Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suetonius ... - Ordbøgerne: W - woman-killer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wood-cracker—woodspîte
1267
Sugegas—Sukker
1268
Sugegas kaldes generatorgas (s. d.), der i generatoren
har et tryk mindre end én atmosfære, modsat trykgas, der
har et tryk større end én atmosfære. Den har samme
sammensætning og anvendelse som Dowsongas (s. d.},
men medens denne fremstilles ved, at man blæser en
blanding af luft og vanddamp ind i generatoren (se
Gasfyring), fremstilles s. ved, at den gasmotor, der skal
drives ved gasen, ved sin stempelbevægelse selv suger
den dampblandede luft ind i generatoren. Anlægget er
enkelt, fordi der ikke som ved Dowson-gasverker kræves
en damkjedel og en gasbeholder. Den nødvendige
vanddamp tilblandes luften, idet den stryger hen over en
vandbeholder, der opvarmes af den fra generatoren
bort-gaaende gas. Generatoren indeholder kul til 5—15 timers
brug. Motoren maa stanses under paafyldning. Da der
ingen gas produceres, naar motoren staar, maa luften
under opfyring sættes ind ved hjælp f. eks. af en
haand-centrifugalblæser. Naar motoren stanses, kan
generatoren ved et rør, der sænkes ned over
indfyldnings-tragten, der saa aabnes, sættes i forbindelse med
skorstenen. Samtidig aabnes der luften adgang til risten.
Sugeorganer, se Haustorier.
Sugeorme, se Ikter.
Suger [sijzé] (1081—1151), fr. statsmand, abbed i
Saint Denis-klostret ved Paris. Politisk raadgiver og
ofte landets eg. styrer under Ludvig VI og Ludvig VII.
Bidrog meget til at udvide den franske kongemagt paa
vasallernes bekostning.
Sugeskaale, skaal- eller skiveformede dannelser, ved
hvis hjælp mange dyr kan suge sig fast paa andre dyr
eller paa gjenstande. Idet randen presses lufttæt til
underlaget, frembringes der ved muskelkontraktion et
hulrum med fortyndet luft mellem underlaget og skiven.
S. forekommer hos mange hvirvelløse dyr, saaledes især
hos ikter og bændelorme, igler, blækspruter og pighuder;
blandt hvirveldyrene hos enkelte fiske.
Suggerere (lat.), fremkalde en suggestion.
Suggestion (indskydelse) betegner i psykologien en
forestilling, som indgives en paa en saadan maade, at
den faar virkelighedspræg og magt over ens sind, uden
at denne «tro» paa den skyldes virkelig sansning eller
eg. erkjendelse af dens rigtighed gjennem bevisførelse
eller ræsonnement. Helbredelse ved «tro» er eksempel
paa suggererende forestillingers indflydelse paa legemet.
Suhl, Preussen, by i prov. Sachsen, ved Hase], paa
sydskraaningen af Thüringerwald; 14 000 indb.
Fabrikation af geværer, trævarer og legesager.
Suhm, Peter Frederik (1728—98), d. historiker.
Efter i 1752 at have egtet en rig norsk kjøbmandsdatter,
kunde han helt ofre sig for studierne, først 1752—65 i
Trondhjem, hvor han sammen med Gunnerus og
Schöning stiftede det Kgl. norske videnskabers selskab, fra
1765 i Kbh. Med en overordentlig arbeidsevne forbandt
S. et livligt og hurtigt hoved og sans for dagens
spørs-maal. Hans betydeligste verk er «Historie af Danmark»
(1782—1828) i 14 bd., hvori han gav en omfattende og
meget lærd aarbog over dansk historie fra den ældste
tid til 1400. 1787 blev S. kgl. historiograf.
Suite [sylt] (fr.), følge, række (jfr. A la suite).
Suite [svi’td] er den ældste flersatsede form af
instrumentalmusik og bestod af en række dansestykker som
allemand-menuet, gavotte, sarabande, guige, passacaille.
Sin høide naaede s. hos Bach. Nu betegner s. ofte kun
en cyklus af flere mindre stykker.
Sujûti, Djelâleddîn Abderrachmân as- (1445
—1505\ arab. forfatter, 1467 professor i
traditions-videnskab i Kairo, 1501 afsat paa grund af uredelig
bestyrelse af stipendiebeløb. En meget produktiv
skribent; der er neppe ét teologisk problem, som han
ikke har viet en monografi. Af vigtighed er hans
indledning til koranen «al-Itkân», hans filologiske
encyklopædi «al-Muzhir» og hans kalifernes historie.
Sukat (citronat) fremstilles af de tykke kjødfulde
frugtskaller af adamsæblet, citrus pomum adami. Ogsaa
skallerne af andre citrus-arier som pompelmus (c.
decumana) og c. medica macrocarpa anvendes til s. De
i 4—5 dele opskaarne skaller lægges en tid i saltvand,
vaskes derpaa med rent vand og koges i en
sukkeropløsning. De færdige sukrede skaller fyldes enten
direkte paa fade eller tørres først i luften. — S. faaes
væsentlig fra Italien (Genua, Messina) og Spanien (Malaga).
Sukc . . se Su CC . . .
Sukkenes bro, en lukket buebro i Venedig. Fører
fra Dogepaladset til fængslerne, hvortil fangerne efter
domfældelsen blev ført. Bygget 1597.
Sukker. Den tekniske fremstilling af s. gaar i det
væsentlige ud paa at fremstille rør s. og invert-s. og i
mindre mængder de andre s.-arter som f. eks. melke s.,
maltose o. s. v. Rør-s. el. saccharose er et disaccharid
(Cl2^11)- har faaet navn efter s.-røret, hvoraf
det først fremstilledes, men baade det af s.-roer (beter),
s.-løn og palmer fremstillede s. er i kemisk henseende
fuldkommen identisk med rør-s. Fremstillingen af s. er
meget forskjellig, eftersom det er s.-beter, s,-rør eller de
andre planter, der anvendes som udgangsmateriale.
A. Roe- eller bet e-s. Den oprindelige bete indeholdt
kun 5 — 6 pet. s., men ved forædling er s.-indholdet
bragt op til ca. 20 pet., og medens man ca. 1850 brugte
14 dele beter til fremstilling af 1 del s., anvender man
nu kun ca. 7.5 dele beter. Man kan høste fra 25 000 —
40 000 kg. beter pr. ha. og kan altsaa deraf vinde fra
3000—5000 kg. s. Det var den tyske kemiker Marggraf,
der 1747 paaviste tilstedeværelsen af krystalliserbart s.
i forskjellige planter, særlig beter. Hans elev Achard
indrettede 1802 den første roesukkerfabrik i Schlesien,
men fik kun 4—5 pet. s. Under kontinentalsperringen
kom der en kort opblomstring, men først fra ca. 1820
kom der fart i fabrikationen, saa at bete s. fra ca. 1880
har udgjort fra 50 — 60 pet. af verdens samlede
s.-pro-duktion, der 1909—10 udgjorde ca. 15 mill. tons. —
Med den forøgede s.-produktion er prisen faldt, og s. er
fra at være nydelsesmiddel gaaet i hoi grad over til at
være næringsmiddel. Det høieste s.-forbrug viser
England med 40 kg. pr. individ (1911), medens det
gjennem-snitlige verdensforbrug er ca. 8 kg. (1911). S.-beteavlen
har efterhaanden bredt sig fra Tyskland og Frankrige
til Østerrige-Ungarn, Belgien, Holland, Rusland,
Danmark, Syd-Sverige, Nordamerika, Japan og i de sidste
aar ogsaa til England. Da s.-udvinding kræver
betydelige maskinelle anlæg, og der findes mange fabriker (1908
—09 i Frankrige 251 fabriker -f 98 saftstationer, i
Østerrig-Ungarn 203, i Rusland 275, i Holland 27, i Tyskland
wood-cracker © spettrei e;
nødvække.
wood-culver @ ringdue,
wood-cut @ træsnit,
wood-cutter @ vedhugger,
wood-drink © ved dekokt.
wooded e^ skogbevokset, -lændt.
wooden © træ-, af træ ; klodset,
w. spoon, wedge ogs. grøn
skolling.
wood-engraving © træsnit,
wood-fretter © træorm.
wood-grouse © tiur.
woodiness © skoglændthed.
woodland © skogland;
skog-lændt.
woodlark © trælerke.
woodlock (e^ rorlaas.
wood-louse © trælus.
woodman © skogfoged =
wood-reeve; vedhugger.
wood-paste, -pulp ©
træmasse.
wood-pecker ©spette, great,
black W. gjertrudsfugl,
sort-spette.
wood-pigeon © ringdue,
wood-roof, -ruff© (bot.) amur,
myske, muske.
woodrush © (bot.) fry tie.
woodscrew © bold-,
bolz-skrue.
woodschock © kanadisk
ædel-maar.
woodsere © sevjeløs tid.
woodskin© barkkano i Guyana,
woodsorrel © gjøkesyre.
woodspirit © træspiritus,
woodspite © grøn-, gulspette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
