Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strömgren ... - Ordbøgerne: W - wimpeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1237
Strömgren -Strømvegt
1238
wimpeln—winddür
om, hvor flasken bliver fundet. I den senere tid anvendes
s. forsynet med en indretning, som bringer dem til at
følge bunden. De anvendes særlig i Nordsjøen, hvor de
kan gjenfanges og indsendes af trawlerne. Ved deres
hjælp faaes oplysninger om vandstrømmene.
Strömgren, Svante Elis (1870–), sv.-d. astronom,
f. i Hälsingborg; 1898—1904 docent i Lund, 1904—07 i
Kiel, 1907 prof. i Kbh. og direktør for observatoriet smst.
S., hvis specialitet er kometberegninger, hævder, at alle
iagttagne kometer gaar i elliptiske baner rundt solen.
Strømkantring, strømmens skiften, ved ebbe og flod,
ved vindforandring eller af andre aarsager.
Strømme, Peer Olsen (1856—), n.-amer. litterat,
redaktør af «Norden» og «Amerika» i Chicago og Madison
1888—98, medredaktør af «Minneapolis Times» 1898—
1900; 1909 begyndte han at udgive tidsskriftet «Eidsvold»
i Grand Forks, N. D. S. har skrevet flere digte og
fortællinger paa norsk og engelsk med emne særlig fra livet
i de norsk-amerikanske settlementer, bl. a. «Hvorledes
Halvor blev prest» (1896), «Compend of church history»
(1902), «Den vonde ivold» (1910).
Strømmen, jernbanestation med omliggende
tætbebyggelse i Skedsmo herred straks vest for Lillestrøm.
Flere industrielle bedrifter, hvoriblandt særlig nævnes
S. trævarefabrik og S. mekaniske verksted. 1 S. med
det nærliggende fabrikstrøg Sagdalen boede der i 1910
1780 mennesker i 200 huse.
Strømmen, herred i Jarlsberg og Larviks amt, straks
syd for Drammen, 54.19 km.’’ med 1359 indb.; 27.19
pr. km - Herredet, som svarer til S. sogn af S.
prestegjeld, ligger paa vestsiden af Dramsfjorden omkring
ladestedet Svelvik. Langs kysten en smal stribe dyrket
land. Forøvrigt er herredet opfyldt af ikke synderlig
høie skogaaser med steile sider i øst og vest. Af arealet
opgives 9.03 km.^ at være aker og eng, 39.85 km.^ er skog,
0.79 km."-ferskvand ; resten er snaufjeld og myr. Der
opgives at være 1348 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 136 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogbrug. Adskillig
frugtavl (11341 frugttrær). I herredets sydlige del de store
fabrikanlæg ved Berger, lait inden herredet 5
industrielle bedrifter, der tilsammen beskjæftiger 305 arbeidere.
Berger sparebank, oprettet 1892. Antagen formue 1910
1 802 000 kr., indtægt 335 650 kr. Hovedvei til Drammen.
S. hovedkirke ligger i ladestedet Svelvik,
Strømming, se Sild.
Strømper (t. Strumpf, stykke af noget helt) fremkom
i 15 aarh. ved, at de middelalderske hoser el. broker
ved knæet blev delt i to stykker. De var opr. syet
af klæde eller andet stof, som de telemarkske
kvindesokker. Tætsluttende strikkede s. blev først udbredt
med den stramtsiddende spanske dragt (ca. 1550).
Strømsbu eller Strømmen, forstad til Arendal
straks vest for byen, paa begge sider af det trange sund
mellem Hisøen og fastlandet ved øens nordspids. S.
ligger dels i Hisø og dels i Øiestad herreder. 1 1910
boede der 927 mennesker i 203 huse.
Strömsholm, Sverige, havneplads i Västmanlands län,
ved den inderste del af Miliaren, ved jernbanen Kolbäck—
Rekarne. I nærheden kongsgaard og slot, med rideskole
for officerer. Hingstdepot. Nær indløbet af S. kanal (s. d.)
Wimpeln (t) vaie, flagre.
Wimper (t) f, øienbaar.
Wimperchen öD n, flœrehaar.
Wimpern (t) blinke, glippe med
wimple @ kruse (sig); vimpel,
win (e) vinde.
wince @ fare, gyse tilbage;
krympe, vride sig; (sb) krympning,
vridning, smertelig trækaing.
Strömsholms kanal, Sverige, fra Borgåsunds
losseplads ved Målaren nær Strömsholm (s. d.). gjennem flere
(31) sluser og smaa indsjøer, forbi Kolbäck, Skansen
(ved Skanssjön, vakkert landskab), Ramnäs brug, med
benyttelse af Kolbäcksan (s. d.) op i indsjøen Ämänningen
og Barken til Smedjebacken. S. k. byggedes 1787—1795
(ombygget 1842—60). Kun 14\2 km. af den 100 km.
lange seilled er kanaliseret.
Strømsild, ogsaa kaldt s ta v s ild eller gu Id laks
(argentina siliis), en lakseart, som lever paa dybt vand i
vore fjorde og kystfarvande. Forekommer fra ca. 200 og
ned til 400—500 m.s dybde. Bliver vel ^ 2 m. lang. Har
meget store øine og store blanke skjæl. God at spise.
strømsing, Peter (ca. 1800), omstreifer fra
østlandet, en tid i Sætersdalen, udmerket spillemand og
slaattedigter, førte en bølge af fremmed spil ind i
sæters-dals- og telemarksspillet, og virkede derved befrugtende
paa musiken i disse bygdelag. [Litt.: Skar, «Gammelt
or Sætesdal».]
Strømskema, se Fordelingsskema.
Strømsneset, herred i Romsdals amt sydøst for
Kristiansund, 118.57 km.^ med 1147 indb. (1910); 10.76
pr. km.^ Herredet, som svarer til S. sogn af Tingvold
prestegjeld, omfatter den nordlige del af den halvø, der
begrænses af Tingvoldfjorden i vest og Halsefjorden i
øst. Aspøen i vest hænger kun sammen med fastlandet
ved et smalt lavt eid. Terrænet er kuperet. Sparsomt
skogklædte, kollede aaser paa mellem 500 og 600 m.
veksler med dyrkede bakker, myrer og vande. Af arealet
opgives 6.60 km.^ at være aker og eng, 45.95 km.’^ skog,
7.74 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld, udmark og
myr. Der opgives at være 1825 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 239 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri.
Meieri. Det væsentlige fiskeri foregaar udenfor herredets
grænser. Udbyttet af fiskeriet inden herredet var i 1910
3253 kr. Antagen formue 1910 922 100 kr,, indtægt
129 500 kr. Dampskibsforbindelse med Kristiansund.
Strömstad, Sverige, by i Bohuslän (Göteborgs- og
Bohus län), paa begge sider af Stromsåns udløb i
skjær-gaardsfarvandet indenfor Kattegat, omtr. 3000 indb. (1910),
Endestation for jernbanen fra Uddevalla. Daglig
dampskibsforbindelse med norske nabobyer. En af Sveriges
ældste sjøbadeanstalter (specialitet: gytjebad). Oprindelig
fiskläget Strömmen, köping 1666.
Strømsø, bydel og sogn i Drammen, paa sydsiden af
Dramselven (se Drammen).
Strømtæthed i en elektrisk leder er den i ct vist
øieblik i lederen værende strøm, divideret med lederens
tversnit.
Strømvandet,det største af Vinstervandene, 28,14 km,I
Østre Slidre herred, Valdres. S., som ligger i en høide
af 1016 m. Mottager fra vest Bygdins vandmasser og
har gjennem Sjoa afløb mod øst til Gudbrandsdalslaagen.
S. har en langstrakt form med længdeudstræknirg i
retningen øst til vest. Meget fiskerigt.
Strøm vegt (elektr.) er opfundtt af Thomson og
anvendes til justering af andre instrumenter. Den bestaar
af et elektrodynamometer med parallele strømspoler, hvis
virkning paa hinanden kompenseres ved at lægge lodder
paa en vegtstang, som optager den bevægelige spole.
wincey (é) verken,
winch @ sveiv; winch,
krabbekran.
Wind (t) m, wind (e) I vind,
blæst ; tæft ; @ ogs. aande(dræt) ; @
vb lufte; (vind)tørke; vifte; kaste
(korn); faa tæften af, veire; drive
sterkt paa, anstrenge; lade puste
(ud).
wind (g II vinde; flette, sno
(sig); vikle (sig) om; surra; (sb)
snoning, slyngning, bugt.
windage (e) spillerum i
kanonlob.
wind-band Te) orkester af
hornblæsere.
Windbeutel (t) m, vindbøitel,
blære; sprutbakkelse.
Windbeutelei (t) f, skryd(eri).
Windbeuteln (t) skryde.
wind-bill (e) kjelderveksel.
Windblume ® f, symre,
wind bound (ej veirfast.
wind-broken @ kortaandet
(hest).
Windbruch (t) m, vindfald;
vindbrok.
wind-dropsy (e) trommesvge,
luftsvulst.
winddürr ® vindtør(ket).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
