Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sygelighed ... - Ordbøgerne: Z - Zwecke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1375
Sylte- Symboler
Zweihöcker—zwicken
Fjeldene stiger forholdsvis jevnt. I den sydlige del høie
fjelde i grænsen mod Stordalen (Lauparen 1450 m.). Af
arealet opgives 13.23 km.^ at være aker og eng, 20.52 km.^
skog, 2.86 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. Der opgives at være 198 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 428 maal. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. Gode fjeldbeiter. Tre
meierier. Hovedveisforbindelse over Ørskog til Aalesund ;
dampskibsforbindelse med Molde. Antagen formue 1910
971 700 kr., indtægt 141200 kr.
Sylte, en velsmagende speciel julekost, lavet af
grisehoved. Kogt til kjødet er løsnet fra benene, senere lagt
lagvis sammen med krydderier, særlig nelliker, salt og
pepper, i et klæde, dog saaledes, at svoren bliver paa
udsiden, ofte ogsaa tilsat med kogt kalvekjød, formet og
presset i en flad osteform (sylteost). Efterat den er
blevet kold og fast, lægges den i lake. Til s. anvendes
ogsaa de simplere dele af fiesket, som bugrisp etc.
Syltefoder, se Ensilage.
Syltelab, grisens velskoldede, velrensede labber, kogt
til kjødet er løsnet fra benene, og lagt i saltlage.
Sylve’ster, to paver. 1. S. I (314—335), Konstantin
den stores samtidige. — 2. S. 11 (999—1003), Gerb ert
fra Aurillac, den første franskmand paa pavestolen,
var en af sin tids lærdeste mænd, udmerkede sig i
matematik, astronomi og musik; blev biskop i Reims.
Siden træffes han i Otto Ill’s følge, hvor hans
kundskaber skaffede ham keiserens gunst, saa at han blev
biskop i Ravenna og siden pave. Som saadan fordømte
han sin egen udnævnelse til biskop i Reims.
Sylvester [silve’sid], James Joseph (1814—97),
eng. matematiker, fra 1837 professor i geometri i Oxford.
Han har opfundet forskjellige mat. instrumenter og har
bidraget meget til den moderne algebras udvikling.
Sylvia, se Havesangerslegten.
Sylvidæ, se Sangerne.
Sylvin, regulært mineral, hvis kemiske indhold er
kaliumklorid (KCl). S. er farveløs, gjennemsigtig til
gjennemskinrielig og i det hele taget meget lig stensalt.
Haardheden = 2V2. S. findes temmelig alm. paa
salt-leierne, f. eks. ved Stassfurt, Kalucz og Berchtesgarten.
Sylvius, Eneas (Silvio, Enea), se Pius II.
Sym-, græsk forstavelse, eg. præpositionen syn, med ;
betyder: med, sammen; heder foran Z; syl-, foran h, m,
p: sym og foran s, z: sy.
Symaskiner kom først til større anvendelse, efterat
den af amerikaneren Elias Howe i 1845 konstruerede
maskine af det bekjendte firma Singer sewing machine
company, New York, var gjort skikket for
masseproduktion. Nu leverer denne ene fabrik ca. 18 000 maskiner
om ugen og beskjæftiger ca. 7000 arbeidere. Til
almindelig søm benyttes mest dobbelttraads s., hvor syningen
foregaar ved samvirkning af en op og ned bevæget naal
med øie nær spidsen, hvilken naal tilfører traad
(over-traad) fra en ovenpaa maskinen staaende sneide, og en
frem og tilbage bevæget eller i kreds svingende skyttel,
som tilfører traad (undertraad) fra et i samme paa en
spole anbragt traadmagasin. Skyttelmekanismen er
anbragt under en staalplade, hvorpaa tøiet føres frem.
Fremføringen foregaar periodisk, hver gang naalen er
trukket op af tøiet, ved hjælp af en paa oversiden takket
1376
skyver, som under fremføringen trykker tøiet mod en
paa dettes overside efter tøitykkelsen stilbar pressefod.
Skj^verens bevægelse kan reguleres, saa at stingenes længde
kan afpasses. S. har et fra drivhjulet drivbart
spoleapparat, hvorved traad kan opvikles paa den spole, som
skal anbringes i skyttelen, en mekanisme for regulering
af overtraadens stramning, hvilket er af betydning for
rigtig syning, samt en hel del apparater for særegen
syning saasom falding, rynkning, stikning af vatplader,
syning af læg o. 1. S. drives enten ved et med
haand-kraft bevæget sveivhjul eller af en ved fodkraft bevæget
svingeplade eller ved motor, særlig elektrisk. Foruden
s. til almindelig syning har man ogsaa broder-s. og s.
for knaphulsyning og special-s. for hanske-, sko- og
sadel-arbeider. For sammensyning af længdesømmen paa
sække ved kastesting har s. spiralformet naal, som
drives gjennem tøiet og trækker traaden efter sig.
Symbiose, samliv mellem forskjellige organismer,
som gjensidig har tilpasset sig til hverandre og har
nytte af hverandre. Bekjendt er s. mellem sop og
én-cellede alger i laverne, mellem éncellede alger og
adskillige lavere, én- og flercellede dyr samt mellem visse
sjøanemoner og eremitkrebs (s. d.). — Overgangen
mellem s. og parasitisme (s. d.) formidles ved den saakaldte
commensalismus (bordfællesskab), hvor et dyr lever
paa eller i et andet og deler dets næring uden at volde
det nogen ulempe.
Symbol (græ.) var oprindelig betegnelsen for et
gjen-kjendelsestegn, som gjestevenner f. eks. gav hinanden,
for efter lang adskillelse at kunne bevise sin identitet.
Nu bruges ordet i betydningen sindbillede. I den
bildende kunst har s. spillet en stor rolle: Lammet
symboliserer Kristi offerdød, nøklen karakteriserer St. Peter,
benraden eller leen betegner døden o. s. v. Symbolsk,
sindbilledlig; symbolisere, fremstille ved hjælp af
sindbilleder; sy m bol i’k, læren om symbolerne; kunsten
at udtrykke idéer ved s.
Symbol (miner.), se Indices.
Symboler, symbolske bøger, betegner i kirkelig
sprogbrug trosbekjendelser eller bekjendelsesskrifter, som
hele kirken eller enkelte kirkesamfund officielt
aner-kjender som udtryk for sin kristendomsopfatning. De
fælleskristelige eller økumeniske s. er den apostoliske
trosbekjendelse (s. d.), den nicæno-konstantinopolitanske
bekjendelse (s. d.) og det athanasianske s. (s. d.). Nyere
undersøgelser har godtgjort, at det sidstnævnte s. med
urette benævnes økumenisk, medens de to første efter
sit indhold kan betegnes som saadanne. Den rom.-kat.
kirkes særlige s. er de alm. kirkemøders beslutninger,
samt pavernes officielle bestemmelser angaaende
dogmatiske og moralske lærespørsmaal. Desuden nyder den
tridentinske trosbekjendelse (1564) og den romerske
katekisme en anseelse, som nærmest giver dem karakter af
s. I den reformerte kirke har de forskjellige landskirker
antaget forskjellige s. Den lutherske kirkes s. er samlet
i Konkordiebogen (1580), som indeholder de tre
«økumeniske» s.; den (uforandrede) Augsburgske konfession
(s. d.), Melanchtons apologi, Luthers store og lille
katekismus (s. d.), de Schmalkaldiske artikler (s. d.) og
Kon-kordieformelen (s. d.). Den norske og danske kirke
an-erkjender foruden de tre økumeniske s. dog kun den
Zweihöcker ® m, kamel.
Zweikampf® m,tvekamp, duel.
zweilebig ® amfibisk.
Zweirad ® n, cykkel.
zwei räderig ® tohjulet,
zweireihig ® toradet,
zweiruderig ® toradaaret.
zweischläfrig ®: z.es Bett
dobbeltseng == zweispänniges
Bett.
zweischneidig ® tveegget,
zweistellig ® tosifret,
zweistöckig ® to-etages.
zweit ® anden,
zweitältest, zweitgeboren ®
næstældst,
zweitens ® for det andet,
zweitjüngst, -letzt ®
næstyngst, ■ sidst.
Zweiweiberei ® f, bigami.
Zweizack ® m, tvefork.
zwerch ® paa tvers, paa skraa.
Zwerchfell ® n, mellemgulv.
Zwerg ® m, dverg.
zwerg(en)haft, zwergicht,
zwergig ® dvergagtig.
Zwergling®m, dverg, pusling.
Zwetsche, Zwetschge,
Zwetschke® f, plomme, svedske.
Zwick ® m, plug; stift; kneb;
nap; blink.
Zwickbohrer ® m, svikbor.
Zwickmühle ® f, svikmølle,
dobbeltmølle.
Zwickel ® m, spjeld (i skjorte) ;
kile.
zwicken ® knibe, nappe ; studse,
klippe; ærgre; erte. mit den
Augen z. knibe øinene sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
