Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydshetland ... - Ordbøgerne: Z - zuträglich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1369
Sydshetland—Sy’filis
1370
zuträglich—zuwerfen
lange fremstød i forskjellige retninger, saa de har
sandsynligvis kun været nogle faa hundrede meter fra det
matematiske polpunkt. De naaede tilbage til Framheim
25 jan. 1912 med 2 slæder og 11 hunde, alle i god behold.
Ekspeditionen til Kong Edward VII’s land under løitnant
Prestrud opnaaede udmerkede resultater. «Fram» kom
tilbage til Hvalbugten 9 jan. 1912 og forlod den efter
indlastningen den 30 jan. [Litt. : O. J. Sk^tum,
«Sydpols-forskning » (1912) ; Roald Amundsen, « Sydpolen »,1-2(1912).]
Sydshetland, øgruppe i Sydishavet, mellem Ildlandet
og Vestantarktis, omkring 60° s. br. og 60° v. 1. for
Grw., omtrent 2200 km.^ Opdaget og navngivet af den
engelske kaptein William Smith 1819. En vulkansk,
tildels jøkeldækket ørække, hvor der paa den frosne jord
kun trives mose og lav. I de sidste aar har S. været
en vigtig hvalfangerstation for norske fangstselskaber.
Sydvaranger, herred i Finmarkens amt, syd for
Var-angerfjorden, 3923.25 km.^ med 3570 indb. (1910); 0.91
pr. km.^ Herredet, som svarer til S. prestegjeld og sogn,
ligger omkring en række fjorde, der fra Vangerfjorden
skjærer mod syd (Bugøfjord, Kjøfjord, Bøkfjord, Korsfjord,
Langfjord, Jarfjord m. fl.). Mod syd grænser herredet til
Rusland. Kuperet terræn, høider paa omkring 300 m.,
mange vande og vasdrag. I det indre omkring
Pasvik-elven, der danner grænsen mod Rusland, adskillig skog.
Af arealet opgives 6.12 km.^ at være aker og eng, deraf
0.09 km.^ aker, 716.01 km.^ skog, 284.22 km.^ ferskvand ;
resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at
være 6804 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901
—07 nyopdyrkedes der 27 maal. Ved Svanvik i
Pasvik-dalføret er forsøgt kolonisation med fædrivende
befolkning. Vei er bygget, og staten skaffer jord og yder billige
laan. Øst for Langfjorden og syd for S. kirkested er
udstrakte jernmalmfelter. Fra malmfelterne brugsbane
til Kirkenes med havnearrangement. I Kirkenes boede
1910 1232 mennesker i 208 huse. De vigtigste
næringsveie er fiskeri og bergverksdrift. 2090 rensdyr. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1910 til 144145 kr. Antagen
formue 1910 4440 000 kr., indtægt 732 650 kr.
Sydvaranger, aktieselskabet, er Norges største
grubeforetagende, stiftet 1906 til udnyttelse af de
grosserer Chr. Anker (se Ankerske jernmalmfelter,
bd. I, sp. 339) dengang tilhørende jernmalmfelter paa
statens grund paa Sydvarangerhalvøen. Malmen, som
holder gjennemsnitlig 33 à 35 pet. jern, bringes ved
separering efter den svenske ingeniør J. G. Grondais
metode op i en gehalt af 65 à 67 pet. En del af
produktionen briketteres ved selskabets store
brikketterings-anlæg. Selskabets aktiekapital, opr. 5 mill, kr., er
efter-hvert udvidet til 15 mill, kr., hvoraf henved en
tredjedel antages at befinde sig paa norske hænder. Den sidste
udvidelse, 3 mill. kr. (til tredje udbygningsstadium),
blev 1912 tegnet af norske interessenter. Udbygningen
ventes afsluttet 1913 for en samlet produktion af 650000
à 700 000 tons, hvoraf ca. halvparten slig og ca.
halvparten briketter. Eksporten, som begyndte høsten 1910,
gaar fornemmelig til England og Tyskland. For afstaaelse
af sine grundeierrettigheder har staten kontraktsmæssig
sikret sig en afgift af 3 øre pr. ton raamalm. Anlæggene,
gruberne ved Bjørnevand og verket ved Kirkenes
be-skjæftiger ca. 1200 mand. Bestyrelsen har sit sæde i Kra.
Sydvest, se Olje klæd er.
Syene, det gamle græske navn paa Assuan (s. d.).
Syeni’t (navnet fra den ægyptiske by Syene) er en
kvartsfattig til kvartsfri eruptiv dybbergart, som
hovedsagelig bestaar af alkalifeldspat. Sammen med denne
forekommer mørk glimmer (biotit) eller hornblende eller
augit. Derefter adskiller man bi o ti t-s., hornblende-s.
og au gi t-s. Kiselsyreindholdet veksler mellem 52 og
68 pet. ; de sureste med 62 — 68 pet. indeholder kvarts og
kaldes kvarts-s. S. er med overgange forbundet baade
med granit, nefelin-s., diorit og gabbro. Farven er graa
eller rød. Den spec, vegt 2.7—2.9. Strukturen er kornig,
undertiden porfyrisk. S.s gang- og dagbergarter kaldes
s.-porfyrer (s. d.) og t r achy ter. Som gange
forekommer ogsaa s.-aplit og s.-pegmatit. S.
forekommer paa lignende maade som granit, men er langt mindre
udbredt. I Norge findes s. særlig i Kristianiafeitet, hvor
der forekommer flere natronrige varieteter: nordmarkit,
laurvikit, akerit (se de enkelte art.). Ogsaa udenfor
Kristianiafeitet findes s., f. eks. paa Smølen.
Syeni’tporfyr er en til syenit svarende gang- eller
dagbergart, som er ældre end tertiærtiden. Tilsvarende
ungvulkanske (tertiære eller yngre) bergarter kaldes
träch y ter. S. har porfyrisk struktur med finkornig til
tæt grundmasse og indsprængninger af feldspat. Efter
sit indhold af mørke mineraler fører s. forskjellige navne:
glimmer-s., hornblende-s., au gi t-s.
Sy^filis er en infektionssygdom, hvis aarsag er den
af Schaudin og Hoffmann 1905 paaviste mikroorganisme,
spirochæte pallida. S. kan dels være erhvervet, dels
medfødt. Erhvervet s. Smitten overføres i de
allerfleste tilfælde gjennem samleie^ men viser sig først ca.
tre uger efter, at smitten har fundet sted, som regel
ved et saar paa kjønsdelene. Efter kort tids forløb bliver
saaret haardt, den haarde chanker (ulcus induiatum),
noget senere kommer der haarde, ikke ømme
kjertel-svulster i lysken. Denne del af sygdommens forløb
benævnes den primære periode. I den sekundære periode
viser der sig 5—6 uger efter chanker-saarets fremkomst,
oftest under alm. ildebefindende, et hududslæt af smaa
røde flekker over hele huden. Samtidig kommer der
svulst af hele kjertelsystemet, lettest paaviselig ved
albuerne og paa halsen. I aarenes løb kan der komme
flere udbrud, i regelen som mere fremtrædende
forandringer i huden og med lidelser af slimhinderne, især
i munden. 1 den tertiære periode kan der komme
saar-dannelser, knudeagtige svulster i huden og i bensystemet
(gummata), undertiden efterladende betydeligt og
deformerende ar (sadelformet næse), og centralnervesystemet
kan angribes (sindssygdom, generel parese,
rygmarvslidelser, tahes dorsalis). Ogsaa andre organer som
leveren, hjertet og pulsaarerne kan angribes. — Forløbet
af s. afhænger i høi grad af behandlingen. Det er
derfor af stor betydning, at denne kan institueres hurtig
efter sygdommens erkjendelse. Tidligere begyndtes
behandlingen først, naar der var kommet typiske udbrud,
nu saa snart spirochæte pallida er paavist i chanker-saaret.
Det er ogsaa af stor vigtighed, at man nu ved den
Wassermann’ske serumdiagnose kan til enhver tid
af-gjøre, om s. er helbredet eller fremdeles maa behandles.
Behandlingen bestaar af en gjennem aar i perioder
zuträglich (g gavnlig,
fordelagtig.
zutrauen ® tiltro.
Zutrauen ® n, tillid, tiltro,
zutraulich ©tillidsfuld;
utvungen; fortrolig.
zutreffen (t) indtræffe, slaa til ;
holde stik. z.d træffende,
slaa-cnde, rammende; berettiget, skjellig,
zutreiben (t) drive henimod.
Zutritt ® m, adgang, entré;
tiltrædelse.
Zutritt(s)karte (t) f,
adgangsbillet.
zuunterst (t) nederst, underst.
zuverlässig, -lässlich (t)paa
lidelig, tilforladelig, vis.
Zuversicht (t) f, fast tillid,
fortrøstning.
zuversichtlich (t) tillids-,
fortrøstningsfuld; paalidelig.
zuviel (Î) for meget; formange,
zuvor ® føl st, i forveien,
zuvörderst (î) først og fremst,
fremfor alt.
zuvorkommen ® komme l
forkjøbet. z.d ogs. opmerksom.
zuvorthun ® overgaa.
Zuwachs ® m, tilvekst;
forøgelse.
zuwachsen ® vokse, gro til.
Zuwage ® f, tilgift,
zuwägen ® tilveie,
zuwarten ® vente rolig,
zuwege ® til veie.
zuweilen ® somme tider,
zuweisen ® anvise ; vise hen til.
zuwerfen ® tilkaste; udfylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
