Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukker ... - Ordbøgerne: W - wood-ward ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1269
Sukker
1270
35 7, i Danmark 9, alt foruden raffmaderier og
melasse-afsukringsfabriker), saa sees det, at s.-fabrikationen har
stor betydning baade for akerbrug og teknik.
Fremstillingen af roe-s, deles i følgende afsnit: 1. Saftvinding,
2. rensning af saften, 3. koncentrering af saften, 4.
for-arbeidning af fyldmasse, 5. raffinering, 6. forarbeidning
af melasse. 1. Saftvinding. Roerne gaar først til en
vaskemaskine, hvorfra de føres til skjæremaskinen og
skjæres her til smale trekantede strimler, snitter. Medens
man tidligere rev beterne til en grød, af hvilken man
pressede saften ved hydrauliske presser, sker
saftudvindingen nu næsten udelukkende ved diffusion, først
anvendt af Robert 1866. Et diffusionsbatteri bestaar af
8—10 diffusører, rækkestillede cylindriske jernbeholdere
paa 3—5 m.^ De fyldes med snitter, og naar man
der-paa tilleder vand, som gjennemstrømmer diffusørerne,
den ene efter den anden, vil s. diffundere ud af cellerne,
saaledes at man faar en ensartet s.-opløsning i og
udenfor cellerne. Ved hensigtsmæssig udførelse af diffusionen
opnaar man, at der kun bliver 0.3—0.4 pet. s. tilbage i
de udludede snitter, og man faar en saft paa 14 —
16 pet. s. Mellem de enkelte diffusører passerer saften
en damphedet varmecylinder, kalorisator, hvorved den
faar en temperatur paa ca. 80°. De udludede snitter
indeholder 5—6 pet. tørstof, men ved at presse dem kan
man bringe tørstofindholdet op til 10—15 pet. De er
et godt kreaturfoder. Paa grund af det store vandindhold
egner de sig ikke til lang transport, men man har
konstrueret forskjellige ovne, hvor man kan tørre dem, saa
at tørstofindholdet stiger til 85—90 pet. — 2.
Rensning af diffusionssaften. S.-saften indeholder
foruden s. forskjellige syrer som fosforsyre, citronsyre,
oksalsyre o. fl., der, hvis de ikke fjernes, vil bevirke s.s
invertering og forsinke krystallisationen. Desuden findes
salte samt kvælstofholdige stoffe. For at rense den
foretages den saakaldte skilling og saturation. Den
opvarmede saft ledes ind i jernbeholdere, og der tilsættes
1—lV2pct. brændt kalk, hvorved der dannes uopløselige
kalksalte af de nævnte syrer, en del af saltene fældes,
og en del kvælstofholdige stoffe spaltes under udvikling
af ammoniak. Tillige dannes noget opløselig s.-kalk,
idet man tilsætter et overskud af kalk for at faa saften
godt renset. Blandingen ledes derpaa til
saturations-kasserne, hvor den opvarmes med damp, og der tilledes
kulsyre (der faaes ved fremstilling af den førnævnte
brændte kalk. Kulsyren sønderdeler s.-kalken og fælder
den kalk, der ikke er bundet paa ovennævnte maade,
som kulsur kalk). Efter Saturationen føres blandingen
endelig til filterpresserne, hvor bundfaldet skilles fra, og
man faar en næsten farveløs s.-opløsning, der dog endnu
indeholder alkalisaltene og en del af kvælstofforbindelserne.
Til yderligere rensning kan saften endnu satureres én
eller to gange. Ved anden saturation tilledes igjen
kulsyre, medens der ved en tredje saturation tilledes
svovlsyrling, hvorved de sidste rester af kalk fjernes og saften
tillige bleges noget. Det frafiltrerede slam udvaskes
nogenlunde for s. og anvendes som gjødningsmiddel, idet
det indeholder omtrent roernes hele fosforsyremængde.
— 3. Koncentrering af saften. Den fra
filterpresserne vundne «tyndsaft» inddampes først til
«tyk-saft» i fordampningsapparaterne og derpaa til «fyld-
wood-ward—wool-stapler
masse» i vakuumapparater. Fordampningsapparaterne
er meget kompliceret bygget og bestaar af flere kjedler,
hvor kogningen i nogle sker over eller ved
atmosfæretryk, i andre ved lavere tryk, hvorved kogepunktet
sættes ned, idet den koncentrerede s.-safts kogepunkt
ved atmosfærens tryk er saa høit, at s. vilde ødelægges
ved at udsættes for den temperatur. Den vundne
«tyk-saft» med 55—60 pet. s. gaar saa til vakuumapparatet,
hvor den inddampes til en krystalgrød, «indkoges paa
korn» til «fyldmasse» med ca. 7 pet. vand.
Vakuumapparatet kan være indrettet som de nævnte
fordamp-ningsapparater, men har en betydelig større hedeflade.
Det modtager ikke saften kontinuerlig, men koger hver
fyldning færdig for sig. — 4. Forarbeidning af
fyldmasse. Fyldmassen gaar fra vakuumkogeren til en
«maischer» (en stor lukket kjedel med røreapparat), hvor
der tilsættes nogen «grønsirup». Her sker der nogen
afkjøling og en videre krystallisation. Den grødagtige
masse skilles nu i krystaller, raa-s. 1, med 95—97 pet.
rent s., og «grønsirup» ved centrifugering. Den
afslyngede sirup indkoges paany i vakuum og leverer ved
krystallisation og centrifugering raa-s. 11 og en sirup,
melasse, der nu indeholder saa mange urenheder, at
den ikke kan bringes til krystallisation. Den indeholder
ca. 50 pet. s. Raa-s.s værdi bestemmes ved rendementet,
d. e. den procentmængde rent s., man formoder der
kan indvindes deraf, og det bestemmes ved fra
s.-pro-centen at trække det femdobbelte af den ved foraskning
af s. med svovlsyre fundne askemængde. — 5.
Raffinering. Raa-s. bestaar af løse krystaller, er gult farvet
og har en bitter bismag af sirupen. Man behandler
krystallerne flere gange i centrifuge med en ren
s.-opløsning, «dække»-s., og tørrer derefter de tørre krystaller
i opvarmede roterende tromler. Saaledes faaes melis.
Fuldstændigere raffinering opnaaes ved at opløses, i vand,
skille og saturere som ovenfor omtalt og efter
behandling i filterpresse filtrere den varme saft gjennem
benkul. Man faar paa begge maader en næsten vandklar
s.-opløsning, der indkoges «paa korn» som ovenfor
angivet. For at faa fuldkommen hvidt s. tilsættes lidt
ultramarin. Denne fyldmasse kan give melis, men ved at
fyldes i blikformer vokser krystallerne sammen til en
haard masse, der, efterat sirupen er løbet fra og s.
dækket et par gange med ren sirup og tørret, giver top-s.
Hvis s.-opløsningen inddampes uden krystaldannelse og
derpaa afkjøles i beholdere med indspændte traade, vil
s. ved langsom krystallisation sætte sig paa disse traade
i store, svagt gulfarvede krystaller; man faar kandis. —
6. Afsukring af melasse. Betesukker-melasse er
mørkebrun med et grønligt skjær og har en bitter smag,
der gjør den uanvendelig til «spisesirup». Den
indeholder 50 pet. s., 20 pet. andre organiske forbindelser,
10 pet. salte og 20 pet. vand. En del melasse bruges
blandet med tørrede betesnitter, klid, maltspirer eller
torvmel som kreaturfoder; en anden del forgjæres efter
fortynding med vand, og spriten afdestilleres. — Men i
de sidste 40 aar har man i stedse stigende grad søgt at
vinde en del af s. ved kemiske metoder, der gaar ud
paa at fælde s. som uopløseligt i strontiumforbindelser,
der efter frafiltrering og vaskning spaltes ved tilledning
af kulsvre, som omtalt under Saturationen. Den dan-
wood-ward ® skogvogter.
woodwards (e) til skogs,
wood-wash, ■wax(en) (e) far
vevisse.
wood-work (e) træverk.
woody @ skogbevokset, -laendt;
træ-, træagtig, w. fibre
(træ)-cellulose.
wooer (ë) beiler,
woof @ islæt, væft.
woofy (e) tæt(vævet).
wool fe) uld.
wooî-bird © (slang) lam.
woold (e) (onQ)vule, surre,
wooldriver @ opbjøber af
skind
wool-fell @ skind med ulden
paa.
woolgathering (e)
adspredt-(hed); distrait.
woolgrower @ uldprodueent,
saueholder.
wool-growing (e)
uldproduee-rende; produktion.
wool hole @ arbeidsanstalt.
woollen @ uld-, ulden;
uld-(stof), -tøi.
woollen-draper @
uldvarehandler.
woolly @ uld , ulden; kruset;
uldteppe.
wool-man (e) uldhandler,
-mand.
wooi-scribbler @
uldkradse-maskine.
woolsey (è) (h)verken.
wool-stapler (e) uldhandler,
■sorterer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
