Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - Zeitlang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zepter—zergliedern
1319
^Sverige
1320
af kammeret fornyes hvert aar. For at være valgbar
maa kandidaten være 35 aar gammel og eie fast eiendom
af 50 000 kr.s værdi eller betale skat af mindst 3000 kr.s
indtægt. Andet kammer vælges paa tre aar og i 56
kredse, saaledes at der bliver ét medlem for hver
23 000 indb. Hver kreds vælger tre til syv medlemmer
(syv dog kun Stockholms to kredse og Göteborgs kreds).
Foruden disse byer udgjør kun Malmö,
Norrköping-Lioköping og de tre skaanske byer, Halsingborg, Lund
og Landskrona, tre særskilte bykredse; alle andre byer
stemmer sammen med det lån, hvori de ligger. Valget
er direkte. Til andet kammers valg er stemmeretten
almindelig. Ved valgene til andet kammer 1911 blev der
afgivet 604 000 godkjendte stemmesedler (1908 503 000).
Stemmeret er betinget af opnaaet 24 aar og stemmeret
i kredsen. Samtidig med den politiske blev den
kommunale stemmeret betydelig udvidet, og den overvegt,
som de større skatydere tidligere kunde øve, blev væsentlig
indskrænket. Kvinder (ogsaa de gifte) har stemmeret og
er valgbare paa lige fod med mænd, men de kan undslaa
sig for at modtage valg eller senere nedlægge sit
mandat, hvortil mænd ikke er berettiget. Ogsaa rigsdagens
faste komitéer vælges efter forholdstal. Rigsdagens to
kamre træder aldrig sammen til fælles forhandlinger.
Statsraaderne har adgang til og kan deltage i begge
kamres møder, hvor en statsraad ogsaa kan stemme,
saafremt han er medlem af vedkommende kammer.
Rigsdagens komitéer spiller i S. en stor rolle, og flere
af dem har selvstændige hverv udenfor sessionerne. Ved
siden af de almindelige komitéer er der nogle faste
(«ständiga») udvalg med lige mange medlemmer fra
hvert kammer; disse er konstitutions-, stats-, bevilgnings-,
bank- og lovudvalget. Ønsker noget af de nævnte
udvalg at forhandle indbyrdes, nedsættes «sammensatte»
udvalg med lige mange medlemmer fra hvert af de
indbyrdes forhandlende udvalg. En for S. eiendommelig
komité er det hemmelige udvalg («sekreta utskottet»),
som kan forlanges nedsat af kongen for sammen med
ham at overveie anliggender, som bør hemmeligholdes;
denne komité bestaar af seks medlemmer fra hvert
kammer. For^^Hnin^ Der er 8 departementer:
justits-, udenfîp^Tiandforsvars-, sjøforsvars-, civil-, finans-,
ekklesiastik- og landbrugsdepartementet. Hertil kommer
et 1912 oprettet handelsraad til bistand for regjeringen.
Landets lokale administration paahviler væsentlig
lands-høvdingerne, som staar i spidsen for hvert af de 24 Ian,
hvorhos Stockholm udgjør en overøvrighedskreds for sig
under en overstatholder. Lånene inddeles i tilsammen 117
fogderier, disse atter i 518 lensmandsdistrikter. Lånene
€r udstyret med hvert sit landsting, omtrent svarende
til de norske amtsformandskaber. 5 større byer (Sthm.,
Göteborg, Malmö, Norrköping og Gäfle) deltager ikke i
landstingene, men staar under et eget bystyre af «
stads-fuld iniigt ige». Desuden har kommunerne et ganske
udstrakt, men sterkt opstykket selvstyre, ordnet ved lov
af 21 mars 1862, som indførte særskilt kommunestyre
for by og land. Hvert sogn paa landet udgjor som
regel en kommune; 1911 var der ialt 2377 lands- og
128 bykommuner. Der fandtes 1910 tilsammen 1964
fattigforsørgelsesanstalter med plads for 62 651 personer,
lait understøttedes 236918 personer. Kommunernes ud-
gifter til fattigvæsenet var 24.26 mill. kr. — Finanser.
Saavel ved statens udgifter som dens indtægter skjelnes
i S. mellem ordinære og ekstraordinære midler. De
første kan ikke forandres uden regjeringens samtykke,
medens de sidste vedtages af lovgivningsmagten for hvert
enkelt finansaar. Statens indtægter 1911 var 255.35 mill, kr.,
dens udgifter 246.29 mill. kr. De vigtigste
indtægtsposter var saaledes fordelt (i mill, kr.): told 61.78,
indtægts- og formueskat 34.20, b ræ n devi n sti I vir k n i ngs afgift
24.41, postvæsenet 23.26, sukkerskat 18.82, stempelafgift
17.76, telegrafen 15.84, jernbanernes nettooverskud 13,
statens skoge 12.81, rigsbankens overskud 6.26, maltskat
5.29, punschskat 1.74, udbytte paa aktier i
Luossavara-Kirunavara aktieselskab 1.31. Da vigtigste udgiftsposter
var: forsvarsvæsenet 91.53, undervisningsvæsenet 24.46,
postverket 20.31, telegrafvæsenet 13.70, renter af
stats-gjælden 13.04, medicinalvæsenet 9 mill. kr. Statens
eien-domme beregnedes ved udgangen af 1911 til 1565 mill,
kr., hvoraf paa jernbanerne 588 og paa andre faste
eiendomme 461 mill. kr. Statsgjælden udgjorde
samtidig 606 mill. kr. Status er altsaa udmerket.
Lands-kommunernes indtægter udgjorde 1910 55.69 mill, kr.,
udgifterne 58.04; deres formue var 1910 151.95, deres
gjæld 65.78 mill. kr. Byernes indtæ’gter i 1910 var
122.95 mill, kr., udgifterne s. a. 134.82 mill, kr.;
bykommunernes formue udgjorde 1910 674 mill, kr.,
deres gjæld 527 mill. kr. Landstingenes indtægter
udgjorde 1910 11.21, udgifterne 12.5, deres formue ved
aarets udgang 38.5 og deres gjæld 16.11 mill. kr. —
S.s vekst i kapitalopsamling og nationalindtægt har i
den sidste menneskealder været meget betydelig. Medens
den samlede faste eiendoms værdi 1899 ansloges til
4904 mill, kr., var den 1911 steget til 8338 mill, kr.;
samtidig var nationalindtægten steget fra 659 mill. kr.
i 1899 til 1446 mill. kr. i 1911. En storartet udvikling
viser ogsaa de pengeforvaltende instituter. Landet
havde 1900 388 sparebanker med 1 228 930 indskydere,
hvis tilgodehavende var 437.39 mill, kr., 85 kr. pr. indb.;
1911 var 438 sparebanker med 1612113 indskydere,
hvis tilgodehavende var 851 mill, kr., 155 kr. pr. indb.
Samtidig var rigsbankens og privatbankernes formue
steget fra 1592 mill. kr. i 1900 til 2942 mill. kr. i 1911.
— Rigsbanken sad ved udgangen af 1911 inde med
84.92 mill. kr. i guld, i fordringer og veksler paa
udlandet 106.27 mill, kr.; samtidig var seddelomløbet 218.1,
og ubenyttet seddeludgivningsret 41.97 mill. kr.
Guldbeholdningen var ved udgangen af okt. 1912 steget til vel
98 mill. kr. — Næringsveie. Medens S. for en
menneskealder siden overveiende var et jordbrugsland, er det i dette
aarh. blevet en industristat. Medens paa en befolkning
af 4.17 mill, i 1870 72 pet. levede af jordbrug og fiskeri,
14.7 pet. af industri og bergverksdrift, 5 pet. af handel og
8.3 pet. af stats- og anden tjenestevirksomhed, var
forholdet for de fire grupper 1910 med en befolkning af
5.52 mill, henholdsvis 48.2, 33.1, 12.1 og 6.5 pet.; en
tredjedel af den jordbrugende del af befolkningen har
altsaa forladt jorden og er gaaet over til industri og
handel. Ikke destomindre er jordbrug endnu landets
vigtigste næringsvei, og dets opdyrkede areal er øget
betydelig ved nydyrkning, afgrøftning o. s. v. sammen
med af kastning. Aker og eng udgjør 12 pet. af landets
Zepter (t) n (m), scepter,
zerarbeiten (t) gjennembanke.
sich z. slide sig fordærvet.
zerbeissen ® bide istykker,
skambide.
zerbersten (t) briste, revne,
zerbleuen (Î) gjennemprygle,
mørbanke.
zerbrechen (t) bryde, brække
|stykker.
zerbrechlich ® skjør,
skrøbelig.
zerbröckeln ® brække i smaa
stykker, (sich) z. smuldres, gaa
istykker.
zerdreschen ® treske
istykker; mørbanke.
zerdrücken ® trykke istykker;
knuse.
zerfahren ® usammenhæn-
gende, konfus, distræt,
aandsfra-værende.
Zerfall ® m, forfald,
opløsning.
zerfallen ® falde fra
tiinan-den, forfalde; mislykkes; deles,
dele sig. mit einem z. komme
paa kant med en.
zerfasern ® trevle op, fra
hinanden.
zerfetzen ® sønderflænge, rive
istykker, lemlæste=zerfleischen.
zerfressen ® gnave istykker.
zerfrieren ® fryse istykker.
zergänglich ® forgjængelig,
skrøbelig.
zergehen ® smelte, opløses;
gaa istykker; ødelægge ved at gaa.
zergliedern ® sønderlemme,
dissekere; analysere, opløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
