Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølvblad ... - Ordbøgerne: Ø - ør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1405
Sølvblad-Sølvglans
1406
ør—ørepine
afdrivning lønner sig, kan den forhøies ved at lade blyet
delvis stivne og fjerne de næsten sølvfri blykrystaller
(pattinsonering). Eller man kan tilsætte det smeltede
bly zink, der optager s. og skiller sig ud som et skum,
indeholdende zink, bly og s. (Parkes-processen). Zinken
fjernes ved afdestillation og blyet ved afdrivning. Det
paa den ene eller anden maade erholdte raa s. maa
raffineres ved fornyet, vedholdende oksyderende smeltning.
Vaade metoder kan være amalgamationsmetoder eller
fældningsmetoder. De første beror paa, at kviksølv
for-maar at opløse s. Foreligger ikke s. gedigent i ertser,
maa det paa en eller anden maade overføres til et
opløseligt salt, hvoraf s. udskilles af jern, kobberkloryr
eller det til amalgamationen benyttede kviksølv. Efter
Reese River-processen bliver svovlholdige sølvertser
blandet med kogsalt og røstet, hvorved opstaar klorsølv, der er
opløseligt i kogsaltopløsning. Røstgodset, der indeholder
overskud af kogsalt, behandles først med vand, hvortil
senere føies kviksølv. Af det sølvholdige amalgam
fjernes kviksølvet ved destillation. Ved fældningsmetoderne
underkastes sølvertserne en klorerende eller sulfatiserende
røstning (s. d.), saa at der opstaar klorsølv eller
svovlsurt s., hvoraf metallet i regelen udskilles ved kobber.
Paa Kongsberg udtrækkes det i ertsen fint fordelte
metalliske s. med cyankalium-opløsning, der fældes med
svovlnatrium ; det erholdte svovlsølv røstes, smeltes med bly
og afdrives. En stor mængde s. faaes som biprodukt
ved kobberets elektrolytiske raffinering (se Kobber).
Anvendelse. S. anvendes til brugsgjenstande,
smykker og som myntmetal. Da det rene s. er for blødt til
disse øiemed, legeres det med kobber (se Finholdighed).
Vore 2-krone- og 1-kronestykker (vegt 15 og 7.5 g.)
indeholder 80 pet. s., 50- og 25-ørestykkerne 60 pet. og
10-ørestykkerne 40 pet. ; resten er kobber. Meget s. anvendes
til plettering, galvanisk forsølvning og speilbelæg.
Betydelige mængder overføres til salte, hvoraf flere finder stor
anvendelse i fotografien. — Produktion og priser.
S. fremstilledes allerede langt tilbage i oldtiden. Spanien
var da det vigtigste sølvland, men desuden leveredes s.
fra Lilleasien, Grækenland og Britannien. I
middelalderen kom hertil en række bergverker i
Mellem-Europa, saaledes i Harzen, Erzgebirge, Tirol, Ungarn
m. fl. st. — En overordentlig stor indflydelse paa
sølv-produktionen fik opdagelsen af Amerika, hvor man
særlig i Peru og Mexico fandt overmaade store
sølvrigdomme. — I det sidste aarh. er sølvproduktionen
steget uhyre, eftersom rige forekomster af s. er fundet
paa en mængde steder rundt om paa jorden. Den
aarlige sølvproduktion udgjorde fra 1500—1800 380 tons,
1801—50 645, 1851—70 1058, 1871—1900 3130, 1901
—05 5200 og 1909 1636 tons. — Gjennem oldtiden
og middelalderen holdt værdien af s. sig uforandret i
forhold til værdien af guld, idet guld var tolv gange
dyrere end s. I løbet af det 17 aarh. faldt prisen paa
s. adskillig, saa forholdstallet steg til omkring 15, men
dette forholdstal holdt sig derefter uforandret lige til i
1870-aarene, da sølvprisen begyndte at falde og i det
sidste har den i det hele taget stadig gaaet ned, indtil
for et par aar siden. Af nedenstaaende opgave vil det
fremgaa, hvordan prisfaldet har været: Prisen pr. kg.
fint s. var: 1870 160 kr., 1875 150, 1880 137, 1885
127, 1890 125, 1895 78, 1900 74, 1905 69, 1904 64, 1910
65, 1911 71, 1912 77 kr. Sølvpriserne noteres i London
1 pence pr. ounce standard (finhed 925). 1 oz = 31.1035 g.
og holder 23.7707 g. fint s. Den væsentligste
aar-sag til det sterke prisfald paa s. er naturligvis først
og fremst at søge i den voldsomt øgede produktion.
Men hertil kommer ogsaa i betragtning, at det ene land
efter det andet har gaaet over til brugen af guld som
myntfod, saa s. nu kun har en forholdsvis ringe
betydning som betalingsmiddel.
Sølvblad (elæagnus), buske eller smaatrær, som
ud-merker sig ved sølvglans paa bladene og andre dele,
hvilken skyldes en tæt beklædning af skjoldhaar.
Bladene er forøvrigt enkelte og helrandede, uden akselblade,
de fire-tallige blomster er enkjønnede og regelmæssige.
Yndede prydbuske er e. argentea med vellugtende,
sølv-graa, men indvendig gule blomster og paa begge sider
sølvglinsende blade og e. angustifolia, hvis blade har
sølvglans kun paa undersiden.
Sølvbronce, en broncefarve (s. d.), fremstillet af
bladsølv.
Sølverglød, se Blyoksyd.
Sölvesborg, Sverige, by i Blekinge (län), ved lånets
sydvestlige grænse og ved en vik af Østersjøen og ved
jernbanen Kristianstad—Sandbäck; 2950 indb. (1910).
Sølvilaader, de spanske flaader, som en gang om
aaret hentede ædle metaller fra de amerikanske
kolonier; plyndredes i krigstider af englændere og hollændere.
Sølvforbindelser minder i mange af sine kemiske
forhold om alkalimetallernes forbindelser. Sølvoksyd,
Agg O, er et graabrunt amorft pulver, der faaes ved at
fælde et sølvsalt med natronlud. Reagerer fugtet med
vand alkalisk, spaltes ved sterk ophedning i sølv og
surstof. Sølvnitrat, salpetersurt sølv, helvedessten,
AgNOg, faaes ved at opløse sølv i salpetersyre. Danner
rombiske tavler, let opløselige i alkohol og vand med
neutral reaktion. Er det mest benyttede sølvsalt;
anvendes til fremstilling af fotografiske artikler, til galvanisk
forsølvning, belægning af speil, som etsmiddel i
medicinen o.a. øiemed. Melkesurt sølv, aktol,
G3H-OgAg+H^O, benyttes i medicinen som antiseptikum
ved saarbehandling. Sølvklorid, klorsølv, AgGl, faaes
som et ostagtigt bundfald, naar et opløst sølvsalt tilsættes
saltsyre eller opløste klorider; let opløseligt i ammoniak
(reaktion paa sølvsalte og klorider). Sølvbromid,
AgBr, lysegult, og s 01 v j o d i d, AgJ, gult, ligner sølvklorid ;
de er alle lysømfindtlige; fotografien (s. d.) beror herpaa.
Sølvcyanid, AgGN, faaes ved at fælde et sølvsalt med
cyankalium; det er opløseligt i et overskud af
fældnings-midlet; en saadan opløsning anvendes ved den
galvaniske forsølvning. Sølvsulfid, svovlsølv, Agg S, faaes
som et amorft sort, i syrer uopløseligt nedslag, naar et
sølvsalt fældes med svovlvandstof. I naturen findes det
som sølvglans.
Sølvglans, regulært krystalliserende sølverts, hvis
kemiske indhold er sølvsulfid, AggS, med 87 pet. sølv.
S, er mild og lader sig skjære som bly, haardheden er
2 —2V2, den spec, vegt omkring 7.3. Farven er blygraa
til sort med mat metalglans. Stregen er glinsende. S.
forekommer paa ertsgange og er en rig sølvmalm. Af
findestederne kan nævnes Kongsberg, Freiberg, Andreas-
— (e) the optative - (|) (mode)
optatif m.
ør — ® (ver)wirr(t), betäubt,
schwindelig — @ confused, giddy
in the head - ® bouleversé,
étourdi, abasourdi, confus.
øre - ® Ohrn - @ ear — ®
oreille f.
ørebetændelse - ®
Ohrenentzündung f — ® inflammation
of the ear, otitis - (?)
inflammation de l’oreille; otite f.
øredøvende - ® betäubend
— @ deafening — ® déchirant,
étourdissant.
ørefik (g Ohrfeige f — (e) box
on the ear — ® soufflet m ; giffle f.
ørehule - ® Ohrhöhle f —
@ concha, alveary - (?) cavité (f)
de l’oreille.
ørekyte (fisk) — ® Elritze f
— @ minnow — ® vairon m.
ørelap — (g Ohrläppchen n,
-Zipfel m — (g tip, lobe of the
ear, earlap — ® løbe (m) d’oreille.
ørelæge - ® Ohrenarzt m —
(e) aurai surgeon - ® auriste m.
ørenerve — ® Ohrnerv m —
@ auricular nerve - © nerf (m)
auditif.
ørenslyd — ® Gehör n - (g
(there is no) hearing a word (for)
- ® silence f; (faa 0.) se faire
entendre.
ørentvist (zool.) — ®
Ohrwurm m — (e) earwig — ®
perce-oreille m.
ørepine, -verk — ®
Ohren-schmerz m - (e) ear ache — @
mal m, douleurs (f pl) d’oreille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
