Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandfladen ... - Ordbøgerne: W - whin(n)ock ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1213
Strandfladen—Strandvik
1214
whin(n)ock—whirlabout
Strandfladen er en af Reusch indført benævnelse j
paa den brem af lavtliggende land, som man jBnder i
langs Norges kyst omkring øer og langs fastlandets |
kyster fra Lindesnes til Varan ger fjorden. Dens høide
gaar op til ca. 100 m. o. h. Fladen er at opfatte som
en abrasionsflade (se Abrasion), og den antages at
stamme fra tiden umiddelbart før istiden eller fra en
interglacial tid. Lignende s. findes i flere andre lande.
Strandfoss, vandfald i Glommen, straks nord for
Elverum (7 m.) ; opgives for tiden (1913) at repræsentere
2800 eff. hk.
Strandhug, vikingernes plyndringer af
kyststrækninger.
Stranding. Et skib ansees som «strandet», naar det
paa grund af voldsomme storme paa sjøen, forsømmelse
o. s. V. er drevet eller blevet styret ind paa en banke
eller sjøkyst etc., hvorved det er bragt i en farlig stilling.
Strandkaal (crambe maritima), en korsblomstret grov,
kjødfuld plante af et kaallignende udseende, med store
blade, som er bugtet-lappede og blaagrønne af farve.
Hvide blomster. Toleddet skulpe, det nedre led
stilk-lignende, det øvre næsten kuglerundt. Strandplante, i
Norge kun sjelden, f. eks. ved Hvaløerne. I sydligere
lande, hvor planten er almindeligere, plantes den ind i
drivhuse eller drivbænke, og i vinterens løb udsender
den da fra sin rodstok blegede skud, som spises.
Strandkjæks (haloscias scoticum), en skjermblomstret
temmelig lav strandplante med dobbelt trekoblede tykke
og glinsende blade og hvide blomsterskjerme med baade
stor- og smaasvøb. Alm. langs Norges kyst.
Strandkryb (glaux maritima), en liden nedliggende
strandplante af aurikelfamilien, med smaa kjødfulde og
glinsende modsatte blade og vakre lyserøde blomster i
bladhjørnerne. Alm. langs hele Norges kyst.
Strandlinje. Skjæringslinjen mellem land og
stille-staaende vand, havet eller indsjøer, er altid underkastet
mindre forandringer paa grund af ebbe og flod, bølger
og andre
aarsa-ger. En tænkt
midlere linje
mellem ydergrænserne for
skjæringslinjen kalder man
s. Dette ord er
dog i geologien
ogsaa brugt i en
anden betydning:
om de særlig fra
det nordl. Norge
kjendte, af havet udgravede afsatser i fast fjeld. De
stammer fra tiden umiddelbart efter den sidste istid, da landet
laa dybere end nu. Paa afstand viser de sig som
tilsyneladende horisontale linjer i fjeldsiden, men i
virkeligheden helder de svagt fra det indre af landet ud mod
kysten paa grund af landets skraa hævning (se
Niveauforandringer). De findes oftest i sunde og fjorde.
Et koldt klima med sterk frostsprængning af is i sjøen
synes at begunstige deres dannelse. I det nordlige Norge
optræder oftest to s., den ene over den anden. Den
øverste har været antaget at repræsentere havets høieste
stand efter istiden, men dette medfører neppe rigtighed.
Strandlinje.
Strandlinjeforskyvning, se Niveauforandringer.
strandlo, se Brokfugl s legten.
Strand tøk (urginea maritima), en løkvekst med stor
løk og opret stængel med blaa blomster. De tørrede
løkskjæl udtrækkes med eddike og bruges i medicinen
som vanddrivende middel. S. vokser vildt ved
Middelhavets kyster.
Strandnellik, se Plumbaginaceæ.
Strandreddik (cakile maritima), korsblomstret
temmelig liden, glat, kjødfuld og blaagrøn strandplante med
fjær fligede eller mindre indskaarne blade og lyserøde
blomster. Toleddet skulpe, hvis øvre led er længst og
fladtrykt firkantet. Alm. langs Norges kyst.
Strandret. Stranden mod sjøen er i det hele
eiendomsretten undergivet paa samme maade som en
eiendoms øvrige dele, idet eiendomsretten antages at strække
sig til marbakken (molbakken). Imidlertid er d^r visse
undtagelser, hvoraf navnlig kan merkes, at det af hensyn
til fiskerierne i ikke liden udstrækning er tilladt (ofte
mod landslod, s. d.) fiskerne at ilanddrage sin fangst
paa fremmed eiendom, ligesom de tildels kan fordre
tilhold i land. Ligesaa ansees i enkelte egne
sedvane-mæssig enhver berettiget til visse benyttelser af
fremmed strand, saasom tangskjæring, østersfiskeri o. s. v.
Strandrug, se Marehalm.
Strandryle, se Brokfuglslegten.
Strandrør (phalaris arundinacea), 1—2 m. høit, stivt
og glat græs med en lang, ensidig top af tætsiddende
smaaaks. Bladene er indtil IV2 cm. brede og ru. Vokser
paa fugtige steder og paa strandkanter og er alm. over
hele Norge. En varietet, baandgræs, dyrkes som
prydplante.
Strandsnegle (litorinider), familie af forgjellesnegle,
særlig udbredt ved havkysterne; tykke skaller. Alm. ved
vore kyster er litorina litorea.
Strandsnipe, se Sneppeslegten.
Strandsted, husansamling ved en havn, et fiskevær
eller en badestrand. Henhører administrativt under det
herred, hvori det er beliggende.
Strandsvale, ogsaa kaldt jordsvale el. sandsvale
(clivicola riparia), liden svale, oventil graabrun, under
hvidlig med bredt graat baand over brystet. S. bygger
sine reder i selvgravede, optil 1 m. dybe huller i steilt
alïdldende elvebredder, sandtag, skrenter o. 1. steder.
Den har en meget vid udbredelse, idet den forekommer
paa hele den nordlige halvkugle. I Norge er den meget
almindelig undtagen i de aller nordligste dele.
Strandterrasse, se Terrasse.
Strandtistel (eryngium maritimum), skjermblomstret
plante af et tisteliignende udseende. De glatte og stive,
blaagrønne blade har sterke nerver, der løber ud i stive
torne i bladranden. Blomsterne er blaa og samlet i
runde hoveder i toppen af stængel og grene. Vokser
paa sandige strandkanter, i Norge kun langs den
syd-ligste kyst og sjelden.
Strandvasker, lig, der er skyllet op paa stranden.
Strandvibe, se Smaasnepper.
Strandvik, herred i Søndre Bergenshus amt, s.ø.
for Bergen, 160.81 km.^ med 1925 indb. (1910). Herredet,
som svarer til S. sogn af Fuse prestegjeld, ligger n.ø.
for Bjørnefjorden. Kysten er indskaaret af flere dybe
whin(n)ock @ bôg-gris
(sidstfødte ßris i et kuld).
whip (e^ pisk(e) ; terske ; traakle ;
(om)vikle, overspinde; surre;
(tilsjøs) takle; heise op; gribe, snappe;
slænge, stikke; fare, skvætte; (sb)
ogs, svepe; kusk; arm paa
vindmølle; (tilsjøs» vippe, jolle; vimpel,
whip-cord (e) piskesnor.
whip-graft @ kopulering.
whip-hand (ê) høire haand.
whip-lash (g piskesnert,
whipper (g pisker; profos,
bøddel; kuhjauer.
whipper-in @ indpisker,
whipper-snapper (i) liden
spræt, mandsling,
whipping (e) pisk(ning) ; ris;
kagstrygning; takling paa ende.
whipping-post (e} kag.
whip(ping)-top @ top, tril.
whippletree le) homniel.
whippowil, whip-poor-will
@ en amerikansk natteravn.
whipround (e)
sammenskydning, subskription.
whipsaw (e) langsag.
whip-snake (g piskeslange.
whip-staff (g) (lang) rorpinde
paa baad.
whip-stitch @ skrædder (i
ringeagt); makverk.
whip-stock ie) piskeskaft; pisk^
svepe.
whir @ virre, s(n)urre (rundt);
surl ren).
whirl @ hvirvlefn); 8vinge(s);
gyve (støv); hastigt omløb;
(reb-slagerlhvirvel.
whirlabout, whirligig @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
