Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæmundr Sigfússon enn fróði ... - Ordbøgerne: Ø - øg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1399
øiemaal—øiesten
Sæterprodukterne maa antages at være mindst ligesaa
meget værd. De bestaar af smør og forskjellig slags ost,
især pultost, gammelost, sødost og surprim samt mysost.
Alle sæterprodukter udmerker sig ved sterk aroma og
stor holdbarhed. Sæterstellet forestaaes af en
sæter-bu d e i e. Der flere sætre ligger samlet i klynger
(sæter-lag), vil det være anledning til samdrift, som skulde
kunne gjøre stellet noget billigere, samtidig som varerne
i mange tilfælde skulde blive bedre. I de senere aar er
ogsaa samdrift indført i flere sæterlag. [Litt.: Grude,
f Stølsdriften paa Vestlandet» (1891); Funder,
«Sæterdriften i Norge:i> (1911).]
Sætermoen, ekserserplads i Bardo for Tromsøy
infanteriregiment, paa vestsiden af Bardoelven.
Sæte(r)sdaleii, Sørlandets længste dalføre, skjærer i
nordlig retning fra Byglandsfjorden nord for
Kristiansand til henimod Haukelifjeld i sammenstødet mellem
Nedenes, Bratsberg og Søndre Bergenhus amter. S., der
gjennemstrømmes af Ottra, er et trangt dalføre med
steile sider. Gjennem dalføret offentlig kjørevei til Bykle.
Der er nu optaget et sterkt arbeide fra interesseret hold
om at faa denne vei forlænget i tilknytning til
Haukeli-veien. Ottras dalføre nedenfor (søndenfor)
B^^glands-fjorden regnes ikke med til den egentlige S. S. har
længe været en bortgjemt dal med daarlige
kommunikationer. Gamle skikke i dragt og husbygning m. m. har
derfor holdt sig godt i S. Sætersdølen er livlig og kraftig,
musikalsk og poetisk begavet. Husfliden staar høit
(træ-skjæring, vævning, guldsmedkunst). Paa
heistræknin-gerne i øst og vest (Sætersdalsheierne) fortrinlige beiter,
gode fiskevande, rigdom paa vildt. S. udgjør et
sorenskriveri, tidligere tillige et fogderi, med et samlet areal
paa 5346.14 km.^ og en folkemængde paa 8837 indb.; 1.78
pr. km.’"^ Af arealet opgives 43.18 km.^ at være aker og
eng, 1157.46 km.^ skog, 348.31 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld, udmark og myr. Der er 36 620 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 1604
maal. Vigtigste næringsveie er fædrift og skogbrug.
S. bestaar af herrederne Vegusdal, Evje, Iveland,
Hornnes, Bygland, Valle, Bykle. [Litt.: J. Skar, «Gamalt or
SætesdaU. — Sprog. Maalene i Bygland og Valle er
vistnok at regne for de mest afstikkende sprogformer i
Norge, baade ved sin evne til at bevare gamle
sprog-fænomener og ved at udvikle nyere egenskaber. Det
passer dog naturlig ind mellem de omgivende dialekter.
De er væsentlig at betragte som e-maal (se Lige
vegts-loven), idet alene et enkelt sogn, Bykle, har former
som inka, uge, grava, grave; dog viser ogsaa baade
Bygland og Valle ligevegtslovens følger i saadanne ord
som oldn. sumar, nu somåre, og gamall, nu gåmåle.
Konsonanterne i efterlyden er væsentlig behandlet paa
østnorsk maade, undtagen for saa vidt at man har pt {skapt,
skaft) og i Bygland ogsaa ps (ups, ufs); Il bliver ligesom i
nabodialekter i øst og vest til dd {fjødd, fjeld) ; I foran labiale
og gutturale konsonanter falder sedvanlig bort, idet
fore-gaaende vokal faar gammel forlængelse {kå’ve, kalv).
Ligesom i de tilstødende maal i vest bevares fra oldnorsk
længden paa lange vokaler, selv om lang konsonant
paa-følger, f. eks. grått, intetkjøn af adj. grå. Det mest
særegne ved maalene i S. er, at de har udviklet en mængde
nye diftonger, ikke alene, som mange steder i Nedenes
Sætermoen—Söderberg
1400
og i dele af Bergens stift, af de gamle lange vokaler,
men ogsaa af de forlængede korte, f. eks. é til ëz, men
forlænget kort e, f. eks. i net omtrent til eæ eller ie,
altsaa næsten neæi; de gamle diftonger ei og øy er, for
at komme udenom alle disse, blevet til ai og åy. I
Valle og de nordlige dele af Bygland bruges egne
dativ-former af substantiverne og egne flertalsformer af
verberne. Sterkt hunkjøn ental og intetkjøn flertal har i
Bygland i nom. hunkjøn artikelen æ (bygdæ), i Valle
ei (bijgdei), men st. dat. hankjøn (ligesom ogsaa dat.
intetkjøn) har æ (héstæ) i begge maal. Svagt hunkjøn
har i nom. a, ligesom ogsaa sv. dat. hankjøn. I dat.
flertal har Bygland å, men Valle ou.
Sæthammer er en hammer med flad eller bred pen.
som under smedning sættes paa arbeidsstykket for at
tildanne det paa bestemte steder. S. drives mod
arbeidsstykket ved hammerslag og er derfor selv anbragt paa
et tyndt eftergivende skaft.
Sätherberg, Karl Herman (1812—97), sv. digter
og læge. Har udgivet flere samlinger af digte, navnlig
kjendt ved sine levende naturskildringer. Nævnes kan
«Skogsharpan», «Blommorna vid vagen», «Sånger från
södern» o. s. v., en romancyklus, «Blomsterkonungen,
bilder ur Linnés lif» m. m.
Sætning (gramm.). Afgrænsningen af begrebet er
endnu gjenstand for strid; de fleste bruger det om enhver
sammenhængende ordforbindelse, som indeholder et
tid-bøiet udsagQSord, naar dettes subjekt ikke tillige er
subjekt for andre tidbøiede udsagnsord («Valdemar Seier
gav den jydske lov 1214 og døde s. a.»). I visse tilfælde
bestaar en s. af verbet alene, saaledes ved imperativ
(«kom») og i ældre tid i upersonlige s. (oldn. rignir,
det regner).
Sætren, Gunnar (1843—), n. ingeniør. S. blev
1866 ansat i statens kanalvæsen, hvor han først var
assistent, senere arbeidsbestyrer og blev i 1891
kanaldirektør. Fra det sidstnævnte embede tog han i 1907
afsked og oprettede et privat hydroteknisk bureau.
Blandt de mange bygningsarbeider, som S. har udført,
er Bandak—Norsjø-kanalen. S. har ogsaa udgivet flere
betydningsfulde litterære arbeider og karter. 1883—86
var han redaktør af «Norsk teknisk tidsskrift». Af S.s
arbeider i de sidste aar maa især nævnes planerne for
udbygning af Norefossene.
Sættedommer, se Inhabilitet.
Sættemaskine, se Bogtrykkerkunst (bd. I, sp.
1145).
Säve, Carl Fredrik (1872—76), sv. sprogmand,
professor i nordisk sprog ved Upsala universitet 1859, især
rune- og dialektgransker, øvede stor indflydelse paa de
studerende (Viktor Bydbergs sprogrensning, stiftelsen af
landsmaalsforeninger).
Sævrefossen, stryk (4 m.) i Hallingdalselven, straks
syd for Bromma jernbanestation. Sammen med to
nærliggende stryk opgives S. for tiden (1913) at repræsentere
660 eff. hk.
Søde poteter, se Batate.
Söderberg, Hjalmar Emil Fredrik (1869—), sv.
forfatter, optraadte efter en kort journalistisk
virksomhed og ansættelse ved toldvæsenet som realistisk
stock-holmsskildrer i fortællingen «Forvillelser» (1895). Har
(stjaalent, kjærligt, koket ø.)
œillade f.
Øiemaal — (t) Augenmass n —
(e) measure b\ the eye — (f) coup
(m) d æil.
øiemed se tiensigt.
øienbetændelse — ®
Augenentzündung f ~ (e) inflammation
of ttie eye —- ® ophttialmie;
inflammation (f) des yeux.
øienbryn ~ ® Angenbraue f
-(e) eyebrow - (f) sourcil m.
øienforblindelse - ® Augen
blendung, -täuschung f - (e^
optical illusion - (f) illusion (f)
optique.
Øienhaar — ® Augenwimper f
© — evelashes pl — (|) cil m.
øienlaag - ® Augenlid n - @
evelid — ® paupière f.
øienlæge — ® Augenarzt m
— © oculist, ophtalmie surgeon
-® (médecin) oculiste m.
øiensynlig ~ ®
augenscheinlich, zusehends — (e) apparent,
evident, obvious ^ ® évident,
manifeste.
øientand — ® Augenzahn m
- (e) eye-, dog-tooth – ® (dent)
œillère f.
øientjener — (g Augendiener
m - @ eye-servant — @
flagorneur, vil complaisant m.
øienvldne - (t) Augenzeuge m
~ @ eye-witness — ® témoin (m)
oculaire.
øienvipper se øienhaar.
øiesten — ©Augapfel m; (fig.)
Liebling m - @ eye ball ; (fig )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
