Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Söderblom ... - Ordbøgerne: Ø - øiesyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1401
Söderblom—Søgne
1402
øiesyn- ølrøg
endvidere bl. a. skrevet «Historietter» (1898), romanen
«Doktor Glas» (1905; overs, til dansk), skuespillet
Gertrud > (1906; opført paa Fahlstrøms teater), de
dagbogsformede betragtninger «Hjärtats oro> (1909) og (1912)
«Den allvarsamma leken>. S. er en af nutidens
betydeligste svenske forfattere; han er rig paa lune, men
dybest hos ham ligger stadig pessimisme og skepsis.
Söderblom, Lars Olof Jonathan (Nathan) (1866—),
sv. teolog og religionshistoriker, 1894—1901 prest ved
den svenske kirke i Paris, dr. theol. (Paris) 1901, samme
aar professor i teologisk encyklopædi ved universitetet
i Upsala, 1912 professor i religionshistorie ved
universitetet i Leipzig (dog er ikke dermed hans forbindelse
med Upsala helt afbrudt), 1911 æresdoktor ved
universitetet i Kra. S., der som religionsforsker fornemmelig
har beskjæftiget sig med mazdeismen, har bl. a.
offentliggjort «Les Fravashis» (1899), «La vie future d’après le
Mazdéisme» (1901), «Kristendommen og religionerne»
(1905), «Vater, Sohn und Geist» (1909), «Tre heliga veckor»
(1911); han har forestaaet udgivelsen af «Främmande
religionsurkunder», I—IV (1908).
Söderhamn, Sverige, by i Göteborgs län
(Hälsing-land), inderst ved Söderfjärden, ved jernbanen Kiîafors
(Norra Stambanan)—Stugsund ; 11 400 indb. (1910).
Indenfor det meget store byomraade ligger udhavnen
Stugsund (hovedhavn), høvleriet og havnen Sandarne o. fl.
større bebyggelser og brug. Stor trævareindustri.
Söderhjelm, Jarl Wer n er (1859—), finsk
litterærhistoriker og filolog; 1885 dr. phil.; 1894 professor i
romansk (1898 tillige i germansk) filologi i Helsingfors.
Har foruden en lang række litteraturkritiker i
«Hufvudstadsbladet» skrevet monografierne «K. A. Tavaststjerna»
(1900) og «J. L. Runeberg, hans lif och diktning» (1904
—06). Fremmed litteratur har han behandlet i «J. E.
Schlegel» (1884) og «Foredrag om Göthe» (1908). Som
den, der bryder nye baner i sit lands filologi, optræder
han i veiledningen «Germaniska og romaniska
språkstudier» (1892). Udgav med broderen Torsten S.
(1880—1908) «Italiensk renässans» (1907).
Söderköping, Sverige, by i Östergötlandfs )än), ved
Storån og Göta kanal, 5 km. fra udløbet i Slätbaken,
ved jernbanen Norrköping—Valdemarsvik, 2120 indb.
(1910). En af Sveriges ældste stæder, i middelalderen
rigets tredje sjøstad (nemlig efter Stockholm og Kalmar).
S. anløbes nu kun af kanalbaadene, større skibe gaar ikke
længere ind end til Mem, ved kanalens udløb og første sluse.
Söderman, Johan August (1832—76), sv.
komponist, elev af Leipzigerkonservatoriet, kapelmester ved
operaen i Stockholm, en af Sveriges fineste tonemestere.
Mest bekjendt er marschen af «Bryllupet paa Ulfåsa» og
«Et bondebryllup», ballader og talrige romancer. Ogsaa
kirkekompositioner.
Södermanland, Sverige, landskab søndenfor Målaren,
naar i syd til Bråviken, i vest til Hjålmaren, grænser
til Uppland, Västmanland, Närke, Östergötland (grænsen
skogtrakten Kolmården) og Østersjøen; 8990 km.^, 3—
400 000 indb. (en del af Stockholms stad ligger i S.). S.
indbefatter S. lån (s. d.) og den sydlige del af
Stockholms lån (s. d ). I indlandet, Sörmlandsbygden, flyder
Eskilstunaån; længere er Nykopingsån. Kystlandet har
en stor skjærgaard.
Södermanlands (eller Nyköpings) län, Sverige, den
største, vestlige del af Södermanland (s. d.); 6810.5 km.
178 600 indb. (1910), 29 pr. km.^ Byerne er Nyköping
(landshøvdingsæde), Trosa, Mariefred, Strångnås,
Tors-hälla, Eskilstuna, samt köpigen Malmköping.
Södertälje (-telje), Sverige, by i Stockholms lån
(Södermanland), ved vestsiden af S. kanal ovenfor dens
munding i Målaren og ved vestre stambane og nordre
Södermanlands jernbane (stationen Saltskog); 11060 indb.
(1910). En meget gammel by (kaldtes Tålje indtil
Norr-tålje blev stad), som imidlertid trængtes tilbage af
Stockholm, især da adkomsten fra Østersjøen opgrundedes,
S. kanalen (1806—19, 2 km., 4 m. dyb), jernbanen og
koldtvandskuranstalten (af 1849) har bragt fremgang.
Söderwall, Knut Fredrik (1842—), sv. sprogmand,
leksikograf, docent i Lund 1865, professor i nordiske
sprog 1886—1907. Hans hovedverker er ordsamlingen i
Rydqvists «Svenska sprakets lagar», VI, og den
fortræffelige «Ordbok öfver svenska medeltidsspråket» (1884
f.), endnu (1913) ikke afsluttet. Han er hovedredaktør
af «Svenska akademiens ordbok».
Sødgræs (glyceria), græsslegt, hvis arter vokser paa
fugtige steder og er forsynet med krybende rodstokke,
blomsterstanden er spredtblomstret og lang med trinde,
ofte temmelig lange smaaaks. I Norge 8 arter, af hvilke
kan nævnes manna s.(g. fliiitans), et høit græs, som vokser
1 stille vand. Dets frø, « mannagryn », er velsmagende. Paa
strandkanter gjennem hele landet findes det langt mindre
s tran d-s. (g. maritima). Kun i sydøsthge egne vokser den
2 m. høie, vakkert lysgrønne art elvekonge (g. aquatica)
med stive 1^ 2 cm. brede blade og meget stor blomstertop.
Sødprim, mysost efter sødostfremstillingen indkogt
til grød, anvendtes tidligere sammen med grød, enten
direkte eller tilsat forskjellige ting som sukker, sirup etc.
til sødning; nu fremstilles der mysost af omtrent al s.
Sødring, Julie Weber (1823—94), d.
skuespillerinde, datter af G. N. Rosenkilde, debuterede 1843 som
Jacintha i «Den sorte domino». Udmerkede sig især i
det ældre komiske rollefag, bl. a. i Holbergs stykker.
1876 forlod hun scenen. «Erindringer» (2 bd., 1894—95).
Søgne, herred i Lister og Mandal amt, ved kysten
mellem Kristiansand og Mandal, 239.83 km.^ med 3297
indb. (1910); 14.82 pr. km.^ Herredet, som svarer til S.
prestegjeld med S. og Greipstad sogne, er et smaaknauset
kystdistrikt med en række udenforliggende smaaøer.
Kysten er sterkt indskaaret, terrænet kuperet; mange
vande. Af arealet opgives 15.09 km.^ at være aker og
eng, 185.24 km.’- skog (væsentlig naaleskog), 8.29 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. Der opgives at
være 6166 maal udyrket til dyrkning skikket jord. I
1901—07 nyopdyrkedes der 752 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug og fiskeri. Betydelig frugtavl (11147
frugttrær), tiltagende havebrug (59 maal). Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 91 410 kr. Inden herredet
ligger Lister og Mandal amts landbrugsskole samt en
husmorskole. Straks syd for hovedkirken strandstedet
Høllen med 92 mennesker i 31 huse (skibsfart, rederi
og fiskeri). Flere sag- og møllebrug, dør- og
vindus-fabrik. meieri. S. og Greipstad sparebank, oprettet 1862.
Antagen formue 1910 3873900 kr., indtægt 516298 kr.
S. staar ved lokal dampskibstrafik og hovedvei i for-
apple of the eye - ® prunelle f;
(flg ) ogs favori m.
øiesyn — ® Augenschein m;
(tage i 0 ) ogs. besehen - (e)
eyesight; (tage i 0.) inspect, (take a)
view (of) - ® vue f; (tage i ø.)
regarder de près, examiner,
inspecter.
øine — ® erblicken, gewahr,
{insichtig werden, sehen, erkennen,
unterscheiden — @ descry, (e)spy;
see, behold — ® apercevoir,
découvrir, voir, distinguer.
økonom — ® Ökonom m —
(§ (paa hospital osv.) steward;
(sparsommelig mand) economist,
manager – ® économe;
(natio-nalø.) économiste m.
økonomi - ® Ökonomie f
-(e) economy — (g économie f.
økonomisere — (t) sparen,
sparsam, haushälterisch sein — Té)
economize - (f) économiser, faire
des économies.
økonomisk — (t) ökonomisch,
haushälterisch — @ economical —
(?) économique; (om person)
économe.
øks — (t) Axt f, Beil n - @
ax(e), hatchet - (?) hache, cognée f.
øl - (t) Bier n - © beer;
(engelsk, tyndt) ale - ® bière f.
ølbrygger — ® Bierbrauer m
— @ beer-brewer @ brasseur m.
ølbryggeri - (t) Bierbrauerei f
— (ê) brew house; beer brewing —
(g brasserie f.
ølglas - ® Bierglas n - @
tumbler — ® verre (m) à bière,
ølrøg — ® Sonnenrauch m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
