Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm ... - Ordbøgerne: W - Werktag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201
Storm—Storm svaleslegten
1202
Werktag—western
Storm, Oscar Wilhelm Eugen (1838—), n.
overlods; fra 1868 konstitueret og fra 1876 fast
lodsoldermand i Horten, hvor han siden 1877 er havnefoged og
siden 1894 mønstringsmand. 1877—98 medlem af Hortens
formandskab og ordfører 1893—98. Har udgivet en
række lærebøger i navigation, hvorhos han, særlig i
1880-aarene, deltog meget i det politiske liv, bl. a. med
en udredning «Om flaget» (1893).
Storm, Vilhelm Ferdinand Johan (1835—),
n. zoolog og botaniker. 1856 konservator ved
Viden-skabsselskabet i Trondhjem, hvor han siden har virket.
S. har foretaget zoologiske og botaniske undersøgelser i
det nordenfjeldske og udgivet flere zoologiske og
botaniske arbeider.
Storm kaldes vinden, naar dens hastighed er større
end 17 m. pr. sekund over landjorden, og større end 20 m.
pr. sekund over havet. I de tempererede og kolde zoner
er s. hyppigst om vinteren, især midtvinters.
Jevndøgns-stormene danner overgangen fra den roligere sommertid
til den stormfulde vintertid. I den hede zone optræder
s. som yderst heftige hvirvelstorme (orkaner) paa den
varmeste tid af aaret.
Storm, det sidste afgjørende moment af angrebet,
hvorved forsvareren kastes ud af sin stilling. Naar
fiendens modstandskraft er brudt ved en kraftig
ildgivning, gaar man frem til «anfald med bajonet>.
Stormagter el. ledende stater var siden
Wienerkongressens tid (1814) England, Frankrige, Preussen (eller
fra 1871 det Tyske rige), Rusland og Østerrige. Ved de
store politiske forandringer i løbet af det 19. aarh. er
begrebet s. udvidet. Efter den amerikanske borgerkrigs
afslutning regnes nemlig ogsaa Nordamerikas forenede
stater, siden 1867 Italien og 1904 Japan som s. Den
saakaldte storpolitik er s.s udenrigspolitik; i denne
spiller navnlig deres indbyrdes forbund (alliancer) og
hemmelige aftaler (ententer) en afgjørende rolle. Hvor et
større antal af dem optræder i fællesskab eller efter aftale,
kaldes det ofte stormagternes «koncert». I 16 aarh. var
Spanien Europas ledende s., i 17 aarh. regnedes Sverige
og Holland i deres tal. [Litt.: R. Kjellén, «Stormakterna»
(4 bd., 2 udg. 1911).]
Stormandsgalskab, storhedsvanvid, se
Sindssygdomme.
Stormarn, Tyskland, landskab i den sydlige del af
Holsten, langs Elben. Jordsmonnet er geest (s. d.).
Hovedstad Wandsbek.
Stormast, se Skib (sp. 791).
Stormdæk, det øverste faste dæk paa skibe af en vis
type (se Dampskib). S. har gjerne aabent rækverk.
Stormester kaldtes i middelalderen den øverste leder
for de geistlige ridderordener (johanniter, tempelherrer
o.a.). Senere blev titelen anvendt ogsaa inden andre ordener,
saaledes er Norges konge s. for St. Olavs-ordenen (s. d.).
Ligeledes er betegnelsen optaget af forskjellige samfund
med ordensmæssig organisation, saaledes af
Frimurerordenen, Goodtemplar-ordenen o. 1.
Stormflod. Stormvinde soper havets vand med sig
og kan derved bringe dette til at naa en høiere
vandstand. Træffer denne lavtliggende kystland, kan havet
komme til at oversvømme det lave land, som en
stormbølge. En saadan kan, naar det samtidig er høivande,
navnlig springflod, naa en høide af 14 m. Lignende
virkninger har en jordskjælvbølge.
Stormfugle (procellariidæ), familie af svømmefugle,
som karakteriseres ved, at næseborene er tubeformede
og aabner sig paa midten af nebbet med et eneste hul,
som ved en skillevæg er delt i to. Nebspidsen er
nedadbøiet, vingerne lange, bagtaaen ikke udviklet. De er
udprægede havfugle og kommer kun til land for at
hække. Flyver udmerket. Hækker i kolonier og lægger
ét eg paa jorden uden underlag. Ungerne mades længe
i redet. Herhen hører ca. 115 arter fordelt paa ca. 20
slegter, hvoraf følgende berører vor fauna :
Albatros-slegten, havhestslegten,
lireslegtenogstorm-svaleslegten (s.d. art.).
Stormhat (hot.), d. s. s. torhjelm (s. d.).
Stormmesan, se Skib.
Stormoen, Harald (1872—), n. skuespiller;
debuterede 1896, kom t897 til Gentralteatret (Fahlstrøms)
og derfra til Nationalteatret ved dettes aabning 1899.
S. vakte allerede paa Centralteatret særlig
opmerksom-hed ved sin sikre, fantasifulde menneskeopfatning, med
levende sans for den
menneskelige komik og
ved sin kraftige
gjennem-førelse af rollerne. Han
spillede her bl. a.
snedker Engstrand i
«Gengangere» og Ressmann i
Gunnar Heibergs
«Baikonen». Ved Nationalteatret
har han den hele tid
været blandt denne scenes
bedste kræfter, altid
skabende noget særpræget,
personlig ud af de
forskjellige skikkelser,
rektor Kroll i
«Rosmers-holm», presten Falk i
«Over Ævne I>, Piene i
«Paul Lange og Tora
Parsberg», Nive i Nils
Kjærs «Regnskabets dag»,
den fortræffelige Seladon
Andrisen i Hans Aanruds «Storken» og «Høit tilhest»
Stormogul, se Mogul.
Stormsvaleslegten (procellaria), siegt af stormfugle
(s. d.). Dragten er sortagtig farvet, ofte med hvid
overgump. De lever af pelagiske havdyr, som de helst gjør
jagt paa i skumringen eller i uveir, idet de følger
bølgernes overflade i en slags svalelignende flugt. De hækker
parvis i kolonier og lægger sit eg i klipperevner eller
jordhuller. Dykker ikke. Herhen ca. 15 arter, i
Atlanterhavet eller Stillehavet, mest paa den nordlige halvkugle.
— Den lille stormsvale (p. pelagica) er sort,
oventil med askeblaa, under med brunlig anstrygning.
Over-og undergumpens sider er hvide. Længde ca. 150 mm.
Den er udbredt over det nordlige Atlanterhav. Paa
Færøerne blev ungerne tidligere i mængde indsamlet af
færingerne, tørret og benyttet som lys. — D e n k 1 ø f
t-stj ertede stormsvale (p. leiicorrhoa) er sort, oventil
stødende i askegraat, under i sortbrunt. De øvre hale-
(Fot.af L. Forbech.)
Harald Stormoen.
Werktag ® ra, hverdag,
werkthätig ® virksom,
praktisk.
Werkzeug ® n, verktøi,
redskab.
Wermut(h) ® m (f) malurt.
Werpanker ® m, varpeanker,
werpen ® varpe.
wert<h) ® værd ; værdig ; kjær ;
æret.
Wert(h) ® m, værd, værdi,
pris.
wert(h)haltig ® værdifuld.
wert(h)los ® værdiløs.
wert(h)schätzen ® skatte,
høiagte; vurdere.
Wert(h)sendung ® f,
værdiforsendelse.
wert(h)voll ® værdifuld.
Werwolf ® m, varulv.
Wesen ® n, væsen; adfærd,
opførsel; uvæsen.
wesenhaft ® eksisterende,
virkelig, værende.
wesenlos ® uvirkelig,
wesentlich ® væsentlig,
virkelig.
weshalb ® hvorfor?
Wesleyan @ wesleyansk,
metodistisk; wesleyaner, metodist.
Wespe ® f, hveps.
West ® m, west, West (e)
vest; ® ogs. vestenvind; @ ogs.
vestlig, vest(er)-; vestover;
vester-paa.
Weste ® f, vest (klædesplag).
Westen ® m, vest
westerly @ vestlig,
western (e) vestlig; (amer.)
bag-, bagre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
