Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandfladen ... - Ordbøgerne: W - whin(n)ock ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
whirl-bat-white
fjorde (Sævareidfjorden, Lygrefjorden m. fl.). Terrænet er
sterkt kuperet. Mange vande. Høideangivelser mangler.
Langs Fuse-halvøens sydspids og indover mod S.
kirkested samt ved Revnestranden veldyrkede gaarde i bakket
lænde. Ved bunden af Sævareidfjorden større
fabrikanlæg med omliggende tæt bebyggelse. Forøvrigt er
be-b3^ggelsen spredt langs kysten. Af arealet opgives 8.60
km. ^ at være aker og eng, 91.54 km. ^ skog, 4.55 km. ’^
ferskvand; resten er snaufjeld, udmark og myr. Der
opgives at være 358 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 64 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri. Tre meierier.
Adskillig fabrikdrift (Sævareid papfabrik, teglveik, flere
sag- og møllebrug). Udbyttet af fiskerierne opgives for
1910 til 85 250 kr., deraf falder 80 000 paa brislingfisket.
S.sparebank, oprettet 1853. Antagen formue 1910 1 350 300
kr., indtægt 213 660 kr. Dampskibsforbindelse med Bergen.
Strandvolde er volde af grus og sand, som bølgerne
kaster op paa stranden af havet eller indsjøer. Paa en
strand med ikke for sterk skraaning slynges materialet
opover mod land. Naar vandet rinder tilbage, suges
materialet atter nedad mod sjøen. Men da den første
bevægelse er sterkere end den sidste, følger ikke alle
stene og alt grus med tilbage, men hobes op til en
vold ved eller noget over havbrynet. Disse s. kan
ofte paa grund af strømme og ved at bølgerne træffer
kysten under en skjæv vinkel, forlænge sig udenfor
kystlinjen og afsperre bugter, hvorved der dannes
laguner. I Norge træffer man ofte s. høit over det
nuværende havniveau, som vidner om tidligere høiere
hav-stand (se Niveauforandringer).
Strang [stræng], William (1859—), eng. maler og
raderer. S., der siden 1875 opholder sig i London, er
en af nutidens mest fremragende raderere med rig
fantasi og glimrende teknik. Hans arbeider er dels af
religiøst indhold, dels folkelivsbilleder, portræter,
landskaber o. s. v. Flere er sammenhængende cykluser til
egne digtninge som «Death and the ploughman’s wife»,
«The earth fiend», «Rhyme of the ancient mariner».
Desuden tegninger, træsnit, oljemalerier (portræter).
Strange [strëndz], Sir Robert (1721—92), eng.
kobberstikker, f. paa Orknøerne. Uddannede sig i
Edinburgh og Paris, kom 1751 til London, men slog ikke
igjennem og reiste 1759 til Italien. Først i en senere
alder blev han mødt med anerkjendelse i England. Af
S.s udmerkede arbeider kan nævnes en række
fortræffelige stik efter italienske mestere og van Dyck. Adlet 1787.
Strangulere (lat.), kvæle ved hjælp af strikke.
Strangurî bestaar deri, at man kun kan tømme
urinen under smerter og i smaa portioner ad gangen.
Skyldes sygdomme i urinveiene.
Stranraer [strœnrâd], Skotland, by i Wigtov^nshire,
inderst ved Loch Ryan (fra Nordkanalen indenfor
Gallowayhalvøen); 6000 indb. Tilvirkning af
meierired-skaber; handel med landbrugs- og meierivarer.
Strasburg, Preusen. 1. S. in We s t-P reus s en, by
ved Drewenz, nær Polens grænse, jernbane; 7400 indb.
Maskinfabrik. — 2. S. inderUkermark, by i det
nordligste hjørne af Brandenburg, ved jernbanen
Stettin—Neu Strelitz; 6800 indb. Sukker-, maskin- og
ovn-fabriker, garverier.
Strandvolde—Strategiske jernbaner
1216
Strasburger, Eduard (1844—), t. botaniker, f. i
Warschau, 1869 professor i Jena, 1881 i Bonn. S. har
skrevet flere vigtige arbeider om celledeling og
befrugtning hos planterne.
Strass, se Glas.
Strassburg (S. im Elsass), Tyskland, hovedstad i
rigslandet Elsass-Lothringen, ved 111, Rhin-Marnekanalen
og 6 jernbanelinjer; 180 000 indb. (1911), over 80 000
evangeliske, over 5000 jøder. Den gamle bydel er trang
(Broglie, Meisengasse, Gewerbslauben, Münsterplatz), den
nye b}’ elegant (Kaiserplatz, Universitätsplatz, Kaiser
Wilhelm-Strasse, Rupprechtsauer Allee, Orangerie o.s.v.).
Blandt de katolske i^irker er den berømte Münster (142
m. høi, senromansk og gotisk, grundlagt 1015,
færdigbygget 1277—1439). leiserslot, nuseum, universitet
(fra 1872, henimod 2C00 studere ide), observator ium.
Sæde for statholderen m. m. Br^ crrcri- r, garverier,
farverier, møller, maskin- og orj;?lUDriker, tapet- og
papirfabriker, der tilvirkes konserver, chokolade,
gaase-leverposteier. I 18 aarh. bestod her Hannungs
fajancefabrik. 1907 ankom 3323 skibe pa;i 900856 tons.
Handelen omfatter foruden byens egne frembringelser
stenkul, kolonialvarer m. m. S. er fæstning af første rang.
Fæstningsverkerne, som blev pacbcgyndt af Vauban
1682, er efter 1870 betydelig udvidiît, saa at de nu
omfatter 14 forter indtil en afstand af 8 km. udenfor byen.
Ved hjælp af kanalerne kan en del af omegnen sættes
under vand. Fra Augustus’ tid (deigang Argentoratum)
sædet for en romersk legion; blev meget tidlig bispesæde.
1681 af Ludvig XIV indlemmet Frankrige, 13 aug.
til 28 sep. 1870 beleiret af tyskerne.
Strateg (græ.), hærfører.
Strategi, feltherrekunst, omhandler de principer, som
er ledende ved opgjør af planer, beregninger og tildels
forberedelser for fordeling og ledelse af de store
troppemasser inden en hel krigsskueplads, medens taktik er
læren om stridskræfternes anvendelse paa slagfeltet.
Disse to grene af krigskunsten er dog ikke skarpt
afgrænset fra hinanden. Ofte vil de strategiske
dispositioner direkte og uden merkbar overgang fortsætte sig
i taktiske. Sjelden vil dog feilgreb i de strategiske
kombinationer kunne afhjælpes ved dygtig taktik. —
Den strategiske begavelse kommer fornemmelig til sin
ret ved et felttogs indledelse. Efter egne troppers
for-lægningssteder, efter forbindelseslinjerne herfra frem
mod grænse eller kyst og efter oplysninger, beregninger
og formodninger om fienden fastsættes
opmarsch-omraadet for den opererende armé, hvilket gjerne
for en del falder sammen med dennes
operations-basis. Under strategisk offensiv vælges i forbindelse
dermed operation si inj erne fra basis frem mod
det valgte operationsobjekt saaledes, at man kan
samle (koncentrere) sine kræfter før fienden og derved
være overlegen paa de afgjørende punkter. Under
strategisk defensiv maa man af samme hensyn undgaa
at sprede sine tropper paa alle tilgange over grænsen
eller alle tænkelige landgangspunkter ; kræfterne holdes
samlet ved centrale kommunikationsknudepunkter for,
saavidt muligt pr. jernbane, at dirigeres derhen, hvor
hovedangrebet kommer. [Litt.: G. Schnitler, «S.» (1911).]
Strategiske jernbaner, særlig bygget af krigshensyn.
snurre; karussel; hvirvler (insekt).
whirl-bat © cestus,
kamphanske,
whirl-bone @ knæskjæl.
whirlpool ©strømhvirvel,
malstrøm.
whirlwind © hvirvelvind,
whisk © strøg, visk(en), feie(n) ;
visp(e), ris(e); krøs, slags
bødkerhøvl; (vb) viske; slænge; svinge.
whisker © visk(er); visp, ris;
pi, klndskjeg
whisket © kurv; boks.
whisk(e)y © whisky; slags let
kjøretøi (ogs. spidsslæde).
whiskified © drukken,
stinkende af whisky.
whisper © hvlske(n). w.ed
(gramm.) stemmeløs.
whisperer © hvisker; stor
plattenslager.
whispering-gallery
©ellipse-formet galleri.
whispering-tube © hviskerør,
(fast) talerør,
whist © whi8t(spil).
whistle © plystre(n); pibe(n),
8us(e), hvine.
whistler @ plystrer; pibe; en
art murmeldyr.
whistling-shop © gaukeri,
smugkro.
whistling-swan (e) sangsvane
whit @ (ringeste) gran, det
ringeste.
white ® hvid; hvidt(e);
hvidhed ; det hvide i øiet ; blink (i skive)
pl, blegede bomulds-, linvarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
