Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støssel ... - Ordbøgerne: W - witness-box ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wo—wohlbedächtig
1259
Støvbrand—Subkutan
1260
indbyrdes længde og forholdet til støvveien har Linné
dannet sit berømte plantesystem.
Støvbrand, sopslegten iistilago, se Brandsop.
Støvbærer, støvdrager, støvknap, støvtraad,
se Støvblade.
Støvkorn, pollenkorn, pollen, kaldes de i
blomsterplanternes støvknapper dannede støvformige masser.
S., som svarer til karsporeplanternes mikrosporer,
be-staar oprindelig af én celle, der er omgivet af en dobbelt
væg, den indre bestaaende af cellulose, den ydre er
kutikulariseret og har regelmæssig anbragte aabninger,
hvorigjennem inderhinden trænger ud ved s.s spiring.
Naar s. er modent, er der i dets indre en større
«vegetativ» celle og en mindre med oftest langstrakt kjerne
forsynet «generativ» celle, hvilken sidste repræsenterer
plantens hanlige befrugtningscelle, som efter s.s
overførelse til frøemnet smelter sammen med dettes hunlige
celle. Se Bestøvning og Befrugtning. S. opstaar
i støvsækkene i et antal af fire i hver af disses celler,
«moderceller», og skilles som oftest ved modningen.
Støvkorn af cikorie, passionsblomst og græskar.
S.s udstyr staar i forhold til bsstøvningsmaaden. De
planter, som har vindbestøvning, har saaledes smaa og
glatte s., medens insektbestøvede planter ofte har pigge,
vorter eller ophøiede lister paa s. (Se hosstaaende fig.)
Støvler, se Fod tø i.
Støvlett er en ankelhøi snørestøvle brugt særlig mod
slutningen af 18 aarh.; betegner ligeledes de da vanlige
lædergamascher, som især brugtes til soldateruniformen;
stramtsiddende og ubekvemme, som de var, blev de
symbol for den pedantiske, strikse militærdisciplin.
Støvsuger. For at skaffe støvet bort fra
arbeids-maskiner, f. eks. slibemaskiner, netop paa det sted, hvor
det dannes, omslutter man den støvdannende del med
en kapsel, som ved en rørledning staar i forbindelse
med en s. Denne er som oftest en
centrifugalvifte (s. d.), som afleverer den støvfyldte luft til en
cyklon. Denne sidste er en blikbeholder, hvori luften,
ved at indføres tangentialt, bringes til at udføre en
kredsende bevægelse, saa støvet slynges mod beholderens
væg og glider ned langs samme, medens den rensede
luft faar afløb i midten. S. i form af
cylinder-luftpumper, som drives af benzinmotor el. elektrisk motor,
anvendes nu i stor udstrækning for at bortskaffe støv
fra møbler, tepper o. 1. Til almindeligt husbrug har
man nu ogsaa s., som kan drives ved haandkraft og
dog virke udmerket. Mundstykket, hvorigjennem luften
bortsuges, har som regel en tynd, men bred aabning,
forat virkningen skal koncentreres mest mulig.
Støvvei, se Frugtblad.
Støylen, Bernt Andreas (1858—), n. teolog. 1890
sjømandsprest i Cardiff, 1895 bestyrer af Notoddens
seminar og 1902 hovedlærer ved det praktisk-teologiske
seminar. Han var medlem af kirkekommissionen af 1908,
hvor han med mindretallet voterede for en fri folkekirke,
subsidiært for en organisation af statskirken «tiltops».
Foruden en del egne skrifter som «Norske døbenavne»
(1887), «Norske barnerim og leikar» (1899), «Om
evangeliets forkyndelse» (1902), «Uppdragingi» (1907) o. s. v.
har S. bl. a. sammen med N. Rolfsen udgivet «Lesebok
paa landsmaal for folkeskulen» i 4 bind (1908—10).
Suaheli (d. e. kystfolk) kaldes det folk, der bebor
Sansibarkysten helt op til Somalilandet. Dets
grundbestanddel er en bantustamme: men den er sterkt
blandet med arabere og med negerslaver af forskjellige
stammer, der som slaver er kommet til kysten. Sproget,
kisuaheli, er bantusprog med mange arabiske laanord.
Suai-sjø, Øst-Afrika, sjø i det sydøstlige Abessinien
under 8° n. br., 1650 m. o. h., har afløb mod syd til
Afdjadasjøen. S. har i sin sydlige del vulkanske øer,
hvor mange indskrifter og manuskripter er fundet.
Suakïn, britisk Nordøst Afrika, sjøby i distriktet S. i
Nubien ved Rødehavet med ca, 12 000 indb.
Overfarts-sted for pilgrimer til Mekka, til hvis havn Djidde der er
kabel. S. har siden 1906 jernbaneforbindelse med Berber
ved Nilen (578 km.) og med den 60 km. nordenfor S.
liggende sjøby Port Sudan.
Sub (lat.), under.
Subalpin kaldes af plantegeograferne den oftest af
krat bevoksede region, som danner overgangen mellem
skogbeltet og den træløse region ovenfor.
Subalte^rn (lat.), underordnet. Som s. officerer
regnes premier- og sekondløitnanter.
Suba’rktisk, i plantegeografien betegnelse for de egne,
som befinder sig paa grænsen mellem den arktiske og
den tempererede zone. Det karaktergivende træ er i s.
egne oftest birk eller, som i Sibirien, lerketræ.
Subiäco (det romerske Sublaqaeum), Italien, by i
prov. Roma, ved Aniene (Teverone) og en sidebane fra
Mandela; 400 m. o. h., 7000 indb. Romerske ruiner,
Gregor Vll’s borg, slot (1068\ Tilvirkning af læder, hatte,
lervarer. Nær ved ligger Benediktinerordenens
moderklostre Santa Scolastica og San Benedetto (Sacro Speco).
Su^bito, hurtig, pludselig (mus.).
Subje^kt kaldes i grammatiken det sætningsled
(person, ting eller begreb), hvorom sætningens indhold
(prædikatet) udsiges. I den aktive sætning betegner s.
prædikatets udgangspunkt eller ophav («han elsker
hende»), i den passive dets maal eller gjenstand («hun
elskes af ham»).
Subje’kt (filos.) betegner det erkjendende væsen, jeg et,
i modsætning til den ydre verden, der er gjenstand
(objekt) for erkjendelsen.
Su’bjektivt, præget af den personlige individuelle
opfatning i modsætning til det almengyldige.
Subjektivi’sme betegner i filosofien den lære, at der
ingen objektiv verden eksisterer udenfor det opfattende
jeg, men at jeg et er det eneste eksisterende, og de ydre
ting kun eksisterer som forestillinger i jeg’et (se
Berkeley). 1 daglig tale bruges ordet ogsaa om
tilbøielig-heden til at lade privatmeninger og individuelt skjøn
træde istedetfor almengyldig og upartisk dømmen.
Subkutan (lat.), under huden.
wo (î) hvor; da; et eller andet
sted.
wo(h) (e) S3 whoa.
woad @ (bot.) vaid, et farvestof,
wobbly @ ustø, slængende;
Slarkende, som sidder daarlig.
wobei (t) hvorved; hvorhos.
Woche ® f, uge; barselseng.
W.n- (i sam.sætn.) uge-; barsel-.
Wochenkind (t) n, nyfødt barn.
Wöchnerin (t) f, barselkone.
Wocken (t) m, rok.
wodurch ® hvorigjennem,
hvorved.
woe (e) smerte, sorg;
elendighed, nød.
wofern (t) ifald, saafremt, hvis.
woful Ce) sørgmodig, ulykkelig;
sørgelig, usalig; elendig, ussel,
wofür ® hvorfor; hvorUJ.
Woge ® f, bølge,
wogen (t) bølge, vugge, gynge.
Wogenbruch, drang ® m,
brænding, brott.
Wogergeräusch, -getöse ®
n, -lärm m, bølgebrus,
wogig (t) bølgende,
woher ® hvorfra, hvoraf,
wohin (g hvorhen ; et eller andet
steds hen.
Wohl (t) n, vel(færd),
vel-gaaende.
wohl ® godt; sagtens, gjerne;
omtrent.
wohlauf ® velan; frisk.
Wohlbedacht ® m, moden
overveielse.
wohlbedacht ® velbetænkt,
wohlbedächtig ® med
vei-beraad hu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>