Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stær ... - Ordbøgerne: W - wise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
witch—witness
1255
Støl—Størssøn
1256
stoffe og kemiske processer, navnlig de, der har ledet til
opstilling af atom- og molekylarteorien, samt til kemiske
formler og kemiske ligninger. Se Kemi.
Støl, se Sæter.
Stølsnostind, 2039 m. høi sneklædt, elegant formet
tind i den sydvestlige del af Jotunheimen, Aardal h.rred,
Nordre Bergenhus amt. S. ligger vest for Bygdin mellem
de to øst—vest-gaaende fjelddale: Fleskedalen og
Morke-Koldedalen.
Stør. Størslegten tilhører ganoidernes gruppe af
fiskene. De har et brusket skelet, og huden er dækket
med haarde benskjolde. De har gjellelaag. Ligesom
haierne har de ogsaa sprøitehuller fra mundhulen til
overfladen af hovedets forparti. Der findes nu i verden
ca. 20 arter, som alle tilhører havet eller de store
ind-landshave; de gaar op i elvene for at yngle og lever
sin første tid der. 5—6 arter findes i det Sorte hav
og det Kaspiske hav samt i de elve, som munder deri.
De er alle gjenstand for vigtige fiskerier. Rognen
tilberedes til kaviar. Den største art er hausen (acipenser
huso), som bliver optil 1500 kg. Den alm. s. (a. sturio)
Alm. stør (acipeiiser sturio).
forekommer i Middelhavet, Vest- og Nord-Europa samt i
det vestlige Nordamerika. Bliver 5—6 m. lang.
Forekommer sjelden i Norge.
Støren, Peder Reinhold Gram (1843 -1910), n.
ingeniør. 1863 ansat i statens veivæsen indtil 1866, da
han paa kontrakt overtog bygningen af jernbaneanlægget
Vikesund—Randsfjord. 1871 amtsingeniør i Buskerud
amt. 1874—95 indehavde han forskjellige stillinger ved
jernbanens trafikafdeling. 1895 overgik S. til
jernbaneanlæggene, først ved Egersund—Flekkefjord-banen som
overingeniør og ved dens fuldførelse fra 1903 til
anlægget af Bergensbanen østenfjelds (Usteoset—Roa) som
overingeniør. S. var i besiddelse af stor teknisk dygtighed
og megen praktisk økonomisk sans.
Støren, herred i Søndre Trondhjems amt, syd for
Trondhjem, 266.15 km.^ med 2083 indb. (1910); 7.84 pr. km.’^
Herredet, som svarer til S. prestegjeld, er et
indlands-distrikt omkring den midtre del af Guldalen (Gauldalen).
Gula med bielvene Burua, Bua og Sokna
gjennemstrøm-mer herredet. Bratte dalsider med spredt bebyggelse
tildels høit oppe i lierne. Udstrakte skogvidder med
aaser paa vel 700 m. (Svartfjeld i nordøst er 762 m.). Af
arealet opgives 14.42 km." at være aker og eng, 53.83 km."
skog, 7.58 km.’- ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. Der opgives at være 1423 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 196
maal. Vigtigste næringsveie er fædrift og skogbrug.
Gode fjeldbeiter. Et meieri; to garverier. Adskillig
husflid. S. sparebank, oprettet 1887. Antagen formue 1910
1306400 kr., indtægt 272210 kr. Rørosbanen passerer
gjennem herredet; stationer: Rognes og Støren. Den
under bygning værende Dovrebanen kommer ind paa
Rørosbanen ved S. station.
Størhus, svarende til den d. betegnelse stegers eller
stegerhus, betegner i norsk folkemaal ildhus, kjøkken.
Størje, ofte anvendt betegnelse for store fiske, som
har en vis lighed med vel kjendte, mindre fiske,
eksempelvis h aa størje, lakses tør je o.s.v. Almindeligst
betegner ordet dog makrelstørjen (s. d.).
Størkning, se Smeltning.
Størmer, Fredrik Carl Mülertz (1874—), n.
matematiker. 1898 cand. real., 1899 universitetsstipendiat,
1903 professor i matematik ved Kra. universitet. Har i de
senere aar særlig arbeidet med den mat. behandling af
problemet om elektronernes baner i jordens magnetiske
felt, med anvendelse paa nordlyset. Resultaterne af
disse undersøgelser og af en ny fotogrammetrisk metode
til studium af nordlyset har han nedlagt i sit arbeide:
«Sur les trajectoires des corpuscules électrisés dans
l’espace sous l’action du magnétisme terrestre avec
application aux aurores boréales etc.», Genua 1907 og
1912. S. har ogsaa nedlagt et betydeligt arbeide i
undersøgelsen af Sophus Lies efterladte manuskripter, hvis
udgivelse forberedes (1913).
Størmer, Henrik Christian Fredrik
(1839-1900), n. tekniker, opfinder og publicist. Efter at
have gjennemgaaet den polytekniske høiskole i
Karlsruhe 1857—60 kastede han sig i Norge over tekniske
opgaver, foreløbig paa træforædlingens omraade. 1862
—65 drev han træoljefabriker, anlagde 1868 en
træ-destillationsforretning i Tistedalen og 1872 en
oksalsyre-fabrik i Fredrikstad, alt delvis baseret paa egne
opfindelser. 1876 optog han først i en artikelrække
i «Morgenbladet», senere i brochurerne «Om vor
jernbanebygning», 1 —11 (s. a.) paa en opsigtsvækkende maade
til drøftelse spørsmaalet om den videre udvikling af
Norges jernbanevæsen med voldsomme angreb paa
jernbanedirektør C. A. Pihl (s. d.), for det af denne forfegtede
«smalsporede system». S.s indlæg affødte en proces, som
varede 1877—88, og som endte med S.s seier i realiteten.
1878—84 boede han i Paris som fabrikant, byggede i
de følgende aar cellulosefabriker ved Moss, i Bamle og
Ranheim. Opfandt et apparat til inhalation af
medikamenter. 1 sine senere aar arbeidede han med
elektrokemiske spørsmaal og udnyttelsen af Norges vandfald i
industriens tjeneste. Ogsaa paa dette omraade blev han
en foregangsmand. Selv høstede han kun i ringe mon
udbytte af sine frugtbare tanker. Sin formue, anbragt i
fossefald, testamenterede han til Nansen-fondet, det
Norske samlaget og Kra. kommune.
Størrelse (mat.). Man kan maaske sige, at
matematiske s. er alle de ting, som kan maales. Maalingens
mulighed kræver gyldigheden af de saakaldte
stør-relsesaksiomer, som anvendes, naar to s., som
hver for sig er sammenlignet med en tredje, skal
sammenlignes med hverandre Man maa have afgjørende
kriterier paa lige storhed og ulige storhed, man maa
kunne definere addition paa en saadan maade, at de
sedvanlige additionssætninger gjælder. Endelig maa
man ved addition af tilstrækkelig mange addender kunne
naa en sum, som er større end enhver foreliggende s.
(Archimedes’ aksiom).
Størssøn, Mattis (ca. 1500 — 69), n. historiker og
lagmand. Paa grundlag af kongesagaerne forfattede S.
witch @ heks.
witchcraft, witchery @
hekseri, troldom; tryllemagt,
witch-elm @ se weech-elm.
witch-hazel @ «trold»hassel.
with @ med; tilligemed; hos;
trods, uagtet, trembling w. cold
skjælvende af kulde.
withal (e) desuden, ogsaa,
tillige; paa samme tid; med.
withdraw @ tage tilbage,
fratage; trække sig tilbage; træde af.
withdrawal @ tilbage-,
fratagelse; und-, inddragelse; hævelse
(af retssag); udmeldelse; fjernelse;
afgang.
withe @ (fæste, binde med)
vidje(baand).
wither @ (bringe til at) visne;
hentære(s) ; forgaa ; undergrave,
ødelægge.
withers (g manke,
withhold (e) holde tilbage,
forholde; negte.
within (e) inden(for), inde(n) i;
indvendig; hjemme.
within-board @ indenbords,
without © udenfor; (for)uden ;
uden at.
withstand© modarbeide,
mod-staa.
withstander @ modstander,
withy (e) vidje(pil), piletræ;
vidje-; myg og seig.
witless (e) uforstandig,
witling (e) vittigt hoved,
witness (e) vidnesbyrd;
(viUer-ligheds)vidne ; være vidne til ;
(be)-vidne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
