Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stubbekøbing ... - Ordbøgerne: W - winding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1241
laureusgraden 1628, gik derpaa i keiserlig krigstjeneste
og forfremmedes til ingeniørkaptein, men tog afsked
allerede 1631; var senere hører i Kbh. og hovmester for
unge adelsmænd paa udenlandsreiser. 1635 tog han
magistergraden, blev sogneprest i Kra. og senere (fra
1641 til sin død) i Ullensaker. Under Hannibalsfeiden
(1644—45) blev S. udnævnt til H. Sehesteds
«kammer-raad» og skulde, som den gamle Gunde Langes assistent,
bevogte grænsen mellem Svinesund og Røros, et hverv
han udførte med dj^gtighed og store personlige
opofrelser. Han udgav under krigen «Aggershusiske acters
første quartaels summerisk beskriffuelse», som blev trykt
i det nylig oprettede trykkeri i Kra. 1644 (gjenoptrykt
1883). Fra S.s datter Katharine nedstammer familien
Colbjørnsen.
Stubbekøbing, Danmark, kjøbstad paa Falsters
nordkyst ved Grønsund, Falsters ældste og engang dets største
by; 1916 indb. (1911).
Stubbeloft, se Husbygning (bd. IV, sp. 319).
Stubbenkammer, se Rügen.
Stubbeskogbrug (lavskogbrugX I modsætning til
høiskogbrug, hvor foryngelsen sker ved frø, kommer
ved s. gjenveksten op som skud fra de afhugne ældre
trærs stubber og rødder. Kun løvtrærne har denne
skudskydende evne. For at fremme skuddannelsen maa
trærne hugges med lav stubbe. Snittet maa være skraat
og glat, barken maa ikke skades. S.s væsentlige
fordele ligger i den enkle og sikre foryngelsesmaade og
deri, at skuddene vokser langt hurtigere end planter,
der gror op af frø. Ved s. kan derfor paa kort tid
produceres en større vedmasse end ved høiskogdrift.
Til gjengjæld kan kun fremelskes smaa dimensioner, i
høiden emningsvirke og brændeved. I Norge drives
særlig fjeldbirken og graaoren som stubbeskog, men
ogsaa ek, enkelte pilearter og hassel; eken for indvinding
af den taninrige bark til garverbrug, pilene og hasselen
for produktion af kurvfletningsmateriale og tøndebaand.
Ogsaa asp, ask, alm, lavlandsbirk og svartor m. fl.
løvtrær drives som s. for løvets skyld, der benyttes som
kreaturfoder. Se ogsaa Topningsbrug. [Litt.: A.
Barth, «Skogbrugslære. Hugstsystemerne», 2 udg. (1911).]
Stubbs [stDhz], W i 11 i a m (1825—1901), eng. historiker,
1848 prest, 1866 professor i historie i Oxford, 1884 biskop.
Hans «The constitutional history of England» (3 bd.
1874 ff.) er endnu et hovedverk for ældre engelsk
for-fatningshistorie.
Stub Wiberg, Lauritz, se Wiberg.
Stucco lustro, fladestuk, særlig i form af imiteret
marmorbeklædning. Udføres af en tynd masse
bestaa-ende af kalk, pulveriseret marmor, alabast og ubrændt
gips, der i tynde lag kostes paa den ru kalkunderpuds.
For hver gang slibes massen omhyggelig, marmoreringen
paamales og fladen glattes med varme jern, hvorved den
faar en smuk og kraftig glans.
Stuck, Franz (1863—), t. maler og billedhugger, elev
af Mûncheoerakademiet. Begyndte som tegner,
hovedsagelig humoristisk (især i «Fliegende Blätter»), debuterede
som maler 1889. Af hans malerier, der viser paavirkning
fra Eöcklin, og som udmerker sig ved monumental
dekorativ holdning, men samtidig ofte udarter til
effektjageri, kan nævnes «Synden» og «Krigen», begge i Mün-
Stubbekøbing—Studentersamfund 1242
winding—Windspiel
chens neuere Pinakothek. — Som billedhugger er S.
betydeligere og sikrere i sin smag; nævnes kan «Atleten»
og statuetten «Amazone».
Stuckenberg, Viggo Henrik Fog (1863—1905),
d. forfatter. S. debuterede 1886 med en talentfuld
samling «Digte». 1888 og 1889 følger de realistiske
fortællinger «1 gennembrud» og «Messias». I de to
dramatiske arbeider «Den vilde jæger» (1894) og «Romerske
scener» (1895) lagde hans karakteristiske tungsindige og
nervøse naturel sig for dagen. Senere fulgte
fortællingerne «Sol» (1897), «Hjemfalden» (1898), «Asmadæus» (1899)
og eventyrsamlingen «Vejbred» (1899). S. har sin styrke
i skildringen af ærlige og egte nutidsmenneskers
kjærlig-hedsliv («Valravn», 1896, «Fagre ord», 1895). Hans
ypperste vers findes i samlingen «Sne» (1901). Gjennem
denne bog har S. øvet en sterk og dyb indflydelse, som
har sat merkbare spor i yngre dansk lyrik. 1906 udkom
«Sidste digte». («Samlede verker», 1910—11.)
Stud, af oldnorsk oprindelse, anvendes i større dele
af Sørland og Vestland istedetfor ordet okse, tamfæets
han. Paa dansk en som ung kastreret okse til fedning
eller kjøring.
Stud book [stv’dbukj, se Stambog.
Student, se Artium.
Studenterforeningen i Kbh. stiftedes 16 juli 1820.
Dens formaal var opr. væsentlig selskabeligt og
videnskabeligt, men den blev af medlemmerne mere og mere
draget ind i politiken og var særlig i 1840- og 1880 aarene
skueplads for livlige politiske kampe. De*senere
aar-tier har fæstnet S.s præg som en udadtil upolitisk,
indadtil temmelig konservativ forening. Den er den største
danske studenterkorporation, har (1913) ca. 2000
medlemmer og et bibliotek paa ca. 50 000 bd.
Studenterhjemmet i Kra., grundlagt af Peter Hærem
(s. d.) og indviet 1876, har til formaal at skaffe studenter
et godt og billigt logi under studietiden. Hjemmet ledes
i kristelig aand under tilsyn af en «husmor».
Studentermøder. Ved denne betegnelse tænkes
særlig paa de nordiske s. i 19 aarh. Efter mindre
sammenkomster mellem Kbh.s og Lunds studenter 1838, 1839
og 1842 bragte den vaagnende skandinavisme (s. d.) tanken
om fælles nordiske s. til udvikling, og store s. holdtes i
Upsala 1843, i Kbh. 1845, i Kra. 1851 og 1852, i Sverige
1856, i Kbh. 1862. Krigen 1864 medførte en stans og sterk
nedgang i bevægelsen; et paatænkt møde i Kra. 1867
udsattes til 1869 og havde da helt upolitisk præg ligesom
mødet i Upsala 1875, det sidste i rækken. — I den senere
tid er tanken taget op igjen i en anden form.
Akademiske møder har været foranstaltet af komitéen
til samarbeidet mellem Nordens universiteter i Kra. 1896,
i Göteborg 1899 og i Kbh. 1902. Nordiske s. med
kristeligt program har været holdt i Hellerød 1890, Horten
1892, Vadstena 1895, Herlufsholm 1897, Setnesmoen 1899,
Leckö 1901, Sorø 1903, Nyslott i Finland 1906,
Herlufsholm 1910 og Lillehammer 1912.
Studentersamfund, Norske, blev stiftet 2 okt.
1813 af det første kuld studenter ved universitetet og
havde opr. mest præg af en sluttet selskabelig litterær
klub. Fra 1820 blev S. aabent for enhver akademisk
borger, som indmeldte sig, hvorved S. efterhaanden blev
den repræsentative akademiske standsforening. S. holder
Winding @ snoet; bugtet;
krum-(hed); snoning; bugt(ning).
winding-engine @ heis(everk)
i gruber.
winding-sheet @ liglagen ;
lig-spaan i lys.
winding-up © afslutning;
afvikling.
windlace, windlass (e) vinde;
bradspil.
windle @ rokkesnelde, tén ;
tap; spole; vinde; pi ogs.
garnvinde, hæspetræ.
windleicht ® let som en fjær.
windless (e) aandeløs,
forpustet.
Windlicht ® n, fakkel.
Windloch (t) n. trækhul.
wind-mill Windmühle ®
f, vindmølle.
window (ê) vindu; sætte
vinduer i.
window-frame @ vinduskarm,
window-seat ©
vindasforhøi-ning.
windpipe @ luftrør,
wind-plant © hvidsymre, -veis.
Windpocken ® pl, vandkopper,
wind-rode © ligge vindret til
ankers.
Windrose ® f, vindrose ;
symre.
windrow © skaar, rad, hvori
græsset ligger efter Ijaaen; rad af
neg: lægge i skaar.
Windsbraut ® f, orkan, storm,
windschief® vindskjæv, vind.
windschnell ® pilsnar.
Windspiel ® n, vindspiller,
mynde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
