Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlalkohol ... - Ordbøgerne: Z - zulangen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1353
Svovlalkohol—Svovlsyre
1354
zulangen —Zuname
ofte i naturen. I fri tilstand findes det særlig i
vulkanske egne i afleiringer sammen med gips, kalksten
og mergel, f. eks. paa Sicilien. Store mængder s. findes
i dybere jordlag i Texas og Louisiana. I naturen er
det oftest bundet til metaller, saaledes som svovlkis,
FeS^, zinkblende, ZnS, kobberkis, GUgS.FegSg, og
kobberglans, GUgS. Endvidere findes det som sulfater, f. eks.
som kalciumsulfat (gips). S. udgjør en bestanddel af
de vigtige eggehvidestoffe og findes ogsaa i andre
dyre-og plantestoffe. S. har i sit kemiske forhold lighed med
surstof og forbinder sig med de fleste grundstoffe. Det
brænder i luften til svovldioksyd (s. d.). S. forbruges i
store mængder til fremstilling af svovlsyrling og
svovlsyre, sortkrudt, fyrverkerisager, svovlstikker, svovlkulstof,
Zinnober og ultramarin foruden til mange andre øiemed.
Svovlalkohol, se Merkaptaner.
Svovlammonium, NH^. HS, er et stof, der i opløst
tilstand faaes ved at mætte salmiakspiritus med
svovl-vandstof. Det anvendes meget ved den kemiske analyse.
Bruges ogsaa til denitrering af kunstsilke (s. d.).
Svovlbaktërier, særlig de saakaldte beggiatoa og
thiothrix-SLTter, formaaar i raadnende substanser, hvor
der dannes svovlvandstof, af sidstnævnte forbindelse at
afspalte frit svovl, som afleires i dens protoplasma.
Stundom kan de ogsaa forbrænde svovlet til svovlsyre.
Nogle af dem danner et rødt farvestof; bakteriopurpurin,
som sætter dem istand til af luftens kulsyre at danne
glykogen. _
Svovldioksyd, SO2, alm., men urigtig kaldt
svovlsyrling, er en farveløs gas af stikkende lugt; det kan
let fortættes til en vædske, der koger ved-h8°. S.
faaes ved forbrænding af svovl eller svovlmetaller
(røst-ning). I laboratorierne fremstilles det oftest ved at
ophede kobber med koncentreret svovlsyre. S. forener sig
under egnede omstændigheder med surstof til
svovl-trioksyd (s. d.) eller til svovlsyre, naar vand er tilstede.
S. opløses rigelig i vand og er da delvis tilstede som
den sande svovlsyrling, HqSO;^. Denne danner salte,
sulfit er, f. eks. Na^SOg, natriumsulfit, og NaHSOg,
natriumbisulfit. S. anvendes til blegning af uld, silke
og straa; endvidere til desinfektion og som vædske i
kuldemaskiner.
Svovlfarver kaldes en gruppe videnskabelig lidet
udforskede farvestoffe, der faaes ved at behandle
forskjellige organiske stoffe med svovl og svovlnatrium.
Nogle af handelsnavnene er cachou de Laval, vidalsort,
immedialsort, immedialblaat og katigensort. S. giver i
svovlnatriumopløsning paa ubeiset bomuld sorte, blaa,
fiolette, grønne, brune og røde farver, der er meget egte.
Svovljern, se Jernforbindelser.
Svovlkalium, Kg S, er en rød krystallinsk masse, der
faaes ved at ophede kaliumsulfat med kul.
Svovlkis (pyrit), et af de i naturen mest udbredte
mineraler. Det kemiske indhold er svovljern (FeSg) med
47 pet. jern og 53 pet. svovl. S. krystalliserer inden
den pentagonale hemiedriske gruppe i det regulære
system. De hyppigst forekommende former er terning,
oktaeder og pentagondodekaeder. S. er ugjennemsigtig,
har en messinggul farve og metallisk glans. Hos s. er
haardheden saa betydelig (6—6V2), at mineralet ikke
lader sig ridse med en kniv. Den specifike vegt er
omkr. 5. Ved ophedning uden lufttilgang mister s. sit
ene svovlatom, ved ophedning i luft forbrænder s. til
jernoksyd og svovldioksyd. S. har stor teknisk
anvendelse, idet den bruges til fremstilling af svovl og
svovlsyre. S. forekommer i naturen paa forskjellig maade.
Mange steder findes den i saa store leier, at den er
gjenstand for grubedrift. Blandt de mest kjendte
forekomster, hvor s. udvindes, kan nævnes Rio Tinto (Huelva) i
Spanien, Rammelsberg ved Goslar i Tyskland, samt ved
adskillige bergverker i Norge som Foldal, Røstvangen,
Kongens grube, Røros, Killingdal, Kjøli, Baasmo og Suli
telma. En eiendommelig forekomst af s. er som
pseudo-morfoser (s. d.) efter andre mineraler. S. forvitrer i
luften til jernoker, hvis let kjendelige farve ofte er et
sikkert tegn paa tilstedeværelse af s.
Svovlkulstof, GS2, er en sterkt lysbrydende og
farve-spredende vædske, der fremstilles ved at lede
svovl-dampe over glødende kul. I regelen ildelugtende af
forurensninger. S. er ildsfarligt, da det er meget flygtigt
og allerede koger ved 47 Dampene er ualmindelig
let antændelige og giver med luft eksplosible blandinger.
S. er et udmerket opløsningsmiddel for mange stoffe,
som fedt, oljer, harpikser, kautschuk og svovl. Det
anvendes bl. a. til ekstraktion af fedt og oljer,
vulkanisering af kautschuk, rensning affedt, ogsaa til desinfektion,
da det ved forbrænding udvikler svovldioksyd (s. d.).
Forbundet med etskali bruges det som middel mod
vinrankens sygdomme.
Svovllever, se Hepar sulfuris.
Svovlmetaller, metallernes svovlforbindelser, se de
forskjellige metaller.
Svovlstikker, se Tændstikker.
Svovlsurt kali, se Kaliumsulfat.
Svovlsyre, H2SO4, er i ren og vandfri tilstand en
farveløs, noget tyktflydende vædske af egenvegt 1.85.
Koger først ved 338 Den koncentrerede s. forbinder
sig begjærlig med vand under betydelig varmeudvikling,
hvorfor den anvendes til at tørre gaser. S., der
indeholder opløst svovltrioksyd (s. d.), ryger i luften og
kaldes derfor rygende s. S. fremstilles af
svovldioksyd, luft og vand paa to forskjellige maader:
1, Blykammerprocessen. En blanding af
svovldioksyd og luft, erholdt ved røstning af svovlmetaller,
som oftest svovlkis, tilføres først salpetersyre og
kvæl-stofoksyder, hvorpaa den ledes ind i en række store
rum, « blykamre >, hvis vægge bestaar af bly plader. Her
tilledes yderligere vanddamp. Dannelsen af s. foregaar
da efter formelen SOg + O + H20 = H2S04. Da luftens
surstof ikke uden videre formaar at virke oksyderende
efter ovenstaaende ligning, er kvælstofoksyder (og
salpetersyre, der udvikler disse) tilsat; de optager nemlig
surstof af luften og afgiver atter dette til svovldioksydet;
som mellemprodukt dannes nitrosulfonsyre (s. d.).
Bort-seet fra uundgaaelige tab kan altsaa en vis mængde
kvælstofoksyder overføre ubegrænsede mængder
svovldioksyd og surstof til s. Den saaledes erholdte syre,
«kammersyren», er fortyndet og maa for mange øiemed
koncentreres ved inddampning. 2. Kontaktprocessen.
Den ved røstning af kis erholdte blanding af
svovldioksyd og luft renses, tørres og forenes ved 400—430 °
ved hjælp af platinasbest (se Platin svamp) til svovl-
zulangen ® trække hen til;
tage for sig, forsyne sig ; strække
til, slaa til; række.
zulänglich ® tilstrækkelig.
Zulass ® m, adgang,
zulassen ® lade være
tillukket; slippe ind; tilstede (adgang);
tillade.
zulässig ® tilladelig.
Zulassung ® f, indladelse,
adgang; tilladelse.
zulegen ® lægge, dække til,
lukke, sich z. anskaff.- sig.
zuleide ® (til) fortræd,
zuleiten, -lenken ® lede til,
tilføre.
zuletzt ® (til) sidst,
zuliebe ®: einem z. for ens
skyld.
zulispeln ® tilhviske.
Zulk, Zulp ® m, taate.
zulken, zuipen ® sutte, patte,
zulöten ® tillodde, lodde til.
zumachen ® (til)lukke.
zumal ® samtidig, paa én
gang; især.
zumeist ® (for det) niest(e).
zumessen ® tilmaale; anvise.
zumut(h)en ® (elm. etw.)
forlange, kræve (noget af en).
Zumut(h)ung ® f, fordring,
krav.
zunächst ® nærmest, nær ved;
først og fremst.
Zunahme ® f, tiltagende,
forøgelse.
Zuname ® m, familienavn;
tilnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
