Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sædstreng ... - ærværdighed ... - Ordbøgerne: Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ødelægge-ødslig
1395
Sæletøi—Sælskind
1396
Snadden el. ringsælen (p. annellaia), vei 1 m. lang,
ofte blaalig sølvfarvet med mørkere eller lysere
ring-flekker, lever i Ishavet, Østersjøen, Ladoga, Onega samt
i enkelte sibiriske sjøer. Forekommer af og til ved Norges
kyst. — Grønlandssælen el. svartsiden (p.
groen-landicà), optil 2.5 m. lang, gamle hanner er gullig hvide
med sort
forhoved samt en
stor sadelformig
sort flek paa
ryggen. Hunner og
yngre dyr er
graa-lige med mørke
flekker. Bundet
til kanterne af
drivisen i
Nordishavet (cirkumpo-lar). Tangerer af
og til Norges kyst
paa sin vandring
(« russekobben »).
Blaa sælen el. storkobben (p. barbata), over 3 m.
lang, graalig med lysere utydelige flekker. Lever i
arktiske have. Klapmydsen el. hættesælen (cystophora
crisiata), graa brunflekket, optil 2.5 m. lang, lever
langs iskanten
i Nord-Atlan
terhavet ;
hovedsagelig felt
mellem
Grønland og
Spitsbergen. En
nær besiegtet,
men meget
større art er
s j 0 e 1 e f a
n-t e n (c.
pro-boscidea), optil 7 m. lang,
med
eiendommelig snabel.
Hunnen bare
halvdelen saa
stor. Yngler
paa enkelte
øer i det sydlige Indiske og Atlantiske hav,
eksempelvis Crozet Island. Sjøleoparden (stenorhynchus
leptonyx) kan blive over 3 m. lang og lever i
antarktiske have, og en nær besiegtet art, munkesælen
(s. albiventer) forekommer i Middelhavet. Graasælen
el. hav-er ten (halichoerus gryphus) findes sporadisk
langs Nordsjøens kyster, men har sit hovedtilhold i
Østersjøen. Den fandtes i ældre tider meget alm. ved det
vestlige og nordlige Norges kyster, men er nu paa de
fleste steder udryddet. Det eneste sted, hvor hav erten
nu findes i større mængde, er Froøerne udenfor
Trønde-lagen. Mindre forekomster findes endnu her og der,
saaledes paa Hustadviken paa Sklinna og i enkelte af
Helgelands og Nordlands udvær. Hav-erten lever altid
ved de ytterste holmer og skjær. — Øresælerne
(otaria) tilhører fornemmelig Stillehavet og de antark-
JIHÊim
tÉKØfim
(irønlandssælen (phoca groenlandica).
tiske have eller nærliggende havomraader. De har smale
ydre ører, nøgne fodsaaler, og deres lemmer er længere
og mere egnet for gang end sælernes. De almindeligste
arter er sjøbjørnen (o. iirsina), hvis han bliver optil
2 m. lang, brun af farve (hunnen er meget mindre).
Sjøbjørnen lever i det nordlige Stillehav. Yngler skare-
Sjøløve (otaria stelleri).
vis paa St. Georges- og St. Pauls-øerne. Sjøløven
(o. stelleri) bliver optil 3 m. lang, lever ligeledes i det
nordlige Stillehav, hvor den foretager lange vandringer
og den største tid af aaret færdes paa det aabne hav.
Yngler og parrer sig paa visse øer, særlig Pribyloff-øerne.
Den patagoniske sjøløve (o. jubata) kan blive
noget større og har en kort manke. Den er ved siden
af en del andre øresæler en af de vigtigste arter i
sydlige farvande og fangedes i tidligere dage i stor
maale-stok. — Alle s. efterstræbes for skindets skyld og for det
tykke lag af spæk, som ligger under huden. Al sælfangst
har imidlertid, bortseet fra smaafangsten langs kysterne,
maattet baseres paa massenedslagtning af s., og al
sælfangsts historie viser, at ingen sælbestand i længden
holder stand mod storfangstens myrderier. Angaaende
sælfangsten i arktiske farvande se Ishavsfangst.
Sæletøi forbinder træklasten med trækdyret og
formidler dettes styring. Her omhandles kun s. for heste.
Trækket kan overføres paa hestens skulder (alm.)
gjen-nem komter eller bogtrær (se K o m t e s æ 1 e r), eller paa
dens bringe for lettere træk (se Bringesæler). S.
bestaar af hovedtøi (s. d.), liner (s. d.), sæle- og
for-spændingsanordning. Sælen bestaar af komte eller
bringestykke med orring, mankepude (kappe, høvre,
sålette), bugjord (undertiden ogsaa springjord og
rumperem, bagjord). Hertil kommer, særlig ved tohjulede
kjøretøier, bagsæle (ofte særskilt bærepude). Af
for-spændingsanordninger gives to systemer: 1. Trâekliner
for trækket og for igjenholdning bringekobler (s. d.),
naar vognstang benyttes, bagsælen spændt i draget for
enspændt kjøring. 2. Dragarmen spændes direkte i
orringen ved orre og sælepinder. Bagsælen spændes da
i orringen, og denne overfører saavel træk som
igjenholdning.
Sælskind. Hvalrosskind har sparsom beklædning
med tiltrykte haar. Det benyttes mest til fremstilling af
sterkt læder. Egte sæl har strid, men sterk
beklædning med tykke haar, hvorfor skindet bruges til overtræk
paa ransler, kufferter o. 1. Øresælens skind kan for
enkelte arters vedkommende ligne de egte sælers, medens
— @ deserted, desolate, (udyrket)
waste — (D désert ; (tom) vide ;
(udyrket) inculte.
ødelægge - (t) zerstören,
vernichten — ruin, destroy ; waste ;
(ø.nde) ruinous, destructing,
devastating — (1) gâter, abîmer,
ruiner; détruire, anéantir; (moralsk)
corrompre, dépraver; (herje)
dévaster, ravager.
ødelæggelse — (t) Zerstörung,
Vernichtung f, Verderben n — @
ruin, destruction; (herjen osv.)
havoc, devastation, desolation —
(Î) ruine ; destruction ; corruption,
dépravation f.
ødsel — ® verschwenderisch,
üppig — @ prodigal, lavish ;
wasteful, extravagant; (overflødig)
profuse — ® prodigue, dissipateur;
(overdaadig, pragtekkende)
somptueux.
ødselhed — (t) Verschwendung
f — (§ prodigality, lavishment;
extravagance, profuseness;
(overflødighed) profusion — ®
prodigalité, profusion; folles dépenses
pl; somptuosité f.
ødsle —©verschwenden;
durchbringen — @ be wasteful, prodigal ;
(ø. bort) dissipate, squander; (ø.
med) (be) lavish — (g (ø. med) être
prodigue (de) ; prodiguer (ses forces,
sa santé).
ødslen — ® Verschwenden n
— @ squandering — (?) prodigalité,
dissipation f.
ødslig — ® einsam — (ê)
desolate, dreary — ® désert, solitaire
désolé.
Sjøelefant (cystophora proboscidea).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
