Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stær ... - Ordbøgerne: W - wise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1253
Stær—Støkiometri
1254
wise—wit
i ét stykke med masterne, bram s. og røil-s., der som
regel er i ét stykke, samt m essa n-s. og
gaffeltop-seil-s. (se Skib).
Stær (graa f ), fordunkling af øiets linse, kan optræde
i enhver levealder, men er hyppigst efter det 50—60 aar.
Aldersstær begynder gjerne som begrænsede
fordunklinger af linsen, der dels viser sig som skygger i
synsfeltet, dels ved uregelmæssig lysbrydning giver anledning
til feilagtig billeddannelse paa nethinden. I løbet af
høist forskjellig tid (fra uger og maaneder til mange
aar) breder fordunklingen sig til hele linsen : s. er moden,
Paa dette tidspunkt er lidelsen bedst skikket til operativ
behandling, som bestaar i en fjernelse af linsen
gjen-nem en snitaabning i hornhinderanden. — Aldersstærens
eg. aarsag er ukjendt, men graa s. kan optræde som
følge af mange forskjellige lidelser i øiet, ved forskjellige
almenlidelser (f. eks. sukkersyge) og scm følge af læsioner;
s. hos yngre mennesker skyldes oftest en af disse
aar-sager. S. kan være medfødt og beror da hyppigst paa
familiære anlæg.
Stærslegten (sturnus) tilhører en egen underfamilie
(sturnini) indenfor kraakefuglene (s. d.). Karakteristisk
for stærene er det lange, temmelig smale neb med
nedadbøiede mundviker. Stjerten er kort og kløftet. —
Stærene foretrækker løvskog, hækker gjerne kolonivis
og bygger rede i træhuller etc. De lever saavel af
smaadyr som af vegetabilier. Stærgruppen er kun
repræsenteret i den gamle verden og tæller over 40 slegter
med ca. 130 arter. 1 Norge findes kun to arter
tilhørende siegten sturnus. — Stæren (s. vulgaris) er
sort, med sterk metalglans. Paa oversiden har den
smaa, rustrøde, trekantede flekker. Længden ca. 215 mm.
Stæren er udbredt over de vestlige, centrale og nordlige
dele af Europa og er i Norge alm. op til polarcirkelen.
Den hækker i flokke, kommer tilbage tidlig om vaaren
og overvintrer stundom. 4—7 blaagrønne eg. —
Rosenstæren (s. roseus) er rosenrød, med sterkt metalskjær.
I nakken en top af lange fjære. Længde ca. 215 mm.
Lever i Sydøst-Europa og dele af Asien.
Stævn, se Stavn.
Støbeskal, det yderste lag af støbt metalgjenstand,
der som regel er vanskeligere at bearbeide med
skjærende verktøi end det underliggende, enten paa grund
af sand optaget fra formen eller paa grund af hurtig
afkjøling ved støbning i metalformer (kokiller).
Støbning. Forskjellige materialer kan gives en
bestemt skikkelse ved i flydende tilstand at bringes ind i
en form, hvis hulrum svarer til den ønskede skikkelse.
Dette kaldes s. Overgangen fra flydende til fast tilstand
kan ske derved, at materialet er fordelt i en vædske
eller gas, og at denne berøves materialet inde i formen,
f. eks. ved s. af lervarer (porcellæn). En tynd blanding
af 1er og vand heldes i en gipsform, som bestaar af to
eller flere dele. Den porøse gips suger en del vædske
til sig, saa der dannes et skal af fast 1er, som kan
tages ud af formen, tørres og brændes. Om s, af metal
se Metalstøbning. Se Billedstøbning og Form.
Stöcker, Christian Adolf (1835—1909), t. teolog
og politiker. 1874—1900 hofprest og prest ved
domkirken i Berlin. S. stiftede 1897 det kristeligt-sociale
parti, som søgte at arbeide for sociale fremskridt og at
fremme patriotisme og kirkens sag. 1879—97 medlem
af den preussiske landdag, 1880—93 og 1898—1908 af
den tyske rigsdag, hvor han sluttede sig til det
konservative parti, som han dog senere (1896) brød med.
Stød (fys.), sammenstød mellem et legeme i bevægelse
og et andet, som enten bevæger sig eller er i ro. S.s
retning er den retning, som staar lodret paa den flade,
hvori legemerne berører hverandre under sammenstødet.
Hvis den retning falder sammen med retningen af den
linje, som gaar gjennem de to legemers tyngdepunkter,
kaldes s. centralt, ellers ekscentrisk. S. kaides
ret eller skjævt, eftersom dets retning falder sammen
med bevægelsesretningen eller ikke. Ved et ret og centralt
s. mellem to legemer, som bevæger sig i samme retning,
virker legemerne gjensidig paa hverandre med en kraft
(s. d.), hvorved begges hastighed forandres, men summen
af deres bevægelsesmængder (masse gange hastighed)
forbliver efter s. den samme som før. Er begge legemer
uelastiske, forandrer de begge form ved s. og følges ad
efter s. med en fælles hastighed, som er lig summen af
deres bevægelsesmængder divideret med summen af
masserne. Det uelastiske s. er ledsaget af tab af levende
kraft, som gaar over i varme, lyd eller andre
energiformer. Er derimod legemerne fuldkommen elastiske,
forandres ikke deres form varig ved s., og der finder
intet tab af levende kraft sted. Ved hjælp af denne
betingelse i forbindelse med den før nævnte om
bevægelses-mængderne kan hastighederne efter s. beregnes. Har
f. eks. legemerne lige store masser, og s. er ret og
centralt, vil legemerne efter stødet have byttet hastigheder.
Ligger en billardkugle i ro og træffes centralt af en anden
i bevægelse, vil den sættes i bevægelse med den sidstes
hastighed; medens denne stopper og bliver i ro.
Stød kaldes i fonetiken en eiendommelig
konsonantlyd, frembragt ved, at stemmebaandene klapper sammen
og lukker for luftstrømmen. S. er i dansk traadt i stedet
for ældre enstavelsesakcent.
Stødbund, se Slutstykke.
Stødhævert, se Hydraulis kvæder.
Stødle-ætten, n. stormandsæt fra middelalderen,
opkaldt efter gaarden Stød le (nu Støle) i Etne prestegjeld
i Søndhordland. Ætten nedstammede fra Erlend af
Gerde (gaarden Gjerde i Etne prestegjeld), som var en af
bøndernes førere i slaget paa Stiklestad og faldt i
Dags-riden. Erlends sønnesøns søn var den anseede høvding
Kyrpinga-Orm, hvis søn var Erling Skakke, gift med
Sigurd Jorsalfarers datter Kristine, og fader til kong
Magnus Erlingssøn. Baade Kyrpinga-Orm og Erling
Skakke bodde paa Stødle.
Stødmine, se Miner.
Stødtone (akust.), d. s. s. difl’erens- eller
kombina-tionstone, se Lyd.
Stødtænder. Hos visse pattedyr eller grupper af
pattedyr er enkelte tænder, fornemmelig hjørnetænder
eller fortænder, omdannet og ofte forlænget til mere
eller mindre fremadrettede hug- eller stødvaaben. Se
Elefanter, Hvalros og Narhval.
Stødvaaben omfatter kaarde, bajonet og lanse samt
sabel, der bruges baade som stød- og hugvaaben.
Støkiometri er den del af kemien, der befatter sig
med de kvantitative vegt- og volumforhold ved kemiske
sludder og vrøvl =
wish(y)-wash(y) Cë).
wise vis, klog.
wise @ sb vis, maade.
wiseacre @ superklog fyr,
vismand (i egen indbildning).
Vi^isent ® m, bisonokse,
wish @ ønske,
wishing-cap © ønskehat.
wisket @ kurv.
wisp @ visk; visp; (vb) viske;
krølle.
Wispel(t)m, kornmaaKlOOOkg.X
wispeln, wispern (t) h\aske,
tiske.
Wissbedürfnis ® n,
-be-gierde f, videbegjærlighed =
Wissendrang, -durst m.
wissbegierig ® videbegjærlig.
wissen (t) vide; liunne;
forstaa.
Wissen ® n, viden(de).
Wissenschaft ® f, videnskab;
kundskab, viden(de).
Wissenschafter ® m,
videnskabsmand.
Wissenschaftler ® m,pedant,
wissenschaftlich ®
videnskabelig.
Wissensdünkel ® m,
aands-hovmod.
wissentlich ® vitterlig; med
vidende (og viljeX
wistful @ tankefuld, grublende ;
bekymret ; længselsfuld.
wistonwish @ præriehund,
wit @ I: to w. nemlig,
wit (e) II forstand; aandrighed;
skjønaand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
