Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svartdalspiggen ... - Ordbøgerne: Y - ynkes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1301
Svartdalspiggen- Svedelîus
1302
Svartdalspiggen, 2143 m. høi, vakker tind med
sne-bræ syd for vestenden af Gjende (Jotunheimen). Øst
for S. den trange fjelddal Svartdalen.
Svartebog kalder man i Norge troldomsbogen
Cyprianus (s. d.)- Grundlaget for de mange norske
haand-skrevne s. synes at være en dansk Cyprianus fra
begyndelsen af 17 aarh., men i tidens løb har man i s.,
ved siden af udenlandsk stof, optaget meget hjemligt
tilfang, som tidligere kun var forplantet gjennem tradition.
[Litt.: A. Chr. Bang, «Norske hexeformularer.]
Svarthaa (spinax niger), en liden blaasort haiart,
40 — 50 cm. lang. Begge rygfinner med pig i forkanten.
Lysere længdebaand langs siden. Føder levende unger.
Meget talrig i norske fjorde og langs kysten paa
slik-bund mellem 150 og 600—700 m.s dybde. Kaldes paa
sydkysten blaamage.
Svarthølsfoss. 1. Vandfald (7 m.) i Fyreselven, straks
efter udløbet af Drangvand; opgives for tiden (1913) at
repræsentere 280 eff. hk., der ved regulering vil kunne
bringes op i 1330. — 1. Vandfald (6 m.) i Tinne;
opgives at repræsentere 7600 efi*. hk. — 3. To mindre
vandfald i Flaamselven paa henholdsvis 75 og 70 eff. hk. –
4. Vandfald i Ulvundelven, repræsenterende 230 eff. hk.
— 5. Vandfald (2.5 m.) i Randselven; opgives for tiden
(1913) at repræsentere 350 eff. hk., der ved regulering vil
kunne bringes op i 775.
Svartisen, Norges næststørste bræ (489.2 km.’^), ligger
i Nordre Helgeland, mellem Ranenfjorden i syd og
Beiar-fjorden i nord. Polarcirkelen gaar over den. Fra vest
gaar ind mod S. en række trange fjorde, Melfjord med
Nordfjord, Tjongsfjord, Holandsfjord, Bjærangen
ogGlaam-fjord, og i nogle af disse fjordes dale sender bræen ned
sine istunger. Mod øst er S. begrænset af Blakkaadalen
og Beiardalen. Den deles i to dele ved en fra n.n.ø.—
s.s.v. gaaende trang, vild dal, som gjennemstrømmes af
Glaamaaga. Største høid^ Snetind (1599 m.) i vest; toppen
rager saavidt op af isen. I øst Istind (1577 m.) og
Snip-tind (1591 m.). — Baade den østlige og vestlige del har
en svagt hvælvet skjoldformet overflade. Der udgaar en
række brætunger fra den: Fondaisbræen og Engabræen,
som gaar mod n.v. til Holandsfjord. Fiatisen gaar mod
øst til Glaamaagas dal. Østerdalsisen mod s.v..
Fingerbræen og Lappebræen mod s.ø. til Blakkaadalen. Foruden
disse har man 10 kortere dalbræer samt en række
hængebræer rundt hele bræen. Desuden glider hele S. næsten
overalt udover mod stupene, hvor den brydes af, og i
form af isskred styrter isen dundrende ned i dalene. —
Omkring S. i nord, øst og vest ligger en hel del større
og mindre bræer, af hvilke de vigtigste er: Høgtuvbræen
35.8 km.^, bræen paa Svartis fjeldet og Ørtfjeldet 27.7 km.^
bræen paa Bredekfjeld og Steinfjeld 22.5 km.^
Storm-dalsfjeldbræerne 12.5 km.^ bræ paa Øvre Bogfjeld 6.0 km.^
bræ paa Hængefjeld 4.2 km.^ bræer mellem Heinberget,
Kovdistind, Rønaalifjeldet, Graataatind og
Fjøsdalstin-derne 63.1 km.^ og Glaambræen 10.6 km.^ Arealet af
5. og de omgivende mindre bræer udgjør tilsammen ca.
700 km.^ [Litt.: J. Rekstad, «Beretning om en
undersøgelse af S.» i «Archiv for mathematik og naturvidenskab»
(1893); R. Marstrander, «S.» i samme verk (1911).]
Svartside, se Sæler.
Svastika, se Hakekorset.
ynkes—youthful
Sva’topluk (d. 894), mährisk hersker, grundede
sammen med sin onkel Rastislav det stormähriske rige (jfr.
Mähren) og gjorde sig uafhængig af Karolingerne.
Svatov, by i Kina, prov. Kvangtung, ved den sydlige
indgang til Formosastrædet; 96 000 indb. Aaben for
fremmedhandel. Norsk vicekonsulat.
Sveaborg, Finland, fæstning paa syv holmer ved
indløbet til Helsingfors. Anlagt af feltmarskalk grev
Ehren-svard 1749. 7 april 1808 af Cronstedt overgivet til
russerne. 9—11 aug. 1855 bombarderet af en forenet stor
engelsk og fransk flaade. Derefter nyopført og udvidet,
dog planer om nedlægning. Besætningen er russisk, paa
øerne bor omkr. 2000 indb.
Svea rike (Svealand), en af Sveriges tre gamle
«hoveddele», 85 004 km.^ omfatter de mellemsvenske
landskaber Varmland, Dalarne, Närke, Västmanland,
Södermanland og Uppland.
Sveber (urigtig svever), t. stamme. Fra Nedre-Elben
bredte de sig sydpaa, angreb ca. 70 f. Kr. Gallien, blev
drevet tilbage af Cæsar 58, fordrev de galliske boier fra
Böhmen ved Kristi tid, stiftede her under Marbod et
storsvebisk rige, som truede Jylland, men som styrtedes
af frihedshelten Arminius 19 e. Kr. — S.s hovedstammer
var: Semnoner ved Elben, ermundurer i Thüringen,
markomanner i Böhmen, kvader i Mähren. Romerne
vedblev at bruge s.s navn om Marbods tidligere
lydfolk, f. eks. goterne, og overførte det paa angler, ja selv
paa sveer, preusser og finner (Tacitus).
Sved dannes i hudens svedkjertler. Dens
fordampning afkjøler hudoverfladen og nedsætter derved
legemstemperaturen; dette er den væsentligste grund til, at
menneskets legemstemperatur trods den under
livsprocessen udviklede varme ikke stiger, saa den bliver skadelig
for helbreden. Jfr. ogsaa forøgelsen af svedafsondringen
og det deraf følgende forøgede «varmetab» som en
sikkerhedsventil under forhold som legemsanstrengelser og
febersygdomme, der forøger legemets varmeproduktion.
Om den saakaldte engelske sved s. d.
Svedberg, Jesper (1653—1735), sv. biskop, 1684
prest ved livregimentet, 1690 i Vingåker, 1692 teol.
professor i Upsala, 1702 biskop i Skara. S. er mest kjendt
som salmedigter og samler af en svensk salmebog, som
paa kongens bud udkom 1694. Der reiste sig en storm
imod den, saa at den maatte revideres, og udkom i
sterkt beskaaret form 1695; den holdt sig saaledes i
Sverige til 1819, i Finland til 1886. Som svensk
sprogmand bekjæmpede han fremmedord og grundlagde den
senere retskrivning («Schibboleth», 1716).
Svededug (græ. soudarion), tjenende til at opfange
hovedsved, findes omtalt blandt de midler, hvormed man
beskyttede hovedet mod solstraalerne, Ap. gj. 19, 12, jfr.
Luk. 19, 20; den blev ogsaa anvendt til at dække
ansigtet paa afdøde, Joh. 11,44; 20,7.
Svedëlius, Vilhelm E r i k (1816—89), sv. historiker
og universitetslærer, 1856 professor i historie i Lund,
1862 skytteansk professor i Upsala, tog sin afsked 1881.
Fik som universitetslærer stor indflydelse paa
ungdommen, særlig paa grund af sin veltalenhed. Hovedverker:
«Representationsformens historia» (1881), «Anteckningar
for akademiska eksamina i statskunskap», I—IV (1868—
69), samt en række værdifulde biografier.
misère (extrême), détresse f;
(medynk) pitié f.
ynkes over - ® bedauern;
(han ynkedes over dem) sie dauerten
ihn — (e) (have) pity (on),
commiserate — (f) avoir, prendre pitié
de, s’apitoyer sur.
ynkelig, ynkværdig — (î)
erbärmlich, jämmerlich, elend
-@ pitiful, pitiable, miserable —
® pitoyable, piteux, à faire pitié,
misérable; (klagende) lamentable.
ynkelighed — (t)
Erbärmlichkeit, Jämmerlichkeit f — (ê)
piti-fulness, miserableness — (f) état
(m) pitoyable; misère f; (ynkeligt
udseende; air (m) piteux.
yoke @ (spænde i) aag ; baand,
lænke; klep (om halsen); parre.
forene; bringe under aaget; gaa i
aag med.
yoke-fellow, -mate @ fælle,
kamerat; egtemage.
yokeline (e) styreline,
yole ® f, jolle.
yolk (e) (egge)blomme; uldsved.
yon © hin; hist.
yonder @ hist.
yore (e) i fordums dage.
you @ I, eder. Dere, De ; du, dig.
young (e) ung; pi, unger,
youngster @ ung mand; (ung)
sjøkadet.
your(s) (e) eders. Deres, din;
denne (hersens).
yourself (g De,Dem (du,dig) selv.
youth (e) ungdom,
youthful @ ungdommelig ;
(ungdoms)frisk, kraftig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
