Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svartdalspiggen ... - Ordbøgerne: Y - ynkes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yppe-ytring
1303
Svedenborg—Sveio
1304
Svedenborg, Emanuel (1688—1772), sv. naturfilosof
og teosof, søn af biskop Jesper Svedberg, røbede som
ung ualmindeligt anlæg for matematik og mekanik,
hvorfor han 1816 blev bergverksassessor. 1719 adledes han
og fik navnet S. Hans talrige reiser og vidtstrakte
læsning bar frugt i en naturfilosofisk livsanskuelse, som
han nedlagde i «Opera philosophica et mineralia»; S.
lærer her en rent mekanisk verdenssammenhæng og
overfører dette synspunkt paa det organiske omraade;
S. har æren af at have erkjendt hjernens betydning i
organismen. Hans filosofi er afhængig af Axartes og
Wolff, mindre af Leibniz. April 1745 oplevede S. i London
det gjennembrud, der gjorde ham til teosof, idet han,
bedst som han sad og spiste, i en vision saa en
skikkelse, der gav sig tilkjende som «verdens skaber og
forløser», og fra nu af var aandeverdenen opladt for S.s
indre syn og engle og aander ’ hans daglige omgang.
Skjønt S. selv tilbageviser enhver psykologisk forklaring
af visionerne, er det dog sandsynligt, at disse er
forberedt gjennem S.s psykologiske forskning, der netop ved
denne tid var stanset ved sjælens gaade: hvorledes sjælen
samtidig kunde være et stykke guddom og et stykke
natur. Med visionerne er dualismen, natur og aand,
for S. endelig fastslaaet. — 1747 nedlagde S. sit embede
og levede fra nu af paa reiser, mest i London.
Berømt er S.s forudsigelse af en kjæmpebrand i Sthm.
1759. Hans samtidige Kant har i «Träume eines
Geistersehers» (1766) spottet S.s fantasier. Bibelen betragter S.
som inspireret, idet han dog stiller de skrifter, der
tillader en allegorisk («korresponderende») tydning, langt
over dem, der kun kan tydes bogstavelig. Den
kirkelige treenighedslære og den paulinsk-lutherske
retfærdig-gjørelseslære forkastes, da den undervurderer viljens
betydning. — Hans teologi indeholdes i «Vera Christiana
religio» (1771) Hans lære lever videre i «den nye kirke»,
«det nye Jerusalem» (se Svedenborgianere).
Svedenborgiânere kaldes efter deres stifter (se
Svedenborg) tilhængere af «den nye kirke», «det nye
Jerusalem», et samfund, der hviler paa Svedenborgs
visioner og teologi. Det er især udbredt i England (78
menigheder) og Amerika; de tysktalende s. har sit
hovedkvarter i Zürich. I Skandinavien enkelte menigheder.
Svedsker er frugterne af visse varieteter af
plomme-træet (prunus domestica). S. er i modsætning til de
egentlige plommer aflange og med aflang sten. Hos os
kommer s. i handelen i tørret tilstand, oftest indført
fra Tyskland, Frankrige eller Kalifornien.
Sveen, se Sveio.
Sveifnîng, tildannelse efter uregelmæssig krummede
flader. S. udføres ofte ved en svei f s ag, en
maskin-drevet sag med spændt smalt sagblad, hvormed man let
kan sage efter sterkt krummede iinjer.
Sveigefoss, vandfald (7 m.) i Ottra (Bykle herred);
opgives for tiden (1913) at repræsentere 220 eff. hk., der
ved regulering vil kunne bringes op i 1750.
Svein Aifivasøn (d. 1035), underkonge i Norge, indsat
14 aar gl. af sin fader, Knut den mægtige, efter Olav
den helliges fald 1030; han fulgtes til Norge af moderen
Alfiva (eg. Ælfgifu), der styrede som sønnens formynder.
Hendes regjering var dog ilde likt, hvilket ifølge
overleveringen skyldtes ubillige love og nye skattepaalæg.
Ved Magnus Olavssøns indkaldelse 1035 maatte S. A.
flygte til Danmark, hvor han døde kort efter.
Svein Estridssøn (ca. 1018—76), d. konge 1047—76,
jarl i Danmark, først under Hardeknud, fra 1047 under
Magnus den gode. Efter Magnus’ død 1047 blev han
konge, men maatte i 17 aar kjæmpe med Harald
Haard-raade om landet. S. E. havde som regel uheld med sig,
men Harald kunde dog ikke helt beseire ham, og 1064
sluttedes fred. Senere gjorde S. E. 1069—70 og 1075
to mislykkede forsøg paa at erobre England.
Svein jarl (d. 1016), yngste søn af Haakon Ladejarl, fik
efter slaget ved Svolder aar 1000 herredømmet over fire
fylker i Trøndelagen samt Romsdalen og begge Mørene
som jarl under den svenske konge, Olav Skotkonung,
med hvis søster Kolvefrid han var gift. Efter broderen
Erik jarls reise til England 1015 skulde S. j. være
formynder for brodersønnen Haakon og saaledes styre
hele Norge; men Haakon blev s. a. fanget af Olav
Haraldsson, og i kampen mod denne led S. j. nederlaget
ved Nesjar vaaren 1016 og flygtede til Sverige, hvor han
døde høsten s. a.
Svein Tjugeskjeg (d. 1014), d. konge ca. 985—1014,
søn af Harald Blaatand. Han foretog en række
herjings-togter i England, og 1013 rettede han i forening med
sønnen Knut et afgjørende angreb paa kong Ethelred,
der førte til landets erobring kort før S. T. døde. S. T.
egtede senere Sigrid Storraade og bevægedes af hende
til at angribe Olav Trygvessøn. Efter slaget ved Svolder
ca. 1000 fik S. T. det søndenfjeldske Norge.
Sveinbjörnsson, Sveinbjørn (1847—), isl.
komponist, cand. theol, i Reykjavik 1868. 1870—1912
musiklærer i Edinburgh. S. har mest skrevet musik til engelske
tekster. Af hans islandske arbeider kan nævnes
nationalhymnen fra tusenaarsfesten 1874.
Sveinsson, Benedikt (1826—99), isl. embedsmand
og politiker, sysselmand i Tingøsyssel 1876—97,
folkevalgt altingsmand 1865—99. Som politiker sluttede han
sig til Jon SigurSsson (s. d.). 1881 bevirkede S., at
for-fatningssagen blev gjenoptaget. S.s forslag gik ud paa
en ordning af Islands stilling, der mindede om de
engelske koloniers: En landsstyrer med et særligt
ministerium i Reykjavik, medens ministeriet i Kbh. og
lands-høvdingembedet skulde ophæves.
Sveinsson, Bry n j ölfur (1605—75), isl. biskop,
medvirkede til oprettelse af spedalskhedshospitaler paa Island
og ordnede latinskolen i Skålholt, hvor han 1639 blev
biskop, m. m. S. var desuden vel bevandret (magister
1633) i de klassiske sprog og i Islands antikviteter; han
samlede mange værdifulde islandske haandskrifter og
lod dem afskrive.
Sveio (tidligere Sveen), herred i Søndre Bergenhus
amt, straks nord for Haugesund, 130.84 km.’- med 1782
indb. (1910); 16.39 pr. km.’-^ Herredet, som svarer til
S. sogn af S. prestegjeld, bestaar af den sydlige del af
halvøen mellem Bømmelfjorden i vest og Aalfjorden i
øst. S. grænser mod syd til Stavanger amt. Kysten er
sterkt indskaaret, terrænet smaaknauset, skogbart og
myrlændt. Af arealet opgives 9.91 km.^ at være aker
og eng, 8.41 km.^ skog, 15.43 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være 4321
maal udyrket til dyrkning skikket jord. I tidsrummet
yppe (strid) - ® anfangen,
beginnen - (e) raise; pick - (f)
chercher.
ypperlig — (t) vorzüglich, -treff
lieh, ausgezeichnet ~ @ excellent,
capital — (D excellent; exquis;
magnifique, superbe.
ypperst — ® höchst, best,
vorzüglichst - © supreme — ©
suprême.
yppersteprest — ®
Hohepriester m - (e) high priest, pontiff
— ® grand prêtre; pontife m.
yppig - ® üppig - (é) luxuriant,
exuberant - ® exubérant, riche,
abondant; (plantevekst) luxuriant.
yppighed - ® Üppigkeit f
-© luxury; luxuriancy, exuberance
— ® exubérance, richesse,
abondance f.
ypréau ® m, storbladet alm.
yre ~ ® vs^immeln — © svv’arm
- ® fourmiller, pulluler.
yrke – ® Gev^^erbe n — ©
craft, trade, art — ® métier m,
profession f; travail m.
yste — ® Käse bereiten, käsen
— @ make (cheese) — ® faire du
fromage.
ysteri — ® Käserei f — ©
cheese-dairy — ® fromagerie f.
ystniîig - ® Käsebereitung t
— © cheese-making — ®
fromagerie f.
ytre ~ ® äussern - © utter,
express - ® dire; (y. sig) ogs.
parler; se prononcer; dira son avis
(sur qc.).
ytring - ® Äusserung f — ©
uttering; expression, saying, re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
