Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stortromme ... - Ordbøgerne: W - wetterfest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1205
Storm—Storm svaleslegten
1202
wetterfest—wahnte
(Fot. af Hilfling-Rasmussen.)
Den nuværende stortingssal.
laar (1913) har regjeringen fremsat forslag om
bevilgning til at flytte den gamle stortingssal ud til
Folkemuseet paa Bygdø, da departementsgaarden nu skal
rives for at give plads for det nye posthus. — Den nye
s.-bygning ligger frit og vakkert til med hovedfaçade ud
mod Stortingsplads. Den er opført i en romansk
stilretning af gul engelsk teglsten med de arkitektoniske
led i huggen granit efter planer af den svenske arkitekt
E. V. Langlet (s. d.)- Arbeidet blev denne overdraget
efter en i 1856 stedfunden offentlig konkurrance, og
opførelsen fandt sted i 1861—66. Bygningen indeholder
den store forsamlingssal samt en mindre sal for lagtinget
foruden de fornødne forsamlingsrum, læseværelser,
komitéværelser, bibliotek o. s. v. Det indre er smukt og
praktisk indredet, men er etterhvert blevet noget trangt,
ligesom ogsaa placementet i den store sal gjentagne
gange er forandret for at skaffe plads til det øgede antal
repræsentanter. Bygningen har ogsaa maattet afgive rum
for Rigsarkivet, som imidlertid nu flytter til eget lokale.
Stortromme, se Tromme.
Stortyskere, betegnelse for et parti, der først
op-traadte paa nationalforsamlingen i Frankfurt 1848, og
hvis program var Tysklands enhed under Østerriges
ledelse, medens det lilletyske parti vilde udelukke denne
stat fra det nye rige under Preussens førerskab.
Story [stå’ri], Joseph (1779—1845), amer. retslærd
og statsmand, professor ved Harvard-universitetet.
Folkeret, statsret samt sjø- og handelsret.
Story [stå’ri], William Whetmore (1819—95),
amer. billedhugger og forfatter. S. har skabt en række
udmerkede idealskikkelser (Kleopatra, Sibylle, Moses,
Nationalmonumentet i Philadelphia), desuden
portrætstatuer af Peabody (London) og Everett (Boston) m. fl.
Har endvidere skrevet digte, noveller og dramaer.
Stosz, Veit (ca, 1440—1533), t. billedhugger og
kobberstikker. S. var fra Nürnberg, men reiste 1477 til
Krakau, hvor han blev i tyve aar. Fra hans ophold her
skriver sig et af hans hovedverker, høialteret i byens
Mariakirke. Ogsaa hans gravmæler hører til de ypperste
arbeider af sengotisk skulptur. 1496 vendte han tilbage
til sin fødeby, og fra de følgende aar stammer en lang
række religiøse fremstillinger, hvoraf flere endnu findes
i byens kirker. [Litt.: B. Daun, «V. S.» i Knackfusz’
« Kûnstlermonographien> ]
Stotinka (flert. stotinki\ se Lev.
Stourbridge [slûabridz], England, by i
Worcestershire ved S tour, jernbane, kanal, 16 km. vest for
Birmingham; 16000 indb. Industri i jern, læder og huder, lim
og ildfast sten. Glasfabrikation, grundet 1556 af ungarske
indvandrere (endnu navnet Hungary Hill).
Stourrust, Rasmus Olsen (1765—91), n.
bygdekunstner, født paa Aukrust i Lom. Lærte
urmager-haandverket paa Toten. S. var tillige udmerket gravør,
og kobbertalskiverne paa hans stueklokker har ofte fint
udførte graveringer af blomster, dyr og landskaber. —
Hans lærling Amund S. optog arbeidet efter ham.
Stout lærredsvævet bomuldstøi, noget finere og tættere
end alm. lærred. Anvendes særlig til undertøi.
Stova (stue), den alm. norske betegnelse for
beboelseshuset paa en bondegaard i modsætning til bur, fjøs,
laave o. 1., bruges ogsaa om forsamlingshus, som f. eks.
ting-s. S. antages opr. at have betegnet det rum, hvor
der var ildsted, senere «ildhuset», badstuen, for tilslut
at overføres paa det opildede beboelsesrum.
Stovreims-ætten, norsk lendemandsæt, hvis
hovedsæde var gaarden Sto vrei m (el. Stodreim), nuStaareim
i Nordfjord. Ættens stamfader, Arne paa Stovreim, var
selv mægtig lendemand og blev gift med Harald Gilles
enke og kong Inges moder, dronning Ingerid; han
kaldtes derfor kongsmaag. Af deres tre sønner, Inge,
Nikolas og Philip af Herdia, kom de to sidste, særlig
Nikolas, den kjendte baglerbisp, til at spille en betydelig
politisk rolle. Datteren Margrethe blev i sit egteskab
med Simon Kaaressøn moder til Philippus, baglernes
konge (d. 1217). Fra hendes yngre søn, hr. Andres,
stammer den yngste linje af S.; hans søn Gregorius
blev gift med kong Haakon Haakonssøns datter Cecilia.
Deres sønnedattersøn var hr. Erling Vidkunssøn, Norges
drotsete 1323—32.
Stowe [stö], Harriet Elisabeth Beecher, se
Beecher-Stov^^e.
Straafletning udføres hovedsagelig i Italien, hvor
man anvender en sommerhvedeart, marzolano, medens
man i Schweiz anvender mest straa af rug. Desuden
benyttes ogsaa straa af byg, havre og ris. Straaene deles
op i længder efter knuderne. Et straa giver tre stykker
med ca. 20 cm.s længde. De bleges med svovl og flettes
til tresser, enten ved alm. fletning el. mønsterfletning,
I Tresserne flettes ofte af 11—13 straa i en længde al over
50 m. De anvendes hovedsagelig til straahatte, som syes
sammen af s.
Straakjøl, det ydre belæg paa træskibes kjøl.
Straale, se S tr aal in g.
Straale, se Hov.
Straalebrydning, se Brydning, lysets, og
Refraktion.
Straaledyr (radiata). Under denne betegnelse bley
i ældre zoologiske systemer radiærsymmetriske dyr
sammenfattet til en fælles stamme eller række.
Betegnelsen har efterhaanden tabt enhver systematisk
betydning og kan nu betragtes som fuldstændig forladt.
wetterfest ® hærdet mod
veirliget.
Wettergewölk (t) n,
uveirs-skyer.
Wetterglas ® n, barometer.
Wetterkunde ® f, meteorologi.
Wetterleuchten (t) n,
kornmod.
wettern ® tordne og lyne (ogs.
flg.); storme og regne.
Wetterschacht ® m,
ventila-tionsscbakt.
Wetterschein (t) m, kornmod.
Wetterstrahl ® m, lynstraale.
Wetterwechsel ® m,
veir-forandring. omslag.
wetterwendisch ©
ubestandig. vægelsindet.
Wetterwolke ® f, tordensky,
wettfahren ® kjøre om kap.
wetting ©væden; envaad trøie.
Wettkämpfern, veddekamp,
kappestrid,
wettkämpfen ® kappes.
Wettlaufen, -rennen (t) løbe
om kap.
Wettstreit (g m, kappestrid.
Wettstreiten ® kappes,
wetzen ® skjærpe, hvæsse;
slibe, bryne.
Wetzstein (t) m, brynesten.
way @ vog, en vegtenhed.
whale @ (fange) hval.
whale-fishery, whaling ®
hvalfangst.
whaleman, whaler ®
hvalfanger, fangstmand.
whale-oil @ hvaltran.
whaleshot @ spermacet,
whame (§) bremse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
