Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sublim ... - Ordbøgerne: W - wohlbegütert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1261
Sublim— Suezava
1262
Sublim (lat.), ophøiet.
Sublimat, kviksølvklorid, se Kviksølvforb.
Sublimation, proces, hvorved faste, flygtige stoffe
skilles fra ikke flygtige, adskiller sig fra destillation
(s. d.) deri, at produktet er fast, ikke flydende (jfr.
Damp). Apparater til s. bestaar af en del, hvori det
legeme, som skal sublimeres, ophedes, og en anden,
rummeligere del, hvori dampene foi tættes. Benzoesyre,
pyrogallussyre o. s. v. kan man ophede paa en
metalplade, medens dampene fortættes i en over pladen
hvælvet hat af papir. Svovldamp fortættes i store
murede kamre o. s. v. S. benyttes til rensning af
Zinnober, kulsur ammoniak, salmiak, jod o. a.
Submarin (lat.), undersjøisk.
Subordination (lat.), det lydighedsforhold, hvori
enhver undergiven staar til sin foresatte i tjenesten. S.
kræves i alle tjenesteforhold, men faar størst praktisk
betydning i den militære tjeneste. Den militære
straffelov fastsætter strenge straffe for s.s-forseelser.
Sub poena (lat.), under straf; s. p. præclusi et
perpetui silentii, under straf af udelukkelse og evig
taushed, d. e. omtr. under straf af sit kravs fortabelse.
Sub rosa (lat.), i fortrolighed, under taushedspligt;
ved oldtidens gjestebud hængtes en rose over gjesterne
som tegn paa taushedspligten.
Subsidier (lat.), hjælpemidler, pengebidrag, som den
ene magt yder den anden til at føre krig for.
Subsidiær. Ved siden af sin hovedpaastand (principale
paastand) nedlægger parten ofte en s. paastand for det
tilfælde, at den principale paastand ikke tages tilfølge.
Den s. paastand vil i regelen gaa ud paa noget mindre
end den principale.
Subsistëre (lat.), bestaa, leve, komme ud af det;
subsist e’ns, varighed, livsophold, udkomme.
Subskribere (lat), underskrive, ved underskrift
forpligte sig til, holde; subskribe’nt, underskriver,
holder af tidsskrifter eller bogverker; subskription,
underskrivning, holden af tidsskrifter eller verker (omtr.
d. s. s. abonnement).
Substa^ns betegner det, der bestaar ved sig selv, i
og for sig. For den populære opfatning bliver det
derfor ensbetydende med stof, materie i modsætning til
egenskaber, tilstande og virksomheder. Nogle filosofer
har antaget to s., legeme og aand (det udstrakte og
det tænkende noget). Spinoza hævdede, at s. ifølge
sit væsen kun kan være én, og at det legemlige og det
aandelige kun er to fremtrædelsesformer for samme
væsen, samme s.
Substantiell (lat.), væsentlig, stoflig; hvad der danner
substans; nærende.
Substantiv er et ord, ,som betegner en gjenstand,
handling, tilstand eller egenskab, og som kan fungere
som selvstændigt sætningsled.
Su’bstantive farvestoffe, se Farvestoffe.
Substituere (lat.), sætte i en andens sted,
underlægge; substitût, tilforordnet, stedfortræder;
substitution, indsættelse af en stedfortræder.
Substitution (mat.) bestaar i, at man istedetfor nogle
i et matematisk udtryk forekommende størrelser
indsætter andre, hvorved udtrykket kan overføres til en
enklere eller hensigtsmæssigere form. Naar man har
wohlbegütert-Wohnstube
flere ligninger med flere ukjendte, kan man ofte
eliminere én af disse ved s. : man finder af en af ligningerne
vedkommende ukjendte størrelse udtrykt ved de andre
og indsætter dette udtryk i de øvrige ligninger.
Substrat (lat.), det tilgrundliggende, grundlag, stof,
emne, en tings inderste væsen.
Subtn (lat.), fin, spidsfindig ; s u b t i 1 i t ê t, spidsfindighed.
Subtrahe’nd, subtrahere, se Subtraktion.
Subtraktion (mat.). Fra et tal (minuenden) at
subtrahere eller trække et andet (subtrahenden el.
sub trakt or) vil sige at finde, hvor mange enheder
bliver igjen af minuenden, naar subtrahendens enheder
tages væk. Det udkomne kaldes differens el. rest.
Subtropisk kaldes i klimatologien og plantegeografien
det landomraade, som ligger mellem den tropiske og
den tempererede zone.
Sub una specie, se Sub utraque specie.
Suburbikariske biskoper kaldes de seks kardinal
biskoper i den romerske kirkeprovins (Albano, Frascati,
Ostia-Velletri, Palestrina, Porto, Sabina).
Sub utraque specie (lat., «under begge skikkelser»)
betegner i kirkelig sprogbrug nadverens uddeling baade
under brødets og vinens skikkelse. Da
forvandlings-læren (transsubstantiationslæren) var trængt igjennem i
den romerske kirke, uddelte denne nadveren under én
skikkelse (sub una specie). Nadvergjesterne faar kun
brødet, presten tillige vinen. Medens den romerske kirke
fastholder nadveren under én skikkelse, hævder de
protestantiske kirkesamfund nadveren s. u. s. i
overensstemmelse med dens indstiftelse.
Subvention (lat.), understøttelse, især af det offentlige.
Succedere (lat.), efterfølge, følge efter en i embede;
lykkes; succession, følgerække, tronfølge, arvefølge;
succe’ssor, efterfølger, eftermand, arving.
Succès d’estime [syksœ-dœstfm] (fr.), en betinget
anerkjendelse, som væsentlig skyldes respekt (for en
forfatter, skuespiller etc.).
Succession, apostolisk, kaldes i det katolske
episkopalsystem delagtigheden i den i sidste instans fra
Kristus stammende embedsmyndighed, der tænkes
forplantet gjennem bispevielsen som sin kirkelige legitimation.
Su’ccessiv (lat.), efterhaanden, lidt efter lidt.
Succïnum (lat), rav.
Succubus, ond aand eller djævel, som ved
hekse-sabbaterne optræder i kvindelig skikkelse og har samleie
med mænd (jfr. Incubus).
Succus (lat., saft) kaldes i farmacien frisk bærsaft
tilberedt ved knusning af bærene, som derpaa hensættes
til gjæring, hvorpaa vædsken presses fra og filtreres.
Suchum (Soghum), Rusland, distrikt i guv. Kutais
(Kaukasien), ved Sortehavet; 8254 km.^ 121 000 indb.
Hovedstad S. (Suchum-Kalé, Soghum-Kala) ; 8000 indb.
God havn. I nærheden laa Dioskurias (s. d.).
Sucre el. G h u q u i s a c a, Sydamerika, hovedstad i
prov. Gtiuquisaca i republiken Bolivia med 23 416 indb.
(1909). Ligger i provinsens nordvestligste hjørne oppe i
Ånderne, 2694 m. o. h. Har universitet og er erkebispesæde.
Bolivias hovedstad til 1857 og mellem 1866—99.
Suczava (rum. Suceava), Østerrige, by i Bukovina,
ved elven S. og jernbanen over til Moldau; 11 000 indb.
Valfartssted. Møller, garverier, kvægmarkeder.
wohlbe&ütert (t) xelhavtnde.
wohlbehalten ® i god behold,
wohlbeleibt (Î) trivelig, før.
Wohlehrwürden ® f: Ew
(Eure) W. Deres velærværdighed.
Wohlergehen® n,vel(gaaende).
Wohlfahrt ® f, vel.færd),
wohlfeil ® billig,
wohlgebildet, -gestaltet ®
veldannet, velskabt.
wohlgemut(h) ® vel tilmode,
oprømt, fornøiet.
wohlgeneigt ® velvillig,
wohlgewoî^en ® bevaagen.
Wohlhabenheit ® f, vel
stand
wohlhäbig ® velstaaende;
trivelig.
wohlig ® vel tilpas; behagelig;
fornøiet, glad.
Wohlsein ® n, velgaaende,
sundhei. W! skaal!
Wohlthat ® f, velgjerning,
wohlthättg ® velgjørende,
gavnlig; veldædig
wohlverstanden ® vel at
merke
wohlweislich ® klogelig,
wohnbar ® beboelig
wohnen ® bo.
Wohngebäude, -haus ® n,
vaaningshus, bolig.
wohnhaft® bosiddende, bosat,
wohnlich ® hvggelig.
Wohnlichkeit ® f, hygge;
le lighed.
Wohnort, -platz, -sitz ® m,
-statt, -Stätte f, bolig, bopæl.
Wohnstube ® f, -zimmer n,
dagligstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
