Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strøm ... - Ordbøgerne: W - Wildling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1235
williwaw—Wimpel
Strømand el. laksand, benævnelse for den store
fiskand (mergus merganser), se Fiskandfamilien.
Strømbegrænser (elektr.) er et apparat, som
automatisk fremkalder hurtig paa hinanden følgende brud
af strømmen og deraf følgende blink i lyset, naar der i
en installation tændes flere lamper end tilladeligt.
Strömberg, Johan Peter (1772—1834), sv.
skuespiller. 1805 kom S. til Kra., hvor han nedsatte sig
som danselærer og en tid virkede som instruktør for
det Borgerlige dramatiske selskab. Allerede 1810 fik
han privilegium til at opføre et teater i Kra., men først
1827 lykkedes det ham at faa opført bygningen (paa det
nuværende «Maltheby>-s tomt) og aabnet teatret, det
første offentlige i Kra. Næste aar maatte S. af
økonomiske grunde opgive teatret. Bygningen brændte 1835.
Strømbryder (elektr.) anvendes til at slutte og bryde
elektriske strømkredse. Alt efter den elektriske energi,
som s. skal være istand til at bryde, er konstruktionen
yderst forskjellig; til tænding og slukning af glødelamper
anvendes de saakaldte installationsbrydere, hvoraf der
almindeligst anvendes to forskjellige typer: Dreiebryderen
(fig. 1) og tumblerbryderen (fig. 2); de bestaar begge af
en sokkel af porcellæn eller andet isolerende materiale,
paa hvilken selve brydermekanismen er fæstet, og denne
er overdækket af et laag af metal eller
isolationsmateriale; de to s. adskiller sig væsentligst ved den
maade, hvorpaa de bevæges, idet den ene betjenes ved
en simpel dreining, den anden ved at bevæge en
vegt-stang (tumbler) op og ned. Det forlanges her i landet,
at alle installationsbrydere skal være moment s., d. e.
brydningen af strømmen skal ske med meget stor
hastighed og uafhængig af den hastighed, hvormed
haandtaget bevæges. — Til at bryde større strømstyrker
ved lave spændinger (indtil ca. 500 volt) anvendes mest
den saakaldte knivbryder (fig. 3); her dannes kontakten
ved, at et eller flere knivformede metalstykker hvert
lægges ned mellem to
stykker fjærende
metalblik. Disse s.
udføres oftest ogsaa som
moment-s., forat den
ved brydningen
op-staaede gnist eller
lysbue hurtigere skal
slukkes. — Ved høie
spændinger over 500
volt anvendes nu
næsten udelukkende
olje-brydere, hvor selve
brydningen sker i en
beholder, som er fyldt
med olje ; herved
af-sperres fuldstændig
for tilgang af luften,
saaledes at der ingen
forbrænding kan ske
af kontaktfladerne,
samtidig med, at
lys-buedannelsen bliver
overordentlig ringe.
Saadanne oljebrydere
Strømand—Strømflasker
1236
i till
er ved rigtig l^onstrulition istand til at bryde enorme
energimængder, 20 000 kilowatt og derover, selv ved de
høieste spændinger (60 000—80 000 volt); paa de store
vekselstrømscentraler anvendes nutildags udelukkende
oljebrydere, som er indrettet saaledes, at strømmen
brydes automatisk, hvis den bliver for stor (kortslutning),
og man undgaar
herved de ved
de høie
spændinger saa farlige
smeltesikringer
(se Elektriske
sikringer). Fig
4 viser en
saadan
automatisk olj [-ebr}’-der-] {+ebr}’-
der+} til 15 000 volt
og 200 ampère,
hvor
oljebehol-deren er sænket,
saaledes at
mekanismen kommer
tilsyne. — De
automatiske s. er
indrettet til
automatisk at bryde
strømmen, enten
naar den bliver
sterkere end
tilladeligt, eller naar
den nærmer sig
til nul, eller hvis
den skulde
skifte retning; man
skjelner saaledes
mellem
automatiske maksimal-,
minimal- og
til-bagestrømsbryde-re. Brydningen
sker ved hjælp af en elektromagnet,
hvis bevikling gjennemstrømmes af
en st ’øm, som paa en dertil egnet
maade er afhængig af strømmen i
de ledninger, som skal beskyttes.
Saadanne brydere anvendes hyppigst
ved sporveisdrift eller i elektrisk
centralstationer med
akkumulatorbatteri; da der ved
maksimalbryderne kan opstaa meget kraftige
lysbuer, anvendes her alm.
elektromagnetisk udblæsning, som virker
ved, at lysbuen frastødes af en
elektromagnet. Fig. 5 viser en
automatisk maksimalbryder.
Strømflasker. For at studere
havets overfladestrømme har man i
stor udstrækning benyttet sig af s.,
d. V. s. flasker, hvori der anbringes
en skrivelse med opfordring til
finderen om at indsende meddelelse
Fig. 4
Fig.
williwaw @ orkanbvge.
Wilkomm(en) ® m (n),
vel-komst(bæger).
Willkür ® f, forgodtbefindende,
tykke; viikaarlighed =
Willkürlichkeit f.
willow @ pil, vidje; volf, vulf
(pilekviste til rensning af bomuld) ;
volfe, vulfe, egrenere.
willowed @ pilbevokset.
willower @ volf, vulf.
willow-grouse @ (amer.) dal-,
iirype.
willow-herb (ej (bot.) mjølke,
willowish (ê) pilagtig; af pilens
farve, bleg.
willow-lark (e) træplplerke.
willow-weed (g blegbladet
pileurt, hønsegræs; fredløs.
willow-whistle (e) seljefløite.
willowy (e) bevokset med pil;
pilagtig; hængende; myg, smidig.
wili-parole (e) mundtlig
testamente.
will-with-a-wisp @
lygtemand, blaalys.
willy @ stor vidjekurv; volfe,
egrenere.
willying-machine @ wolfe-,
egreneringsm askine.
wiily-nilly (g enten man vil
eller ei, nolens volens,
wily (ë) listig indful.
wimble (e) vridbor; bore,
wimmeln ® vrimle, mylre.
wimmerig (t) knortet, knudret;
klynkende
wimmern ® klynke, pibe,
jamre sig.
Wimpel (D ra, vimpel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
