Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stortromme ... - Ordbøgerne: W - wetterfest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wharf—wheeze
1207
Straalekrans—Straf
1208
Straalekrans^ se Nimbus.
Straalende materie, se Katodestraale r.
Straalesopsyge, se Aktinomykose.
Straaletryk, se Lys.
Straalevarme, se Straaling og Varme.
Straaling. Den energi, som underholder de fysiske
naturprocesser paa jorden, tilføres jorden fra solen ved
s. (varme-s.) og antages at bestaa i bølgebevægelse (s. d.)
i den saakaldte æter eller lysæter. Bølgerne er
elektromagnetiske (se Elektriske svingninger) med
lysets forplantningshastighed, 300 000 km. pr. sekund.
Det maa ansees som konstateret, at straalerne ikke
taber energi ved at passere gjennem det tomme rum
(den frie æter); men de formaar at sætte materielle
molekyler, som de paatræffer, i svingninger, hvorved de
afgiver energi til disse, d. e. straalerne absorberes.
S.s energi gaar, naar den absorberes, sedvanlig over i
varme. Paa den anden side vil et legeme, som befinder
sig i æteren, afgive energi til denne, idet dets molekyler
under sine svingninger sætter æteren i svingninger, d. e.
legemet afgiver energi ved s. og afkjøles. Saaledes vil
materien ved absorption og ud-s. eller emission
uafladelig udveksle energi med den omgivende æter.
Lovene for denne energiudveksling danner indholdet af
den generelle teori for s., til forskjel fra
ætersvingningernes mekanik, som behandles i Optiken (s. d.). —
Straaler kan adskille sig fra hverandre i kvalitet, d. e.
bølgelængde, og i styrke eller intensitet, d. e. i
svingningernes amplitude. Et rum kan gjennemkrydses af en
uendelighed af straaler af de forskjelligste kvaliteter, uden
at disse vil have nogensomhelst virkning paa hverandre.
Dette gjælder, hvis rummet omgives af vægge, som er
fuldkommen reflekterende. Først naar væggene absorberer eller
rummet indeholder absorberende materielle legemer,
indtræder heri forandring, idet materien paany udstraaler
den absorberede energi og i almindelighed i straaler af
anden kvalitet end i de absorberede. I et lukket rum,
hvis vægge overalt har samme temperatur, vil der
saaledes efterhaanden etableres en vis ligevegt mellem de
forskjellige s.s-kvaliteter, s. faar en bestemt
sammensætning, som alene bestemmes af væggenes temperatur.
Af dette princip og ved hjælp af de alm. mekaniske og
termodynamiske sætninger er en række vigtige love for
s. udledet: 1. Forholdet mellem absorptionsevne og
emissionsevne for s. af en vis kvalitet er ved samme
temperatur den samme for alle legemer, som forvandler
den absorberede energi i sin helhed til varme. Loven
gjælder altsaa ikke f. eks. for fluorescerende legemer
(Stewart og Kirchhoff 1858). Et legeme, som absorberer
alle straalekvaliteter fuldstændig, kaldes fuldkommen sort.
— 2. Energien i s. fra et fuldkommen sort legeme, f. eks.
en aabning i et hult legeme, stiger proportionalt med
fjerde potens af legemets absolute temperatur (Stefan 1879).
— 3. I et absorberende hulrum vil s. i ligevegtstilstanden
antage en bestemt sammensætning, saaledes at energien
fordeles over de forskjellige bølgelængder efter en vis
lov. En saadan energifordelingslov er først angivet af
W. Wien. S. har størst energi ved en vis bølgelængde
og aftager til begge sider. Beliggenheden af
energimaksimum flytter sig med stigende temperatur mere og
mere over mod ultrafiolet (Wiens forskyvningslov). Ved
at bestemme beliggenheden af energimaksimum i s. fra
et sort legeme kan man omvendt slutte sig til legemets
temperatur med stor nøiagtighed, f. eks. solens
temperatur 5500° C. — Planck mener, at de joner eller
elektroner, som ved sine svingninger sætter æteren i
bevægelse, afgiver energien til denne ikke kontinuerlig, men
i udelelige elementærkvanta. Efter denne
«lyskvantum-hypotese optræder s. ogsaa i rummet med atomistisk
struktur i indbyrdes uafhængige, punktförmige kvanta.
Lyset eksisterer herefter ikke som følge af tilstande i
en antagen æter, men som noget selvstændigt
bestaa-ende, ligesom materien ; æteren forsvinder som medium
og reduceres til den rene tomhed. Denne teori nærmer
sig saaledes sterkt til Newtons emissionsteori, som længe
har været helt opgivet af fysikerne (jfr. Lys).
Straamand, en person, der for betaling paatager sig
det juridiske ansvar, f. eks. for et dagblad, tvilsom
byggespekulation el. 1.
Strabismus, se S kjelen.
strabon (ca. 60 f. Kr.—20 e. Kr.), græsk geograf, fra
Pontos, levede fra 29 f. Kr. i Rom efter at have foretaget
lange reiser, der sammen med grundig læsning gav ham
materiale til hans bevarede meget værdifulde paa græsk
skrevne «Geographica».
Stradella, Allessandro (ca. 1645—81), ital.
komponist, betegnes baade af samtid og nutid som et geni, der
med lige stort mesterskab beherskede oratoriet, operaen,
kirke- og kammermusiken, ligesom han var berømt som
sanger og virtuos paa fiolin og harpe. Kirkearierne «Se
i miei sospiri» og «Pietâ signore> er med urette tillagt S.
Stradivari, An ton io (1644—1736), itaL fiolinbygger,
elev af Amati, forarbeidede tildels sammen med to sønner
et stort antal verdensberømte instrumenter, ogsaa celloer,
gamber, gitarer, mandoliner. Af deres ca. 1100 fioliner
findes endnu omkring halvdelen. Den berømte
Keiser-Stradivarius i Haddock collection i England staar i en
pris af 180 000 kr.
Straf er en lidelse, som samfundet paafører den,
der overtræder dets love. I ældre tider saa man i s.
tildels en opreisning for den fornærmede, hvorfor en
delvis sammenblanden af s. og erstatning (s. d.) fandt
sted; men i nutiden skjelner man skarpt mellem disse
begreber, og en lovovertrædelse kan meget ofte medføre
s., uden at den tillige medfører erstatning, og omvendt.
— Straffearterne har i tidens løb vekslet meget.
De nu alm. straffearter er i det væsentlige: dødsstraf
(afskaffet i flere lande, deriblandt hos os udenfor visse
militære sager), frihedsstraf og bøder, hvortil i enkelte
lande kommer legemsstraf (prygl o. 1.). Hos os er ifølge
straffelovens kap. 2 de alm. s.: fængsel, hefte og bøder
samt i særlige tilfælde fradømmelse af offentlig tjeneste.
Til disse s. kan som tillægsstraf komme: fortabelse af
statsborgerlige og andre rettigheder, forvisning fra
bestemte steder, bekjendtgjørelse af dommen samt
inddragning af bestemt gjenstand. — Grundlovens § 96
bestemmer, at ingen kan dømmes uden efter lov eller straffes
uden efter dom. Dette har dog været fortolket saa, at
straffebestemmelser ogsaa kan anvendes analogisk,
ligesom vedtagelse uden dom af s. (i mindre sager) ansees
tilstedelig. (Jfr. forøvrigt Deportation, Dødsstraf,
Forbrydelse, Fængselsvæsen.)
wharf @ (anlægge) brygge (ved) ;
pakhus.
wharfage (g bryggepenge, -leie ;
brygge(plads) = wharfing.
wharf-boat (e) flydebrygge.
wharfinger @ bryggemester.
what (e) hvad ; hvilken,
whatever @ alt hvad (der);
hvilken som helst, hvilken end.
what(-)not @ etagère, nipsbord.
wheat @ hvede,
wheat-ear (g hvedeaks;
sten-dulp, -skvæt.
wheaten @ hvede-, af hvede,
weat-grass @ hundehvede ; en
græsplante i de Forenede stater.
wheedle @ lokke, smigre,
sleske (for).
wheel (e) hjul; (spinde)rok; (til
SÎ0S) rat; pottemagerhjul, -skive;
kjøre; trille; dreie (sig), svinge.
wheel-barrow (e) bjul-,
trillebør.
wheel-carriage (e) hjulredskab,
wheel-drag ©spænder,stopper,
wheeled Ce) med, paa hjul;
hjul-.
wheeler (§ dreier; ruller,
rullende; svinger; stanghest =
wheelhorse.
wheel-house (e) rathus;
hjulkasse.
wheeling (e) vogntransport,
kjørsel; (vogn)røre; rulling, trillen,
omdreining; hjulsport; (mil.) sving-
wheel-rope (g ratline.
wheel-window (e) rosetvindu.
wheel-wright (e) hjulmager,
wheeze (e) hvæse, puste tungt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
