Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolekspeditioner ... - Ordbøgerne: Z - Zuschrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1363
zustechen—Zuträgerei
72° 25’ s. br. og 155° 16’ 0. 1. — Den anden franske
ekspedition (1908—10) under Charcot paa «Pourquoi
Pas?» undersøgte atter Graham land og opdagede Fallières
land. — Med støtte af den bekjendte jap. statsmand grev
Okuma planlagdes en sydpolfærd under løitnant Shirases
ledelse. Det var meningen at komme den engelske i
forkjøbet, men ved grev Okumas død kom ekspeditionen
ikke afsted før 29 nov. 1910. Paa grund af mangelfuld
udrustning af skibet «Kainan Maru» og paa grund af
uveir og is maatte skibet vende, og efter en grundig
udbedring i Sydney kunde det først i nov. 1911 atter vende
kursen mod syd. Shirase landede ved Amundsens
vinterkvarter, 16 jan. 1912, men efter kun fire ugers
rekognoscering drog han hjem, idet han hverken havde
kul eller proviant for en overvintring. — Den tredje
engelske sydpolfærd afseilede med «Terra Nova»
fra England 15 juni 1910 og fra Ny Seeland den 29 nov.
1910. Ekspeditionen førte med sig motorslæder, 35
hunde og 19 ponier. Skibets fører var marineløitnant
Pennell og ekspeditionens næstkommanderende løitnant
Evans. Men før afreisen herfra modtog Scott fra Madeira
et telegram, som meldte en ny konkurrent i kampen
om sydpolen. Det var Roald Amundsen, som med «Fram»
havde besluttet at tage sydpolen, før han startede for
nordpolhavet. Med denne besked drog den engelske
ekspedition sydover, og vinterkvarter valgtes ved Kap
Evans i McMurdo-sund. Snarest mulig drog Scott paa
en to maaneders slædereise mod syd for at anlægge
depoter og anlagde 144 engelske mil fra Kap Evans,
under 79V2° s. br., «En ton depotet», medens «Terra
Nova» med østpartiet landede i Hvalbugten 4 feb. 1911,
hvor man fandt «Fram». Da man paa «Terra Nova» fik
det indtryk, at Amundsen skulde udforske Edward
VII’s-land, blev østpartiet ikke landsat her, men bragtes tilbage
og landsattes paa Kap Adare. Den 31 mars 1912 kom
«Terra Nova» tilbage til Ny Seeland og bragte med sig
tre rapporter fra Scott, dateret 30 okt. 1911, 24 nov.
1911 og 3 jan. 1912. Depot-afdelingen havde havt uheld
baade med motorslæderne, ponierne og hundene. Ved
tilbagekomsten til vinterkvarteret havde de faaet vide,
at «Terra Nova» havde mødt «Fram». Den 2 nov.
1911 foregik den egentlige afmarsch. Motorslædepartiet
under løitnant Evans startede en uge før den øvrige
ekspedition, der naaede Evans igjen paa 80 ° 30’ s. br.,
da motorslæden var gaaet i stykker. Den 4 dec. paa
83° 24’ overfaldtes de af en voldsom snestorm, og den
4 jan. 1912 paa 87° 35’ vendte løitnant Evans, Lashley
og Grean tilbage, medens Scott med dr. Wilson, kaptein
Oates, løitnant Bowers og underofficer E. Evans fortsatte
mod s. Alle var da i udmerket vigør. Scott meddelte,
at han agtede at tilbringe endnu en vinter i de
antarktiske egne for at fuldføre sit arbeide der. Den
gjen-staaende del af marschruten til sydpolen gik over
forholdsvis jevnt og fladt land uden anden vanskelighed
for fremmarschen end den, som den tynde luft heroppe
i 3000 m.s høide over havet og de svære storme, som
er fremherskende deroppe, vilde berede ham ; han
haa-bede at naa polen i midten af jan. 1912. De tre mand,
som vendte tilbage, havde en overmaade anstrengende
tur. Løitnant Evans fik skjørbug, og kun ved hans
kameraters heltemodige opofrelser naaede de vinterkvar-
1363 Syd-Dakota~Sydpolekspeditioner 335
1367
teret, hvor han snart kom til kræfter. — De udsendte
geologiske opdagelsespartier har gjort mange interessante
fund. Hele kysten fra Mount Morning til Granite
Harbour er blevet undersøgt. Talrige meteorologiske og
magnetiske observationer er udført, isbarrieren i
Victoria land er undersøgt og mange fossiler fundet. —
Den 10 feb. 1913 indløb telegram fra Ghristchurch, at
kaptein Scott havde naaet sydpolen 17 (18) jan. 1912. Han
havde passeret «Polheim» (se nedenfor) med det norske
flag og «Fram»s vimpel, og bestemte ved hjælp af teodolit
polpunktets beliggenhed \ 2 eng. mil bortenfor det norske
telt. Paa hjemveien blev ekspeditionen overfaldt af en
voldsom snestorm, og Scott med sine fire fæller omkom.
— Da Scott ikke var kommet tilbage til bestemt tid, blev
nemlig en undsætningsekspedition organiseret af lægen
Atkinson, og den forlod Kap Evans 30 okt. 1912. Den
bestod af to partier med levnetsmidler for tre maaneder.
«En ton»-leiren blev fundet i orden med urørte
forsyninger. Man fortsatte sydover, og Mr. Wright fandt
kaptein Scotts telt den 12 nov. 1912. Inde i teltet fandt
man ligene af kaptein Scott, dr. Wilson og løitnant
Bowers. Af dagbøgerne fremgik det, at underofficer Edgar
Evans døde den 17 feb. ved foden af Beardmore Glacier.
Kaptein Oates døde den 16 mars. Den 21 mars slog de
tre tilbageværende leir paa 70° 40’ s. br. og 169° 23’
0. 1., 11 eng. mil fra det store depot, som de paa grund
af en 9 dages snestorm aldrig kom til at naa. Dagbogen
er afsluttet 25 mars 1912. — Den tyske ekspedition
under Filchner afgik fra Buenos Aires 6 okt. 1911 paa
«Deutschland» (den norske sælfanger«Isbjørn»)
tilWeddell-havet. Paa grund af uheld under landingen paa
isbarrieren (78*^) og idet skibet kom i isdrift m, m., vendte
ekspeditionen tilbage allerede tidlig paa aaret 1913. Den har
opdaget n3^t land paa 76° 35’ s. br. og 30° v. 1. Det blev
opkaldt efter ekspeditionens beskytter: Prinsregent Luitpolds
land. Det blev udforsket til 79° s. br. — Den australske
sydpolfærd under dr. Mawson paa «Aurora» afseilede
fra Hobart 2 dec. 1911 for at udforske Wilkes land og
vestover til Kaiser Wilhelm II’s land. Den var udstyret med
traadløs telegraf og flyvemaskiner. 12 mars 1912 kom
«Aurora» tilbage efter at have landsat ekspeditioner paa
Wilkes land og Adélie land, hovedstationen. — Den
norske sydpolfærd afseilede fra Madeira 10 sep. 1910 og
naaede 13 jan. 1911 Hvalbugten. 14 jan. begyndte
landsætningen, og vinterstationen «Framheim» laa paa
Rossbarrieren 78° 40’ s. br., 164° v. 1. for Grw., ca. 130 km.
sydligere end Scotts. Før afreisen lykkedes det «Fram»s
fører, kaptein Nielsen, at seile «Fram» til 78° 41’ s. br.,
altsaa sydligere end noget skib før har flydt. Efter en
overvintring drog 8 mand den 8 aug. 1912 sydover med
7 slæder og 90 hunde, men maatte paa 80 ° vende tilbage.
20 okt. drog et parti paa 5 mand, nemlig Roald
Amundsen, Olav Bjaaland, Helmer Hansen, Sverre Hassel og
Oskar Wisting, med 4 slæder og 52 hunde sydover og
naaede den 15 dec. 1912 sydpolen, der ligger paa et stort
plateau, der fik navnet Haakon Vll’s plateau. I fire dage
(14—17 dec.) foretoges observationer, som gav som resultat
89° 58.5’(«Polheim»), altsaa omtrent 3 (høist 6) km. fra
polpunktet. Paa stedet reistes et telt med «Fram»s
vimpel. Den norske leir ved sydpolen fik navnet Polheim.
Fra denne foretog Amundsen og hans mænd over 8 km.
zustechen ® stikke til ; sy til.
zustehen (t) tilkomme (en at
giøre noget).
zustellen ® sperre; tilstille,
tilsFnde; henføre til.
Zusteuer (t) f, bidrag,
zusteuern (t) give (i) bidrag,
skyde (penge) til; styre henimod.
zustimmen (g være enig;
samstemme; samtykke, bifalde.
Zustimmung (t) f, bifald,
samtykke.
zustöpseln (t) (til)korke.
zustossen (g støde til ; hænde,
ramme.
zustreichen (t) smøre igjen,
tilkline.
Zustrom (t) m, tilstrømning.
zustülpen (g sætte laag paa,
tildække.
zustürmen ® styrte til,
tien-imod.
zustutzen ® pudse op, sætte
skik paa.
zutappen ® gribe klodset til.
sich z. famle sig frem.
zuteilen ® tildele, tilkjende.
Zuthat ® f, tillæg; tilsætning,
zuthätig ® tjenstvillig,
hjælpsom.
zuthulich®indsmigrende;
fortrolig; tjenstvillig.
zuthun ® Ulføie; lukke i.
Zuthun ® n, medvirkning,
hjælp.
zutragen ® bære hen til;
bringe; fortælle, sich z. Uldrage
sig, ske.
Zuträger ® m, sladderhank.
Zuträgerei ® f, sladder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
