Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlalkohol ... - Ordbøgerne: Z - zulangen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1355
Zünd—zuoberst
trioksyd (s. d.), som derpaa absorberes i sterk svovlsyre.
Ved vandtilførsel vil da det absorberede trioksyd gaa
over til s. Den ved denne proces erholdte s. er meget
ren, specielt fri for arsen. S. er en sterk syre, der for
maar at opløse alle alm. metaller undtagen platina og
guld; bly angribes ikke nævneværdig af s., medmindre
den er koncentreret og sterkt ophedet. S.s salte,
sulfaterne, kan enten være normale, f. eks. Na2S04,
natriumsulfat, eller sure, f. eks. NaHS04,
natrium-bisulfat. S. kan overfor let reducerbare stoffe virke
oksyderende, naar den er koncentreret og ophedet; den
gaar derved selv over til svovldioksyd. S. paavises som
fri syre eller salt let ved klorbarium, der giver et hvidt
bundfald af bariumsulfat, uopløseligt i saltsyre eller
salpetersyre. — Anvendelse. S. er en af den kemiske
storindustris vigtigste produkter og finder anvendelse i
næsten alle grene af den kemiske industri; den største
mængde forbruges til fremstilling af superfosfat (s. d.);
videre anvendes den til fremstilling af natriumsulfat og
saltsyre (ved Leblanc sodaprocessen, se Soda),
salpetersyre, sprængstoffe, tjærefarver og forskjellige salte, til
rensning af jordolje og tjæreoljer, som vædske i elektriske
akkumulatorer foruden til mangfoldige andre øiemed.
Svovltrïoksyd, svovlsyreanhydrid, SO3, er i
absolut vandfri tilstand en vædske, der stivner ved 15°
til krystaller. Ved spor af fugtighed overføres det til
en asbestlignende masse, (803)3. S. forbinder sig med
stor voldsombed med vand til svovlsyre under betydelig
varmeudvikling: SO3 + H^O = HgSO^. S. opstaar ved
forening af svovldioksyd og surstof (eller luft); se
nærmere herom under Svovlsyre.
Svovlvande, mineralvande, som indeholder svovl, i
alm. i form af svovlvandstof eller svovlnatrium resp.
svovlkalcium (Sandefjord, Larvik, Aachen, flere
badesteder i Pyrenæerne, Baden ved Wien o. a.), bruges mod
reumatisme, kroniske katarrher, syfilis o. a.
Svovlvandstof, H2S, er en farveløs, ildelugtende,
meget giftig gas, der kan fortættes til en vædske, der
koger ved-f-64°. 1 volum vand opløser 3 à 4 volumina
s. Forekommer i vulkanske gaser i visse mineralkilder,
« svovlkilder og opstaar ved eggehvidestoffes
forraad-nelse. S. kan dannes direkte af elementerne eller ved
syrers indvirkning paa svovlmetaller; alm. anvendes
svovljern og saltsyre: FeS + 2 HCl = H^S-f FeCl^. S.
forbrænder til svovldioksyd og vand. Med metalsalte
dannes svovimetaller. S. er et meget anvendt reagens
i den analytiske kemi til erkjendelse, adskillelse og
vegt-bestemmelse af de forskjellige metaller.
Svulst er en knudedannelse i et organ (huden,
bryst-kjertlen, mavesækken, i et laarben o. a.), som beror paa
en formerelse, d. e. abnorm nydannelse af organets celler.
De godartede s. frembyder vedkommende organers
normale bygning; ved de ondartede s. vokser
derimod de nydannede celler uregelmæssig («vildt») ud i
det omgivende væv og viser tendens til at danne nye
knudeafsætninger («metastaser») i nærliggende
lymfe-kjertler eller i lungerne. (Se ogsaa Kræft.)
Svultenuten, turisthytte i den trange sæterdal Kvandalen
ved overgangen fra Roaldkvam i Suldal til Haukelisæter.
SvækningsHnje paa hermetikbokser o. 1. anordnes,
forat blikket skal afrives efter s. under aabningen.
Svovltrioksyd—Svømmefugle
1356
Svärdsordenen, se Ordener (Sverige).
Sværholt, fiskevær med post og dampskibsanløb paa
nordøstspidsen af den store halvø Spierte Njargga, som
skiller mellem Porsangerfjorden og Laksefjorden.
Herfra har tildels været drevet et betydeligt loddefiske. S.
har en liden, ubeskyttet havn. Tidligere stod her en
kirke og flere huse. Vest for S. hæver sig det bratte
fuglebjerg Sværholtklubben, der paa grund af sin
karakteristiske form tjener som landkjendingsmerke.
Svæve (hieracium), kurvblomstret planteslegt,
fler-aarige urter med rodstok med eller uden bladroset ;
stængelen er bladet eller bladløs og bærer én til flere
oftest gule, sjeldnere orange- eller purpurfarvede kurve.
Disse er flerblomstrede med flerradet kurvdække, der
oftest er beklædt med enkle haar, stjerne haar og kjertier.
Fnokhaarene er ugrenede, hvide, graahvide eller lidt
rødlige. Omfatter en mængde arter, underarter og
former og bastarderer let. I Norge ca. 100 arter med talrige
former. Af arterne, der oftest er vanskelige at skille,
kan nævnes som forholdsvis let kjendelige: h a
ar-svæve (h. pilosella), som har udløbere og alle blade
samlet ved plantens grund, stængelen med en enlig
kurv. Ør es væve (h. auricula) ligner foregaaende, men
har mere end én kurv i stængelspidsen og glatte,
blaa-grønne blade. Stjerneformet s. (h. umb ella tum)
mangler udløbere, den høie stængel med tætsiddende
blade og kurvene samlet i skjerm.
Svøb (hot.) kaldes de høiblade, som i én eller flere
kredse sidder under blomsterstandene kurv og skjerm.
Svøbebrødre, se Flagellanter.
Svømmeblæren er et organ karakteristisk for fiskene.
S. udvikler sig som en udbugtning fra den øvre væg i
fortarmen og bevarer meget hyppig denne forbindelse
gjennem hele livet. Som regel er s. uparret og ligger
under hvirvelsøilen over tarmene. Hos visse fiske er s.
væsentlig et organ, ved hvis hjælp fisken kan hæve og
sænke sig eller forandre stilling i vandet. Den er fyldt
med gaser, som afsondres i fiskens indre. Hos andre
fiske, saasom hos lungefiskene, staar den i aandedrættets
tjeneste, ialfald en tid af aaret. S. mangler hos
am-phioxus, rundmundede og hos haier og rokker (hos de
sidste findes undertiden rudimenter). Hos lungefiske og
ganoider er den altid tilstede og har luftgang. Hos
benfisk forekommer den som regel, men ikke altid. Hos
nogle af disse har den luftgang (physostomi) hos
andre ikke (p hys o dys ti).
Svømmefod findes hos de høiere hvirveldyr, der er
tilpasset til liv i vandet, hvor foden da bruges som
be-vægeredskab. Hos padder og fugle dannes s. ved en
tynd, seig svømmehud udspændt mellem tærne; hos
fugle er tarsen tillige ofte sterkt sammentrykt med skarp
forkant, for at gjøre ringe modstand mod vandet, naar
foden føres frem med sammenlagte tær; fremdriften sker
i stød, idet foden med udspilede tær føres bagover.
Svømmefugle (natatores), underklasse af fugle, hvis
fælleskarakterer er, at underbenets øvre del og laaret
er inddraget under selve kropshuden, bagtaaen fæstet
mere eller mindre over de øvrige tær, og fortærne eller
undertiden alle fire tær forbundet ved en saakaldt
svømmehud, som dog ikke altid er hel mellem fortærne.
Denne gruppeinddeling svarer ikke til det naturlige
Zünd- ® (i sam.sætn.) tænd-,
fæng .
zündbar ® antændelig, let
fængelig.
zünden ® tændes, fænge;
stikke ild paa.
Zunder ® m, tønder, knusk.
Zünder ® m, tænder, lunte;
fidibus Zündpapier n.
Zündholz, -hölzchen ® n,
fyrstik.
zunehmen (t) tage UI, vokse;
tage med, føie til.
zuneigen (t) bøie hen imod.
sich z. føle hengivenhed,
tiltøie-lighed; helde til; lakke mod.
Zuneigung (j) f, hengivenhed,
tilbøielighed.
Zunft(t)f, laug; kaste; afdeling,
zunftgemäss ® laugsmæssig
= zünftig.
Zunftgeist (t) m, kasteaand.
Zunge® f, tunge; sprog; torn
(paaspænde).
züngeln (t) spille med tungen;
slikke; sleske.
Zungendrescher ® m,
frasemager; tingstud.
zungenfertig, -gewandt ®
tungefærdig, rap, vel skaaren for
tungebaandet.
Zungengeläufigkeit ® f, tun
getærdighed.
Zungenheld ® m, storpraler,
-skryder.
zunichte ® til intet
ødelagt.
zuoberst ® overst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
