Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syv frie kunster ... - Ordbøgerne: Æ - ære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
æresord—ærværdig
1391
Sæbe—Sædskifte
1392
Sæbe er metalsalte af fede syrer, men ved
betegnelsen s. i daglig tale forstaaes alene de i vand opløselige
natrium- eller kaliumsalte af fede syrer, der faaes ved
behandling af fedtstoffene med disse metallers hydroksyder
eller karbonater. Herved udskilles glycerin, idet fedt
stoffet (fedtsyre og glycerin) ombytter glycerin med
alkalimetal. Man inddeler s. i: 1. Haard s. (natronsæbe)
og 2. blød s. (grønsæbe, kalisæbe). Hvis glycerinen
skilles fra s., faaes en kjernesæbe, hvorimod man faar
en limsæbe, hvis denne ikke fjernes. Natronsæbe gaar
i handelen i begge former, medens kalisæbe altid er en
limsæbe. 1. Natronsæbe. a. Kjernesæbe. Som
raastof anvendes talg, palmefedt, palmekjerneolje,
daar-lige sorter af olivenolje, oleïn o. s. v. (se Fedt stof fe).
Fedtet smeltes i en jerngryde og røres lidt efter lidt
sammen med noget mere end den beregnede
natrium-hydroksydmængde. Derved fuldbyrdes ved 5—10 timers
kogning en forsæbning, og man faar et tyktflydende,
sterkt skummende «sæbelim». For at skille glycerinen
fra s. tilsættes fast kogsalt, der med tilstedeværende
vand og glycerin danner en opløsning, «underluden»,
hvori s. er opløselig, hvorfor den udskilles. Processen
kaldes <udsaltning». Naar s. er fuldstændig udskilt,
fjernes underluden, der tilsættes vand, salt og lidt lud
for at forsæbe muligt uomdannet fedt, og blandingen
koges, til den bliver klar, hvorved s. optager 15—20 pet.
vand. Processen kaldes «slibning». Den saaledes
rensede, halvtflydende sæbemasse, kjernen, henstilles derefter
til afkjøling og stivning i træformer. Til finere
toiletsæbe anvendes ren kjernesæbe, som høvles til spaaner,
der tørres, saa de kun indeholder 5—8 pet. vand,
hvor-paa de blandes i eltemaskiner me i pai fumer og
farve-stoffe og derefter presses i stykker af passende form. —
b. L i m s æ b e. Af kokosfedt eller palmekjerneolje faaes
ved forsæbning et sæbelim, der uden udsaltning bliver
haardt. Da denne s. skummer godt, har den stor
anvendelse. Forsæbningen sker let ved at røre det
smeltede fedt sammen med sterk natronlud ved 20—30 °.
Ved tilsætning af glycerin eller spiritus til en limsæbe
faaes «transparent» s. Ved tilsætning af karbolsyre,
tjære, svovl o. s. v. faaes medicinske s. Sandsæbe er
blandet med kridt, pimpsten el. 1. Galdesæbe indeholder
oksegalde; anvendes til finere vask. Vaskepulvere
be-staar af en blanding af sæbepulver og soda. De
indeholder ofte et blegemiddel. — 2. Kai i sæbe. Hertil
anvendes i regelen flydende fedtstoffe : fisketran og
planteoljer, og som lud kaliumhydroksyd. Forsæbningen er
som ovenfor for natronsæbe, kun foretages ingen
udsaltning. Kalisæber er derfor alle limsæber. De anvendes
særlig til tøivask. — Man kan teoretisk af 100 dele rent
fedt faa 103—104 dele ren, vandfri natronsæbe. Forat
s. skal være anvendelig, maa den indeholde 25—30 pet.
vand; saaledes at man faar 135—140 dele god
kjernesæbe eller 150—165 dele «sieben» s. Ved fremstilling
af natronlimsæbe faar man 200—250 dele limsæbe af
100 dele fedt, idet man her beholder baade vandet og
glycerinet, men det er muligt at tilblande
uvedkommende stoffe som vandglas, talk, klorkalium, stivelse og
store mængder vand, saa man kan faa indtil 700—800
dele s. (fyldt s., «svindelsæbe»). Ved kaliumsæbe faaes
230—250 dele limsæbe af 100 dele fedt. ~ Anvendelse
af s. beror paa, at en sæbeopløsning ved vask emulgerer
sig med det fedt, der skal fjernes. Idet fedtet fjernes
fra huden eller tøiet, fjernes det øvrige smuds let. Hvis
man til en sæbeopløsning sætter kalcium eller
magnesiumsalte, udfældes uopløselige salte, « kalksæbe
«mag-nesiasæbe». (Jfr. Grøn sæbe.)
Sæbespiritus er en spirituøs sæbeopløsning tilsat
kamfer og æteriske oljer.
Sæbeurt (saponaria officinalis), en til nellikfamilien
hørende plante med brede, glatte blade og vellugtende,
lysrøde eller hvide blomster i top eller halvskjerm. Er
i Norge fundet forvildet i de sydligste egne. De
underjordiske dele indeholder saponin og bruges under navn
af sæberod til vask af farvede tøier, deraf plantens navn.
Sæby, Danmark, kjøbstad paa Vendsyssels østkyst,
2092 indb. (1911).
Sæd er det samme som saafrø el. saakorn, men
i den betydning bruges det sjelden af norske jordbrugere,
oftere derimod i sammensætninger, som nærmere angiver
planteslaget (høstsæd, vaarsæd). Se Frøkontrol og
S a a n i n g.
Sæd (semen, sperma) er en hvidlig, klæbrig vædske,
indeholdende talrige smaa legemer, sædlegemer,
spermatozoer. S. dannes i de mandlige kjønskjertier,
testiklerne, der ved et i sædstrengen liggende kar staar i
forbindelse med den bagerste del af urinrøret, hvor
tillige sædblærernes udmundingssted findes. Sædblærerne
er de sækformede organer, der ligger bag og nedenfor
urinblæren og tjener som et slags reservoir for den fra
testiklerne afsondrede s. og tillige afsondrer et særligt
sekret. Blandet med dette og med prostatakjertelens og
andre i urinrøret udmundede kjertiers sekret udtømmes
s. under befrugtningsakten gjennem urinrøret.
Sædceller, se Spermier,
Sædegaard kaldtes tidligere en hovedgaard, som før
1660 havde været i en adelig families besiddelse eller
som ved særlig bevilling var optaget i s.s klasse. I Norge
fandtes der ved midten af 17 aarh. ca. 100 adelige s.;
men efter enevældets indførelse gik tallet hurtig tilbage.
Sædemaaned, gammelt navn for oktober.
Sædflod, se Spermatorrhoe.
Sædgaasen, se Gaaseslegten.
Sædighed (hot.), se Blomst.
Sædkanaler kaldes de talrige smaarør i hannens
kjønskjertel (testikelen), i hvilke de 0.05 mm. lange
sædlegemer dannes; disse sidstes udførsel sker gjennem
sædlederen (s. d.).
Sædlederen er en, væggen medregnet, 2—3 mm. tyk,
men 30 cm. lang kanal, der fra den mandlige
kjønskjertel (testikelen), eller nøiagtigere fra epididymis
(bitestikelen) (se Epididymis), strækker sig op gjennem
sædstrengen (s. d.) og videre gjennem lyskekanalen (se
Lyske). Den bøier derefter ned til siden for urinblæren
og forener sig under denne med sædblærens gang lige
bag blærehalskjertelen, hvorefter en fælles udførselsgang
for s. og sædblæren gaar igjennem blærehalskjertelen og
munder i urinrøret.
Sædlegeme (spermatozoid), se Befrugtning og Sæd.
Sædskifte el. vekstskifte er i jordbruget en
ombytning eller veksling af planter, slig at samme eller
nær-staaende planteslag ikke dyrkes for ofte paa samme
(ved dom) Rehabilitation f - @
(honorable) satisfaction — ®
satis-facUon ; (retssprog) réhabilitation f.
æresord — ® Ehrenwort n
-@ (paa æ.) on my honour; on
parole - ® parole f (d’honneur).
æresport — (t) Ehrenpforte f,
-bogen m — @ triumphal arch,
gateway - ® arc (m) de triomphe,
ærgerlig — ® ärgerlich, ver-
driesslich — @ vexatious,
provoking; vexed, annoyed (at) ~ (f)
fâcheux, vexant ; (ærgret) fâché,
vexé, chagrin.
ærgjerrig - ® ehrgeizig - ©
ambitious — (î) ambitieux.
ærgjerrighed - ® Ehrgeiz m
— @ & (D ambition f.
ærgre — (î) ärgern, verdriessen
- @ vex, annoy, provoke, fret;
(æ. sig over) fret (be vexed, an
noyed) at - (?) vexer, agacer,
contrarier; fâcher, irriter.
ærgrelse - (t) Ärger,
Ver-druss m — @ vexation, annoyance,
chagrin - ® dépit;
(ubehagelighed) chagrin m. contrariété f,
ennui m.
ærlig — (D ehrlich - (e) honest,
fair, upright — ® honnête, loyal,
de bonne foi; (nom) honorable.
ærlighed — ® Ehrlichkeit f
- @ honesty, fairness - (T)
honnêteté, loyauté, bonne foi f.
ærme — ® Ärmel m - (§
sleeve - ® manche f.
ærværdig - ® ehrwürdig
-(ê) venerable; (om geistlig) Rev(e
rend) - ® vénérable, respectable;
(om geistlig) révérend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
