Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svømmere ... - Ordbøgerne: Z - zupeitschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1357
Svømmere—Swensen
1358
slegtskabsforhold, hvorfor den i det moderne
ornitologiske system er forladt. Til s. henføres i det ældre
system følgende grupper : Andefuglene, de
aare-føddede, de langvinge de s. (maage- og stormfugle)
samt de gumpføddede fugle (lappedyrkere, lommer
og alkefugle), s. d. art.
Svømmere, se Flottør.
Svømmesneppeslegten (phalaropus), siegt af
sneppefugle (s. d.), hvis eiendommeligste særkjende er, at
for-tærne er forbundet indtil første led og forsynet med
svømmeflige, bagtaaen liden. De er livlige, lidet sky
fugle, som hækker ved ferskvand, men ellers lever
ved havet. De svømmer udmerket, men dykker ikke.
Herhen to arter, som er cirkumpolære, nordlige. —
Den brednebbede svømmesneppe (p. fulicarius)
er oventil sort med rustgule fjærkanter, under brunrød,
overgumpen hvid med sorte flekker. Nebbet udad
bredere, affladet, rødgult med sort spids, benene
grøn-graa. Længde ca. 225 mm. Den hækker paa
Spitsbergen, Grønland og i Sibirien, sjelden paa Island.
Træffes hos os kun paa trækket, oftest i Finmarken. —
Den smalnebbede svømmesneppe fp.
hyper-boreus) er oventil sort med langsgaaende rustgule streger,
under i midten hvid, til siderne mørkt askeblaa med
hvide fjærkanter. Nebbet er sort, jevnt afsmalnende
mod spidsen, benene grøngraa. Længde ca. 168 mm.
Den er alm. i Finmarken og findes langs kysten ned til
Nordland, men paa høifjeldene helt syd til Dovre.
Svømning. Foruden den rent praktiske betydning
ved at man kan redde sig selv og andre (jfr.
Redningsvæsen), har s. stor sanitær betydning (jfr. Bad). Af
de forskjellige svømmemetoder er den saakaldte alm.
brys t-s. mest benyttet i Europa. Naar undtages ryg-s.,
staar bryst-s., hvad hurtighed angaar, tilbage for de
andre svømmemetoder; men til længere ture er den at
foretrække. — Ved side-s. ligger legemet paa siden i
vandet. Man skjelner mellem to arter, alm. side-s.
og overarms-s. Forskjellen bestaar i, at øverste arm
i «sidetaget» forbliver i vandet under fremstrækket til
nyt tag, medens den i overarmstaget føres op over
vandet og frem gjennem luften. Bentagene ligner
nærmest et sakseklip, deraf navnet saksespark. — T r u
d-geon er dobbelt overarms-s., idet begge arme føres
frem over vandet: bentagene er saksespark. — Crawl
er en kombination af overarms-s. og en slags
perpendikulær benbevægelse.
Swadeshi (sanskrit svayam, selv, og desha, land),
national reformbevægelse i Indien, der særlig tog fart efter
Bengalens deling i to provinser okt. 1905. Maalet er
selvforvaltning og afkastelse af fremmedaaget.
Swakopmund, distrikt i tysk Sydvest-Afrika med
1412 hvide indb. (1907). Hovedstaden S. ligger ved
mundingen af Swakop, har en god havn, der i 1907 blev
anløbet af 330 skibe paa tiis. 1 023 948 tons.
Swan River [swån ri’vd], se Svane-elven.
Swansea [swå’nsi], Wales, by i Glamorganshire, ved
Sv^anseabugten, Bristolkanalen; 114 700 indb. Slotsruiner,
gammel Mariakirke. Storbritanniens største
kobberverker, zink-, tin- og jernverker, dokker. Norsk
vice-konsulat. 1911 ankom 5625 (deraf 477 norske) skibe,
3 042 761 (norske 318 274) tons.
zupeitschen—zurückgeben
Swanström, Lars Magnus (1868—), forlægger,
f. i Skeninge, Östergötland, Sverige, uddannet for
boghandelen i Tyskland og Sverige. Kjøbte 1892 sammen
med den danske dr. F. G. Knudtzon Alb. Cammermeyers
forlag i Kra., hvor han senere har virket, siden 1905
som meddirektør i firmaet a/s Gyldendalske boghandel.
Nordisk forlag. Blandt de større verker, han har
forlagt, maa især nævnes «Norge i det 19 aarh.» (1900—02).
Swaraj (sanskrit), «sit eget kongerige», d. e. home rule
for Indien; jfr. Swadeshi og Rajah.
Swasiland (Suasi-, Swaziland), den sydøstlige del af
Transvaalkolonien (s. d.) mellem Lembombo og
Drake-fjeldene, 16 928 km.^ med 99 900 indb. (1911). S. er et
fjeld- og bakkeland (500—1000 m.) med rigelig
sommerregn (750—1000 mm.), tropisk flora. Der dyrkes mais,
hirse, bønner og batater. I landet findes guld, kul og
tin. Indbyggerne, swasi, hører til bantunegrene, er
besiegtet med zuluerne og staar under indfødte høvdinger.
Regjeringen er siden 1906 the high commissioner of South
Africa. Det nuv. sæde for administrationen er Mbabane.
Sweating [swétiij] el. sweating-system (eng.,
udsvedning) kaldes den særlig ondartede form af
hus-industri (s. d.), hvor arbeideren udpines ved under
daar-lige arbeidsforhold at arbeide i sit hjem for en lav løn,
gjerne betinget ved akkord, istandbragt af en
mellemmand, sweater, som selv skal tjene mest mulig paa
ordningen. En sweater er derfor gjerne ensbetydende med
en blodsuger, arbeiderplager. Et verksted, hvor saadan
arbeidsordning er gjennemført, kaldes en sweat- eller
swea ting-s hop. Størst udbredelse har dette system i
konfektions-(synings-)industrien, især i millionbyerne;
London er i denne henseende berygtet. Hvor det er
herskende, gaar det værst ud over kvinderne (slet
betalte, underernærede syersker). I Norge er s. forholdsvis
lidet anvendt. Norsk forening for socialt arbeide har
dog fundet at maatte tage sig af denne sag; se herom
advokat Solnørdal om «Lønningsraad for
hjemmeindustrien» (1912). [Litt.: Cotelle, «Le sweating-system, étude
sociale» (Paris 1904).]
Swedenborg, se Svedenborg.
Sweepstakes [swfpstëks], se Stake.
Sweet [swït], Henry (1845—1912), eng. sprogforsker,
den betydeligste repræsentant i England for moderne
sprogvidenskab, har særlig havt betydning som
fonetiker; 1877 udkom «Handbook of phonetics», senere
«Elementarbuch des gesprochenen Englisch» og «Primer of
spoken English» med en udmerket fremstilling af engelske
lydforhold samt en række fonetiske fremstillinger af
dansk, svensk, russisk, portugisisk og valisisk. Han
behandlede engelsk sproghistorie i «History of English
sounds» (1888) og «New English grammar» (1892—98). Af
mere alm. art er «The practical study of languages» (1899)
og «The history of language» (1900). 1912 n. æresdoktor.
Swensen, G un der (1852—1906), n. tekniker.
Uddannede sig for skibsbygningsteknik i Trondhjem og i
England. 1881 knyttedes han til Akers mekaniske
verksted, fra 1882 som direktør. Medlem bl. a. af
lastelinje-kommissionen af 1894, fra 1902 formand i Kra.
haand-verks- og industriforening og af Kra. kreds af Norsk
arbeidsgiverforening. Han sad ogsaa nogle aar i Kra,
kommunestyre.
zupeitschen, -prügeln ®
piske, prygle løs.
zupfen ® nappe, rykke, trække;
plukke; plage.
zupfropfen ® tilkorke.
Zurat(h)ehaltung (t) f,
sparsommelighed.
zurat(h)en (t) tilraade.
zuraunen (t) tilhviske.
zurechnen ® regne med;
tilregne, tilskrive.
zurechnungsfähig (î)
tilregnelig.
zurecht ® til rette, i stand.
Zurechtweisung ® f,
irettesættelse.
Zurede(n) ® f (n), raad,
tilskyndelse; bøn, forestilling.
zureden ® opmuntre til
(tilraade, tilskynde).
zureichen ® række, lange;
strække til.
zureiten ® ride til; ride
hurtig ; indride.
zurichten ® rette imod;
tillage, stelle istand.
zuriegeln ® stænge, skyve
skaaten for.
zürnen ® vredes.
Zurschaustellung ® f,
udstilling.
zurück (Î) tilbage.
zurückberufen(£kalde tilbage,
zurückbleiben ® blive
tilbage, distanceres.
zurücken (î) rykke nærmere,
zurückgeben ® give tilbage;
gjengjælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
