden navn paa Syd-Italien,
hvor der var en mængde græske kolonier.
Storhamar, norsk Storgaard i Vang herred,
Hedemarkens amt, med en nuværende matrikulskyld af ca.
125 mark. Fra gammel tid var her markedsplads og
bispesæde (se Hamar). Fra 1537 havde som regel
lensherren gaarden i forlening, indtil den i 1660
tilligemed lenet indlemmedes i Akershus amt. Den blev
en tid drevet som kongelig ladegaard, eiedes saa af
Hannibal Sehested, og kom 1675 i privat eie, hvorved
en række gaarde blev frasolgt godset. Blandt dens eiere
kan nævnes generalerne Meyer og Erik Anker. I 1852
kom den i engelsk besiddelse; en af eierne indrettede
kirkeruinerne til svinesti. I 1876 blev den solgt til
kand. O. Sandberg, der frasolgte en række parceller, og
eies siden 1900 af et aktieselskab. Storhamar gaard.
Den gamle storslagne hovedbygning blevnedrevet i
1850-aarene. Til gaardens herligheder hører ogsaa den
saakaldte «hamarskat», der endnu svares af de fleste opr.
selvstændige gaarde i Vang.
Storhertug, titel for fyrster, som i rang staar mellem
konge og hertug, med ret til at kaldes «kgl. høihed».
Storjoen, se Rovmaageslegten.
Storjohann, Johan Cordt Harmens (1832—),
n. prest. Blev først uddannet for handelen, begyndte
saa at studere til prest bl. a. og^aa ved tyske universiteter
og blev cand. theol. 1860.
Var skolebestyrer i
Bergen 1861—63 og reiste i
1863 til Skotland, hvor
han stiftede
sjømands-missionen; i 1864 var
han prest ved den tyske
kirke i Bergen, virkede
dernæst for oprettelsen
af foreninger for
sjø-mandsmissionen herhjemme og overtog selv
stillingen som
sjømands-presti London 1868-—72;
var derpaa 1873—80
sekretær for Kra.
indremission, oprettede 1880
skolen paa Hauges minde
(Griinerløkken), som han
senere bestyrede, blev
1882 prest ved tugthuset
og endelig sogneprest i
Aas (1894—99). S. har foretaget mange og vidtstrakte
reiser i missionsøiemed, bl.a. til Santalistan og Sydamerika.
Specielt har han udfoldet et omfangsrigt apologetisk og
opbyggeligt forfatterskab. Han udgav saaledes bladet
«Søndagslæsning» 1876—80, bøger som «Kong David,
hans liv og hans salmer» (1882, nye udg. 1889 og 1894),
«Nyevangelismen» (1890), «Retfærdiggjorelse og forsoning»
(1892), «Salmernes bog» (1892, ny’udg. 1894) samt en
hel række piecer, oversættelser og artikler navnlig imod
den moderne bibelkritik, som han i enhver form har
bekjæmpet.
iFot. af L. Forbech.)
Johan Cordt Harmens Storjohann,
Welle ® f, bølge, sjø;
hjulaksel, valse; ris-, halmknippe.
Wellenbad ® n, sjøbad.
Weller ®m, klineler; klining;
risved.
wellern ® kline op.
well-favoured (e) vakker (at
se til).
wellhead ® (kildes) udspring,
wellhole @ trapperum, -hus.
Wellingtons (e) pi,
skaftestøvler.
well-mannered @
velopdragen; sleben.
well-minded (e) velsindet,
well-nigh (e) næsten,
well-room (g brøndsal ; øserum
i baad.
well-sinker © brøndgraver,
-bygger.
well-spoken (g velvalgt,
træffende; beleven.
well-spread (e) vel opdækket
(om bord).
well-spring © kilde(væld).
well-staircase © vindeltrappe
(indvendig).
well-timed © betimelig;
tidssvarende.
well-to-do © velhavende,
velholden.
well-water © brøndvand,
well-wisher (e) ven, velynder.
Weis t)m,wels © malle (en fisk),
welsch (D vælsk, romersk,
italiensk, fransk; fremmed. W.er
Hahn kalkunsk hane.
welschen ® vælske; tale
kraakemaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
