Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - zerhacken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1322
hele ’areal (Norges knapt 4 pct.). Der fandtes 1910
3 645 000 ha. aker (8.9 pct.) og 1 307 000 ha. (3.2 pct.)
naturlig eng. Paa hver 100 indb. kommer der 67 ha.
dyrket jord, hvilket er meget, idet gjennemsnittet for
Nordvest-Europa er 35 ha. og for Sydvest-Europa 62 ha.
Antallet af landeiendomme i S. var 1910 tils. 353 000;
heraf var 88 000 eller 25 pct. under 2 ha., 229 000 eller
65 pct. 2—20 ha., 33 000 eller 9 pct. 20—100 ha. og
3200 eller 1 pct. storgodser over 100 ha. 85 pct. af
eiendommene bruges af selveiere. Antallet af smaa og
middelsstore eiendomme er i de par sidste aartier øget
sterkt ved jordudstykning. Jordbrugets afkastning viser
storartede fremskridt; kornavlen pr. indb. er steget fra
350 kg. 1841—60 til 465 kg. 1901 — 10. Navnlig er
hvedeproduktionen vokset betydelig. Høsten udgjorde
1910 2.07 mill. decitons hvede, 5.91 mill. dt. rug, 3.07
mill. dt. byg, 12.19 mill. dt. havre, 3.07 mill. dt.
blandkorn, 15.55 mill. dt. poteter, 10.68 mill. dt. sukkerroer,
23.14 mill. dt. andre rodfrugter, 57 mill. dt. hø og
45 mill. dt. halm. Værdien af den samlede høst
beregnedes det aar til 788 mill. kr. Tiltrods for den øgede
kornavl kan S, ikke brødføde sig; der mangler i de
senere aar 60 kg. aarlig pr. indb. til dækning ved
indførsel. Denne gaar nu op i ca. 2 mill. decitons hvede og
v2—mill. decitons rug aarlig. Forbruget af hvede er
steget fra 35 kg. aarlig pr. indb. 1880 til 66 kg. i sidste
tiaar, medens rugforbruget samtidig er sunket fra 133
til 118 kg. — Med kornproduktionen, som tidligere var
af overveiende betydning i landbruget, kappes i dette
aarh. fædriften og meierivæsenet, som har gjennemgaaet
en rivende udvikling. Antallet af landbrugsdyr var 1910
i antal tusener: heste 587, hornkvæg 2748, hvoraf
melke-kjør 1861, faar 1004, svin 987, gjeter 69, ren 273, hvortil
kommer 3924 fjærfæ. Der var 1910 655 stkr.
hornkvæg-enheder for hvert 1000 indbyggere. Den
gjennem-snitlige afkastning af melk pr. ko, som 1870
beregnedes til 1200 kg., var i begyndelsen af dette aarh.
steget til 1900 kg. Smørret er blevet en vigtig
eksportartikel, 1911 22 mill. kg. til en værdi af nær 47 mill. kr.
Den faste eiendomsværdi i S. beregnedes 1910 til
8134 mill, kr., heraf faldt 3236 mill. kr. pa
land-eiendommene. — Havebruget befinder sig i rask
udvikling og optog i 1910 næsten 46 000 ha. (1880
32 000 ha.). — SJcogbrug. S. har 21.39 mill. ha.
skog, 52 pct. arTanoets^hele areal; én tredjedel er
offentlig og to tredjedele privat skog. Værdien af
statsskogene var 1910 over 100 mill. kr. (1880 blot 36 mill. kr.).
Den effektive afkastning anslaaes til 30 mill. m.® aarlig,
hvoraf 5 à 10 mill, udføres for størstedelen som tømmer
eller lidet bearbeidet trævirke; værdien af
trælastudførselen var 1911 274 mill. kr. — Fiskeri beskjæftiger
i S. vel 50 000 personer og gav 1910 en afkastning af
15 mill, kr., hvoraf 8.8 mill. kr. kom paa Göteborgs og
Bohus län. — Jagten, som i tidligere aarh. var en vigtig
næringsvei, er nu nærmest sport. Af stort vildt fældes
aarlig ca. 3000 elgsdyr. — Bergverksdrift. Der
udvirkedes 1911 6 150 000 tons jernmaTm;"H^ tons kobber,
2124 tons zink, 312 000 tons stenkul, 1134 tons bly,
1289 kg. sølv og 11 kg. guld. Medens sølv- og
kobberproduktionen er gaaet betydelig tilbage, er
jernproduktionen steget voldsomt, idet den 1886—90 aarlig udgjorde
310 Sverdrup—Sverige 1314
zerhacken— zerpflücken
930 000 tons. Der tilvirkedes 1911 634 000 tons rujern
til værdi 49 mill. kr. og 471 000 tons staal værd 49
mill. kr. Der fandtes i S. 1911 278 gruber med 10 500
arbeidere. Af den udbrudte malm udførtes 1910 4.4 milL
tons (hvoraf ca. halvparten over Narvik) til en værdi af
43 mill, kr., hvortil kom forædlet malm- og
jernverks-produkter til en værdi af 86 mill. kr. Bergverkseiernes
indtægter ansloges s. a. til 25 mill. kr. — Industri,
S.s industrialisering har i dette aarhundrede taget rask
vekst. Henholdsvis 1880 og 1910 fandtes: af fabriker
i gang 2730 og 11 435, af fabrikarbeidere 57 340 og
302 000 og i tilvirkningsværdi 153 og 1603 mill. kr.
Samtidig var antallet i de to anførte aar af
haand-verkere 20 600 og 63 500, af haandverksarbeidere 31700
og 53 800, af kjøbmænd og handelsbetjente 33 600 og
90 000. Særlig har fabrikindustrien udviklet sig raskt;
veksten belyses bl. a. af produktionens værdi, som pr„
fabrik 1896 var 81 000 kr., 1910 140 000 kr. eller en
stigning pr. arbeider fra 3400 til 5300 kr. og pr, indb. fra
170 til 292 kr. Fabrikernes antal er siden 1904 mindsket
som følge af industriens koncentration i stadig større anlæg.
Inden de forskjellige industrigrene var 1910 de vigtigste:
Gruppe
Antal fabriker. Antal
arbeidere. Værdi i mill. kr. Antagen indtægt i mill.kr.
Nærings-og nydelsesmidler 3370 34 000 j 437 22.6
Trævarer, herunder
træmasse og fyrstikker . . 2115 72 400 335 12.1
Tekstilindustri..... 733 42 900 210 7.9
Maskiner, skibsbyggeri og
vogne............769 34 700 i 133 8.6
Metalarbeider, jern og staal
m. m..............999 29 400 ] 130 5.8
Sten- og glasvarer, torv op
trækul...... 1629 47 500 i 99 6.6
Den samlede indtægt af de 11435 industrianlæg
ansloges til 79 mill. kr. — Handel. Antallet af de i
handelsnæringen sysselsatte personer er i den sidste
menneskealder øget relativt sterkere end befolkningen»
Af selvstændige næringsdrivende inden dette fag fandtes
1910 foruden 1106 aktieselskaber og 673 registrerede
(kooperative) foreninger ca. 36000 personer, hvoraf 20 600
i byerne eller 15 pr. 1000 byboere. Handelsomsætningen
med udlandet har i senere aar taget et betydeligt opsving :
[-Indførsel.
Udførsel.-]
{+Ind-
førsel.
Ud-
førsel.+}
Tiis.
mill,
kr.
Kr. pr. indl).
Indf. Udf. Tiis
1881 — 85
1891—95
1901—05
1906—10
1911 . .
Ill
317.5 243.7 561.2 69
351.5 318.2 669.8 73
533.4 410.4 943.8^ 102
644.7 515.4 1160.li 119
53 122 31.5
66 139 37.4
79 181 56.6
95 214 59.3
696.6 663.6 1360.2 126 120 246 60.3
Af indførselen 1910 (671.6 mill, kr.) kom 231 milL
(34.4 pct.) paa det Tyske rige, 164.5 mill. (24.5 pct.) pa^
Storbritannien og Irland, 52.7 mill. (7.8 pct.) paa de
Forenede stater, 45.1 mill. (6.7 pct.) paa Danmark, 31.8 milL
(4.7 pct.) paa Rusland, 28.1 mill. (4.2 pct.) paa Frankrige,
21.1 mill. (3.2 pct.) paa Norge, 18.4 mill (2.7 pct.) paa
zerhacken ® hakke istykker;
spolere.
zerhauen (t) hugge istykker;
overhugge; ophugge.
zerkauen, -käuen (t) knuse
under tænderne; tygge.
zerkleinern ©smuldre, findele,
zerklüftet (Î) sønderreven,
zerknacken (g knække
(istykker).
zerknallen (t) revne med et
knald.
zerknirschen ®
(sønder)-knuse.
zerknittern, -knüllen (t) (for)-
krølle.
zerkochen (î) koge(s) istykker.
zerkratzen ® klore istykker,
opklore.
zerkrümmein ® smuldre op.
zerlassen ® smelte,
zerlaufen ® sprede sig (om
en mængde); smelte, henflyde.
zerlegbar ® delbar, kløvbar;
til at tage fra hinanden.
zerlegen ® tage fra hinanden,
sønderlemme, dele; analysere.
zerlesen ® udslide ved
læsning.
zerlöchern ® gjennemhulle.
zerlumpt ® fillet,
zermahlen ® (sender)maîe.
(-)knuse.
zermalmen ® knuse,
pulverisere; sønderknuse.
zernagen ® gnave istykker,
forgnave.
zero zéro ® m, nul(punkt) ;
(fig.) intet.
zerpflücken ® plukke istykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
