Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm ... - Ordbøgerne: W - Werktag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202
we8terer—Wetterfahne
dækfjære og undergumpens sider er hvide. Længde ca.
200 mm. Den er udbredt over den nordlige halvkugles
have og paatræffes nu og da ved Norges kyst. Ligner
i livsførsel og optræden foregaaende art.
Stormvarsler. De meteorologiske instituter i de
forskjellige lande i alle verdensdele sender s. til sine landes
kyster, naar veirkarterne tyder paa, at en storm nærmer
sig disse. Der opgives, hvilke dele af kysterne, som trues,
og vindens begyndelsesretning. S. bekjendtgjøres efter
telegrafisk bud ved opslag og ved stormsignaler.
Disse bestaar i, at der heises trekanter, firkanter, flag og
kugler; alt efter den formodede retning af stormvinden.
Ved traadløs telegraf kan s. sendes til skibe i sjøen.
Stornëre (ital.), i bogholderiet at rette en feilagtig
post ved ompostering; Storno, rettelse ved ompostering.
Stornoway [stå’ndwij (oldn. Stjarna vagr), Skotland,
hovedbyen og den største by paa Hebriderne, ogsaa
hovedbyen i grevskabet Ross and Cromarty, paa
østkysten af Lewis; 4000 indb. Rummelig havn, med store
kaier og pakboder, tilgjængelig ved alt slags vande for
dampskibe indtil 3000 tons. Midtpunkt for de ytre øers
fiskeridistrikt, i sildesæsonen er befolkningen tredobbelt.
Storpolen, den nordøstlige, flade, i det hele taget meget
frugtbare del af det gamle polske rige, oprindelig
omfattende voivodlandene Posen, Gnesen, Kalisj, Sieradz,
Lencz c og landskabet Wielun, senere ogsaa Kujavien,
Plozk, Masovien, Rava, ja endog hertugdømmet Preussen
med Ermland, Pomerellen og landskabet Kulm.
Storr, se Star.
Storrusland, den russiske stats kjerneland, det af
storrusserne beboede Volga-omraade (gjennemstrømmet
af Volga og Oka), omkring Moskva som det nationale
midtpunkt, indbefatter de nuværende gav. Moskva,
Smolensk, Pskov, Tver, Novgorod, Oionez, Arkangel,
Vologda, Jaroslav, Kostroma, Vladimir, Nisjnij
Novgorod, Tambov, Rjæsan, Tula, Kaluga, Orel, Kursk, Voronesj.
Storsei!, se Skib (sp. 791).
Storsild, se Sild (sp. 697).
Storsjøen, flere steder forekommende navn paa
vande; særlig nævnes: 1. Den 45.5 km.^ store S. i O dale n,
der ligger i en høide af 130 m. og har afløb til
Glommen gjennem Opstadelven. — 2. Den 49.60 km.^ store
langstrake S. i Rendalen, der ligger i en høide af 253 m.,
og gjennem Rena har afløb til Glommen.
Storsjön, Sverige, ind^jø i Jamtland, 292 m. o. h.,
447 km.^ Flere langstrakte viker, flere øer, bl. a. Frösön
med Jämtlands lälljägareregiments vakkert beliggende
ekserserplads. Afløbet er Inddalsälf (s. d.). Nedenfor
Fro ön byen Östersund, hovedstation ved den langs
nord-bredden løbende jernbane («tvärbanan») (Trondhjem—)
Storlien—Ånge.
Storskarven, se Skarveslegten.
Storskifte, se Udskiftning.
Storspoven, se Spoveslegten.
Stortinget. Den norske grundlovs § 49 siger:
«Folket udøver den lovgivende magt ved stortinget, der
bestaar af to afdelinger, et lagting og et odelsting.» De
følgende paragrafer, til og med § 85, indeholder da
nærmere regler om dets organisation og virkemaade, først
og fremst ud fra det synspunkt, at s. er lovgivende
myndighed (se Norge, forfatning, bd. V, sp. 1224—25).
Storm—Storm svaleslegten
1202
westerer (e) vestlænding.
westernmost @ vestligst.
Westindiaman (e)
vestindie-farer.
westing @ (sjøudtr.)
vestgaa-«nde bevægelse, retning ; vestlig
afvlgning.
westlich ® vestlig, w. von
^est for.
westling (e) vestlænding.
westward westwärts (D
mod vest.
westy (e) svimmel,
weswegen (t) hvorfor,
wet (e) vaad; fugtig; regnfuld;
væde; regnveir, nedbør; (vb) bløde,
fugte; vaske (om skib); krympe,
indvie (ved traktement),
wet-dock (el vaad dok.
wether (g gjeldvæ(de:r.
I virkeligheden er s.s stilling i vor forfatning ikke
dermed helt karakteriseret. S. er landets
nationalrepræsentation og tilkommer som saadan en række
myndigheder, som ikke er mindre vigtige end den
lovgivende. Er den mandlige kongestamme uddød, skal
ifølge § 48 ny konge vælges af s. At s. ogsaa tilfulde
forstaar og erkjender denne centrale stilling i landets
hele offentlige liv, viste begivenhederne i 1905 (7
junibeslutningen). Denne erkjendelse er resultatet af en
lang udvikling. I de første aartier efter 1814 var det
foruden den lovgivende især den kontrollerende
myndighed, s. gjorde brug af. En ny tid indledes med den berømte
enstemmige stortingsadresse af 1860 i statholdersagen,
hvor s. kraftig og bestemt hævder nationale synsmaader
overfor kongemagt og Sverige. Debatterne om den
franske handehtraktat af 1865 fastslaar, at internationale
overenskomster skal forelægges s. til vedtagelse, saasandt
lovgivende, beskattende eller bevilgende myndighed ved
dem bindes. Under den store forfatningskamp i 1870—
80-aarene benyttede s. den det i forfatningen tillagte
betydelige finansmagt til at øve mere direkte indflydelse
paa landets styre og hele forvaltning (grl. § 75, a, b, c, d).
Med gjennemførelsen af parlamentarisk styre er der for
saa vidt indtraadt en ændring i s.s stilling, som dets
kontrollerende funktioner igjen er traadt mere i
forgrunden, dog saa, at tyngdepunktet nu ligger i den
politisk-parlamentariske kontrol (interpellation,
mistil-lidsadresse etc.). — De nærmere bestemmelser om s.s
organisation og virkemaade findes, foruden i grundlovens
tredje afsnit, i s.s forretningsorden, som sidste gang
revideredes i 1908. Se ogsaa V a 1 g-, P r o t o k o 1-, F u 1
d-magts-, Budgetkomité etc. — S.s første lokale var
i kirkedepartementets nuværende gaard paa hjørnet af
Toldbodgaden og Dronningens gade. Bygningen hører
til de ældste i Kra. og skriver sig fra 1630-aarene. Den
eiedes 1814 af katedralskolen, og de to institutioner var
sammen om den til 1823, da staten kjøbte bygningen,
og skolen fik lokale i det nuværende hotel Britannias
gaard. Stortingets møder blev holdt i skolens festsal og
lagtingets i dens bibliotek. Lokalet var imidlertid altfor
knapt, og i de sidste 12 aar før den nye stortingsbygning
blev færdig, holdtes møderne ofte i universitetets festsal.
Den gamle stortingssal.
wetness (^ vaadhed; fugtighed,
westnurse (jè) amme.
wett ® kvit. w. machen
gjengjælde, betale.
Wettbewerb (t) m,
konkur-rance.
Wette (Î) f, veddemaal. in,
um die W, om kap.
Wetteifer ® m, kappestrid.
wetteifern ® kappes,
konkurrere.
wetten ® vedde.
Wetter ® n, veir(lig): uveir;
(bergverk) luft. W. machen
opføre en scene.
wetterbraun, -gebräunt ©
veirbidt.
Wetterfahne © f, -haha m,
veirhane; vindfløi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
