Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Symbolisme ... - Ordbøgerne: Z - Zwicker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1377
Symboli^sme—Syn
1378
Zwicker—Zwingherr
Augsburgske konfession og Luthers lille katekisme og
kræver, at dens prester skal aflægge et høitideligt løfte
om at præke og lære i overensstemmelse med disse
(presteløftet). — Symboliken eller den
sammenlignende konfessionsvidenskab undersøger de kirkelige s.s
historiske oprindelse og dogmatiske læreindhold.
Symbolicsme er en fra fransk litteratur hentet
betegnelse for 1880—90-aarenes nyromantiske reaktion mod
naturalismen. I Frankrige er Verlaine og Mallarmé s.s
betydeligste navne. I Norden havde s. et organ i det
danske tidsskrift «Taarnet».
Symbolske bøger, se Symboler.
Symboltvang betegner bestræbelsen for at binde den
teologiske lære og kristelige forkyndelse til de kirkelige
symbolers ord og bogstav.
Symfoni, eg. samklang, betegner i vor tids
musik-sprog et stort orkesterverk af tilsvarende bygning som
klaversonaten og str^^gekvartetten. Sedvanlig har den
fire satser, men i enkelte er den overleverede form
undergaaet afændringer. Saaledes er f. eks. i Beethovens
niende symfoni kor og solister taget til hjælp. Andre
berømte s. er komponeret af Hadyn, Schubert,
Schumann, Bruckner, Brahms, Tschaikov^sky, Mahler,
Svendsen m. fl. Ved symfonisk digtning forstaaes et ganske
frit formet orkersterverk, som i toner søger at skildre
mere bestemte scener eller begivenheder.
Symfyse, en forening af knokler ved brusk uden
leddannelse.
Symmetri (græ.), ligevegt, overensstemmelse mellem
et heles enkelte dele.
Symmetri (mat.). To figurer i et plan ligger
symmetrisk om en ret linje, symmetriaksen, naar deres
punkter parvis ligger lige langt fra denne og i samme
perpendikulær paa den. Man siger, at en enkelt plan figur
er symmetrisk om en ret linje, naar denne deler figuren
i to dele, som ligger symmetrisk om den. — To
rumfigu-rer ligger symmetrisk om et plan, symmetriplanet,
naar deres punkter parvis ligger lige langt fra dette og i
samme perpendikulær paa det. To saadanne figurer er
i almindelighed ikke kongruente (en gjenstand og dens
speilbillede i et plant speil ligger symmetrisk om
speil-fladen). Man siger, at en enkelt rumfigur er symmetrisk
om et plan, naar dette deler den i to dele, som ligger
symmetrisk om det. — To figurer, i planet eller i
rummet, ligger symmetrisk om et punkt (s.-centret), naar
deres punkter parvis ligger lige langt fra punktet og
paa samme rette linje giennem det. Man siger, at en
enkelt figur er symmetrisk om et punkt, naar figurens
punkter parvis ligger symmetrisk om punktet.
Symmetrisk, se Symmetri.
Symmetriske funktioner (mat.) af flere variable er
saadanne funktioner, som ikke forandres, om man
ombytter disse variable. S. f. spiller en stor rolle i
ligningsteorien.
Sympatetisk, sympatisk (græ.), medfølende,
deltagende, ligestemt, ligefølende.
Sympatetisk blæk, se Blæk, Koboltforbindelser.
Sympathicus (nervus sympathicus). Det saakaldte
sympatiske nervesystem dannes af en række med
hinanden forbundne smaaknuder af nerveceller og af talrige
grene derfra samt forbindelsesgrene til hjerne- eller
rygmarvsnerverne, især i bryst- og bughulen til begge
sider for hvirvelsøilen findes de omtalte knuder som
en sammenhængende streng.
Sympati (græ.), medfølelse, medlidenhed, samklang
i tænkemaade og sindelag. (Jfr. Antipati.)
Sympatikur, sympatimidler, lægemidler, som
antages at virke ved en overnaturlig egenskab, som staar i
et hemmeligt, «sympatisk» forhold til den syge. Man
hænger f. eks. amuletter om den syges hals, giver ham
kirkevin eller kirkegaardsjord i brændevin o. 1.
Sympatimidier, midler, som bruges til paa en
overnaturlig maade at opnaa visse fordele, f. eks. skaff’e sig
lykke i spil, faa en kvinde til at elske sig o. s. v.
Sympatisere (græ.), have samfølelse med, stemme
overens i tænkemaade og sindelag.
Sympatistreik, se Streik.
Sympetalæ, d. s. s. helkronede (s. d.).
Symphorica^rpus, se Snebærbusk.
Symphytum, se Val urt.
Sympodial, se Forgrening.
Symposion (græ.), drikkelag.
Symptom, sygdomstegn; man skjelner mellem
subjektive (smerter, svimmelhed, abnorme fornemmelser o. a.)
og objektive s. (feber, svulst, blødning o. a.).
Symptomatiske lægemidler er saadanne, som gives
for at modvirke enkelte symptomer uden at have nogen
alm. virkning, f. eks. morfin for smerter.
Symptomatologi (græ ), læren om sygdomstegnene.
Symra, et skrift for norske paa begge sider af havet,
n.-amer. tidsskrift, begyndte at udkomme i Decorah,
Iowa, 1905 som aarbog, siden 1909 som kvartalsskrift,
redigeret og udgivet af Kristian Prestgard (s. d.) og
Jobs. B. Wist.
Symra, norsk navn, som bruges om nogle vaarplanter,
mest dog i sammensætning: Kvitsymra om hvidveis,
gjeitsymra om pulsatilla vernalis og kusymra om
primula acaulis.
Syn er øiets evne til at opfatte lys, farver og former.
Betingelsen for opfattelsen er i alle tre tilfælde, at lyset
gjennem pupillen falder paa nethinden, hvorfra da
indtrykkene gjennem synsnerven og dens forlængelse i
hjernen ledes til hjernens overflade. Lyssans og farvesans
hindres ikke ved tilstedeværelsen af uklarheder i
hornhinde og linse; derimod er det en betingelse for
formsansen, at øiets forreste afsnit er klart og gjennemsigtigt,
saa at der ved lysets gjennemgang og brydning kan
dannes et regelmæssigt billede af den betragtede gjenstand
paa nethinden. I denne udbreder synsnervens traade sig
og ender i et mosaikformet lag af fine palisader (stave
og tappe), der staar tættest sammen i den midterste del
af nethinden, hvor hver tap staar i forbindelse med sin
nervetraad ; dette er det synsskarpeste sted. Saasnart
billedet falder udenfor dette, er synsstyrken langt ringere,
men dette merkes under alm. forhold ikke, da øiet
uvilkaarlig dreies saaledes, at billedet af den gjenstand,
som fanger opmerksomheden, falder paa midten af
nethinden. Øiets synsstyrke maales ved formsansen; den er
desto større, jo mindre den gjenstand er, der i bestemt
afstand kan erkjendes. Synsstyrken betegnes som normal,
naar øiet kan erkjende to punkter som udskilte, hvis
vinkelafstand er ét minut.
Zwicker (t) m, knibetang;
lorgnet,
zwie ® tve-.
Zwieback (t) m, kavring.
Zwiebel (t) f, svibel; løg;
tykt ur.
Zwiebelgewächs ® n,
løg-vekst.
zwiebeln (t) gnide med løg;
hundse, behandle haardt.
zwiefach, -fältig ® dobbelt.
Zwiegespräch ® n, dialog =
Zwiesprache f.
Zwielicht ® n, graalysning,
tusmørke.
Zwiesel ® f (m), gaffel, kløft,
sted hvor nogtt deler sig i to
grene.
zwieselig ® togrenet,
gatfelfor-met, tvekløftet.
Zwieseln (t): (sich) z. dele
sig i to grene.
Zwiespalt ® m, uenighed,
splid Zwietracht f.
zwiespaltig, -spältig ® uenig,
splidagtig == zwieträchtig.
Zwillich ® m, bolster.
Zwilling ® m, tvilling.
Zwingburg (t) f, (tvangs)borg,
citadel.
Zwinge ® f, tvinge;
skruestikke = Zwingschraube f,
-stock m; dop(sko).
zwingen ® (be)tvinge, nøde.
Zwinger (|) m, bur; arena;
rummet mellem bymuren og
by-graven.
Zwingherr, -herrscher ® m,
despot, tyran.
44 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
