Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strafanstalter ... - Ordbøgerne: W - wheezing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
whet-stone—whinny
1211
Straits Settlements—Stranden
1212
Straits Settlements [stréts-sétlmdiits] (d. e. kolonierne
ved stræderne), engelsk koloni i Bagindien (Malakka),
be-staar af flere adskilte dele, Singapore ved sydsiden af
Malakka, Malakka paa vestkysten af halvøen og Penang
paa vestkysten længere nord; Penang bestaar igjen af
flere dele, Piilo Penang, prov. Wellesley og the Dindings.
Dertil kommer saa Cocosøerne (syd for Sumatra) og
Christmasøen (syd for Java), som hører til samme
administration. Samlet fladeindhold er omtr. 4140 km.^,
indbyggertallet 714069 (1911). S. S. er en kronkoloni, som
styres af en guvernør med et udførende (executive) raad
ved siden af sig; der er ogsaa et lovgivende raad.
Guvernøren er tillige overkommissionær (high
commissioner) for Malaistaterne og britisk Borneo.
Stralsund, Tyskland, by i den preus. prov. Pommern,
ved sundet (Bodden) indenfor Rügen; 34000 indb., hvoraf
mindst fjerdedelen i forstæderne. Dampfærge over sundet
til Rügen (Sassnitz—Trälleborg-ruten). Det eg. S. ligger
paa en liden trekantet ø, kun forbundet med fastlandet
ved store dæmninger og broer fra hjørnerne, har derfor
været et fortrinligt forsvarspunkt, var ogsaa helt til 1873
(voldenes nedlægning) en fæstning af første rang. Nu
er forsvarsstillingen indskrænket til øen Dänholm (ældre
navn Strehla) i sundet. Bygningsstilen giver S. et
interessant gammelmodig præg. Forskjelligartet industri,
maskinbyggeri, tilvirkning af spillekort o. a. Norsk
vicekonsulat. Ankom 1910 732 skibe, 188 000 tons,
deraf 13 norske (7 fra Norge, afgik 17 til norske havne).
Indførsel af kul, petroleum, korn, brosten, trælast, fisk,
is. S. er anlagt 1234. En af de fem vendiske byer,
som 1284—85 tiltvang sig handelstraktaten med kong
Erik af Norge. I 14 aarh. Hansaforbundets anden by
(næst Lübeck). Protestantisk sindet sluttede S. sig til
Sverige i trediveaarskrigen og tilbageslog Wallenstein
(beleiring 1628). Efter freden svensk indtil 1815.
Stramei, d. s. s. kanevas (s. d.).
Strand, i geografisk-roorfologisk betydning den
randzone af landet, som ved høivande er sjøbund og ved
lavvande land. Dette omraades areal er (gjennemsnitlig
bredde sat til 0.8 km.) beregnet at udgjøre 1.6 mill,
km.^ Betegnelsen s. bruges kun, hvor kysten danner en
flade, i regelen dog kun om en bredere sanddækket flade.
Strand, herred i Stavanger amt, n.ø. far Stavanger,
195.58 km.^ med 2 243 indb. (1910); 12.72 pr. km.^
Herredet, som svarer til S. prestegjeld og sogn^ ligger øst
for Hillefjorden, en arm af Boknfjorden. For det meste
steile, sparsomt skogklædte fjeldskraaninger mod kysten.
Tætbebyggelse i de dyrkede bakkepartier ved Jørpeland,
Tau og Fiskaa. Fjeldene naar høider paa over 600 m.
(Ørneknuden i nord 624 m.). Af arealtt opgives 11.36
km.^ at være aker og eng, 31.01 km.^ skog, 13 51 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. Der opgives at
være 5 679 maal udyrket til dyrkning skikket jord ;
1901—07 nyopdyrkedes 840 maal. Adskillig frugtavl;
4181 frugttrær. De vigtigste næringsveie er jordbruk,
fabrikdritt og fiskeri. Blandt fabriker nævnes Tau brug
(bryggeri og mølle), Ryfylke elektriske kraftanlæg i
Jørpe-landsvaagen, flere sag- og møllebrug, ro et al varefabrik.
Udbyttet af fi>kerierne opgives for 1910 til 32 240 kr.;
heraf falder 20 000 kr. paa brislingfisket. S. sparebank,
oprettet 1892. Antagen formue 1910 2007 700 kr., ind-
tægt 298675 kr. S. staar i livlig dampskibsforbindelse
med Stavanger.
Strandarve (halianthus peploides), en til
nellik-familien hørende, glinsende glat og kjødfuld plante med
tykke, læderagtige, korsvis stillede blade, som kan sidde
saa tæt, at grenene ser firkantede ud. Blomsterne er
uanselige, grønhvide. Strandplante, hvis grene breder
sig paa sandbunden. I Norge alm.
Strandberg, Carl Vilhelm August (1817—77).
SV. digter («Talis qualis») og journalist; var i sin
studentertid ivrig skandinav; fra 1865 udgiver af
«Post-och inrikes-tidningar»; 1862 medlem af akademiet. Hans
første samling digte, «Såoger i pansor> (1845),
indeholder bl. a. «Ur svenska hjärtans djup en gång». Hans
senere digtning er mere afdæmpet og inderlig. Med
sin sikre formsans staar S. som en af efterromantikens
ypperste digtere. Hans «Samlade vitterhetsarbeten» (5 bd.)
udkom 1878.
Strandebarm, herred i Søndre Bergenhus amt, paa
nordsiden af Hardangerfjorden, 108.87 km.^ med 1617
indb. (1910); 15.48 pr. km.^ Herredet, som svarer til S.
sogn af S. prestegjeld, bestaar af det frodige, veldyrkede
parti omkring den brede Strandebarmsbugt og de
nordenforliggende fjeldtrakter i grænsen mod Vikør.
Tveitekvitingen er 1 276 m. Af arealet opgives 7.73 km.’^
at være aker og eng, 26.77 km.^ er skog, 1.01 km.’^ er
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. Der opgives at
være 1058 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 269 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift). Udmerkede havnegange. To
meierier, et farveri, mange baadbyggerier. Ved S.
kirkested yndet sommeropholdssted. S. sparebank, oprettet
1853. Antagen formue 1910 1350 800 kr., indtægt 213 660
kr. S. staar i livlig damskibsforbindelse med Bergen.
Strandefjord, 4.29 km.’^ stort, smalt og langstrakt
vand med længdeudstrækning sv.-nø., Aal herred,
Hallingdal. S., der ligger i en høide af 440 m., modtager
tilløb fra Holsvasdraget og Usta og har gjennem
Halling-dalselven afløb til Krøderen. Langs sydbredden gaar
Bergensbanen i sterk stigning.
Stranden, herred i Romsdals amt, s.ø. for Aalesund^
267.67 km.2 med 1 494 indb. (1910); 5.70 pr. km.^
Herredet, som svarer til S. sogn af S. prestegjeld ligger paa
vestsiden af Sunnelvsfjorden og paa begge sider af den
indre del af Storfjorden (Søndmørsfjorden). I den
sydlige del af herredet styrter fjeldene sig steilt i havet
(Blaahorn 1550 m.). Omkring S. kirkested adskillig
bebyggelse i bakket lænde; herfra skjærer en række
fjelddale sig i forskjellige retninger ind i de vældige
sønd-mørske fjeldpartier. Særlig nævnes den mod syd gaaende
Stranddal, hvorigjennem hovedvei. Skruen (Skruven)
i grænsen mod HjørundQord er 1610 m. Af arealet
opgives 7.22 km.^ at være aker og eng, 20.36 km.^ skog,^
1.39 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld, udmark og,
myr. Der opgives at være 2 308 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 357 maal.
Vigtigste næringsvei er fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter.
Fem meierier, en trævarefabrik. Adskillig frugtavl (4012
frugttrær). S. sparebank, oprettet 1849. Antagen
formue 1910 1494 700 kr., indtægt 231530 kr.
Dampskibsforbindelse med Aalesund.
whet-stone © brynesten.
whey ® myse, valle, sour w.
syre.
whey @ adj bleg, tynd.
wheyish (e) myse-, valleagtig.
which @ hvilken; hvem; som,
which(so)ever (ej hvilken (end,
som helst!.
whiddle (e) snakke vidt og
bredt (men ikke komme til sagen).
whiif @ vift(e), pust(e), drag;
blæse; dampe; pilke.
whiffle © svinge (ustadig hid
og did> ; søge udflugter.
whiffler © uselvstændig
person; vringler.
whig © syre; whig, (politisk)
venstre.
whiggism @ whigprlnciper.
while © tid, stund; (konj.)
me(de)ns ; paa samme tid som,
ligesom.
whilst @ se while,
whim @ lune; indfald;
helseverk (i gruber) = whimgin.
whimbrel ® smaaspove.
whimmy (e) fuld af indfald;
underlig, rar, snurrig.
whimper @ sutre; syte; pibe,
om hund.
whimsey © grille,
whimsical © fuld af luner,
indfald; underlig, rar.
whim-wham © usans,
nonsens, væv, visvas.
whin chat ,e buskskvæt(te) (fugl),
whine © pibe; syte, sutre;
præbetone; klynk.
whinny © knegge;
(-smaa)-humre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
