Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stubbekøbing ... - Ordbøgerne: W - winding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1243
windstille—wink
regelmæssig mode hver lørdag, med foredrag og diskussion
som hovedposter paa programmet, samt oplæsning af
den haandskrevne avis (oprettet 1818), leilighedsvis
opførelse af studenterkomedier (teatret grundlagt i
1830-aarene) samt hyppig kunstnerisk underholdning af
indbudte gjester. Flere aftener i semestret er desuden helt
viet det selskabelige, soiréer, baller. —- En række faglige
studenterforeninger har været mere eller mindre løst
knyttet til S., men har ligesom Studenter-sangforeningen
helt eller delvis frigjort sig fra forbindelsen. Derimod
er studeniernes frivillige folkeundervisning nøiere knyttet
til S. og reorganiseret 1901. Medlemsantallet har været
meget vekslende, de senere aar omkr. 500
semesterbetalende og lige mange faste og indbudte medlemmer.
S. har egen bygning, opført 1860 ved frivillige bidrag.
Fra den tid stammer samfundsordenen den Gyldne gris
(se ait. Grisen). — S. har til sine tider spillet en ikke
liden rolle i landets politiske og litterære liv. Det træder
første gang frem f )r offentligheden i 1820-aarenes kamp
om 17 mais høitideligholdelse, da studenterne i S. trods
sterkt paatryk fra regjering, universitet og politi feirede
dagen. I 1830-aarene falder Wergeland-Welhavens kampe
i S., hvor«Stumpefeiden» udkjæmpedes i «Samfundsavisen»,
og denne litterær-politiske spaltning i studenterverdenen
førte til en sprængning, idet Welhavens meningsfæller
oprettede Studenterforbundet, der dog bare fik et par aars liv.
Forbundet udgav tidsskriftet «Vidar». Noget senere udgav
S. tidsskr. «Nor», ligesom en række trykte «Studenterblade»
i 1850- og 1860-aarene var knyttet^til S. I 1840-aarene
og de følgende aartier var S. midtpunktet for
studenterskandinavismen i Norge. Derfra lededes den norske
deltagelse i de store studentertog, og den nordiske aand
prægede S.s aarlige fester «til fædrenes minde». Disse
mindefester^ hvortil Wergeland tog initiativet 1834, blev
optaget ogsaa i de øvrige nordiske universitetsbyer, særlig
Lund og Kbh. Omkr. midten af aarh. blev alm. politiske
emner saa godt som ikke behandlet i S. Det var mere den
alm. studentikose studentersamfundstone, som herskede.
En forandring heri fandt sted ved Bjørnstjerne Bjørnsons
valg til formand 1869, understøttet af de liberale og
bondestudenterne med sterk modstand fra konservativt
hold. Kampen om Bjørnson dannede indledningen til
1870- og 1880 aarenes litterære og politiske kampe, som
særlig sterkt tilspidsedes i den saakaldte bohemetid; 1885
brød den radikale fløi ud af S. og dannede den Frisindede
studenterforening. Denne fik dog ikke nogen lang
tilværelse. Den følgende tids store unionelle kampe fik i
S. sit udtryk i «Flagstriden», hvor S. saavel i 1891 som
i 1896 viste sig at have et sikkert høireflertal, som
nedstemte det rene flag. 1 de sidste aartier har sociale
interesser særlig været fremherskende i S. [Litt.: F. B,
Wallem, «Det norske S. gjennem 100 aar», under
udgivelse til 100-aars-jubilæet.j
Studentersamfundet i Kbh. stiftedes 1882 af radikale
medlemmer af Studenterforeningen. S. har givet stødet
til oprettelse af en række sociale og andre institutioner.
Studentersangforeninger. Den norske S. blev paa
initiativ af Joh. D. Behrens stiftet efter studentertoget til
Lund og Kbh. 1845. Halfdan Kierulf var dens første
dirigent 1845—49, Behrens 1849- 89, O. A. Grøndahl
1889—1911, nuværende (1913) dirigent er A. Guldberg.
Studentersamfundet—Stuesjø
1244
Som landets første mandssangforening har S. havt
betydelig indflydelse paa korsangens udvikling i Norge.
Udenfor Norge har S. optraadt ved verdensudstillingerne
i Paris 1878, 1889 og 1900, de to sidste gange i
fællesskab med Kristianias øvrige store mandssangforeninger.
Koncertturné i Amerika i 1905 og turné i Danmark i
1908. Af andre akademiske mandskor maa nævnes
Johanniterne, stiftet 1875 med Behrens og senere
Grøndahl som dirigent, Polyhymnia, stiftet 1878,
med Bredo Lasson som dirigent, samt Ossian, stiftet 1892,
med Thorvald Lammers som dirigent. Disse foreninger
bestod væsentlig af ældre udvalgte studentersangere.
Studenterudvalg er en studenterrepræsentation, der
tjener som mellemled mellem universitetets myndigheder
og de studerende i anliggender, som vedrører disses
interesser, navnlig forsaavidt angaar undervisningen. S.
traadte i virksomhed 1908 i henhold til
universitetslovens § 37; det gjældende reglement er af 4 feb. 1911.
Der er i det hele seks særudvalg, ét for hver af de
fem embedseksamener og ét for statsøkonomisk eksamen.
Hvert særudvalg har tre medlemmer, valgt af og blandt
vedkommende fagstuderende. Særudvalgenes seks
formænd danner fællesudvalget.
Studentikos, præget af gemytlig studenterstemning.
Studie, se Skitse.
Studio (ital.). 1. Kunstneratelier. — 2. S. [stjûdioj(eng.),
navn paa et bekjendt engelsk kunsttidsskrift, der
udkommer i London fra 1893 og som i sine første aar fik stor
indflydelse ved at forfegte moderne anskuelser paa det
kunstindustrielle omraade. S., der især udmerker sig ved sit
gode illustrationsstof, har ide senere aar ogsaa udgivet en
række specialnummere; desuden udgiver det year-books.
Studiosus (lat.), sammensætninger som ved
candi-datus (s. d.). Titelen s. æconomiæ er nu (1913)
anerkjendt for studerende til statsøkonomisk eksamen
(s.d.). S. perpetuus (lat.), gammel student, der aldrig
naar at faa eksamen.
Studium (lat.), videnskabelig forskning; ogsaa dennes
gjenstand.
Studs, en kort rørstump, særlig naar rørstudsen
afgrener fra et større rør.
Studser, se Haandskydevaaben.
Studsmusenes gruppe (arvicolina) ligner meget
musene, men har et tykkere hoved med bred snude, en
robust krop, kort, haaret hale og foldede, tverstribede
kindtænder. De lever paa samme maade som de alm.
markmus og anretter stor skade paa træplantninger og
skogen. De vigtigste slegter er markmus, lemæn og
bisamrotten (s. d. art.).
Stueflaten, skydsstation med hotel paa Lesjeskogen
ved hovedveien mellem Dovre og Romsdalen. S. ligger
i en høide af 625 m.
Stuert kaldes den mand ombord, som besørger
madens tillavning og opvartningen i kapteinens kahyt.
S.-skoler findes nu i en række byer langs kysten. Ved
kgl. resoi. af 20 dec. 1905 er der bestemt en fællesplan
for de offentlige s.-skoler. Alm. foreskrifter for s.-skoler
er udfærdiget af handelsdepartementet 2 mai 1906.
Stuesjø, 6.87 km." stort vand i Tydalen, Søndre
Trondhjems amt. S., der ligger i en høide af 600 m.,
har gjennem Tya (Nea) afløb til Selbusjøen.
windstille (t) vindstille,
blikstille.
Windstille ® f, vindstille,
havblik.
windtight @ vindtæt.
Windung ® f, vinding,
snoning, vridning, bugtning,
slyngning; skrue-, sneglegang,
wind-up (e) se v^^inding-up.
windward windwärts ®
mod vinden, til luvart; @ ogs.
luvart.
Windwehe ® f, snedrive,
windy @ vindig, blæsende ; tom.
wine© vin.
wine-chemist @ destillatør,
wine-list © vinkart.
wine-shades, -vault(s) ©
vinkjelder.
winey © vinagtig; drukken,
fuld.
wing ©vinge; fløi; (mølle)seil;
lidet skulderbaand; sidekulisse;
(til sjøs) slag i lasten; (vb)
bevinge; vingeskyde.
wing-case © vingedække,
wing-covert © dækfjær.
winged © med vinger; høi,
ophøiet; hastig; vingeskudt.
winglet @ liden vinge.
wing-Shell ® vingesnekke;
hammermusling, -østers;
vingesnegl; pigmusling.
wing-stroke @ vingeslag,
wingy (e) vinget.
Wink ® m, vink.
wink (e) blinke (med); brænde
uklart; vink (givet ved at lukke
øiet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
